SU-praktik er bedst

Da Børn&Unge skrev om et nyt lovforslag for pædagoguddannelsen (Børn&Unge/nummer 36), var Undervisningsminister og ophavskvinde til forslaget Ulla Tørnæs (V) på vej til Australien. Det er nu lykkes os at få en kommentar fra ministeren til, hvorfor hun har trukket i land med hensyn til at ændre de pædagogstuderendes praktik fra lønnet praktik til SU-praktik. Lovforslaget blev fremsat for Folketingets partier den 6. oktober, og disse drøfter nu, hvordan det endelige lovforslag til en reform af pædagoguddannelsen skal se ud.

Hvorfor valgte du, at trække forslaget om SU-praktik tilbage?

Det gik op for mig, at kommunerne ville forlange et trecifret millionbeløb, og de penge har jeg ganske enkelt ikke. I stedet har vi (Kommunernes Landsforening (KL) og ministeren, red.) så skitseret en model, hvor vi faktisk når de samme uddannelsespolitiske mål, men uden at jeg skal betale kommunerne et trecifret millionbeløb.

Den model er, at du skriver det ind i formålsparagrafen, at de uddannelsespolitiske mål med praktikken skal prioriteres, men mener du virkelig, det er nok bare at skrive det på papir?

Det er ikke bare et spørgsmål om at skrive det på papir, det bliver en del af selve loven, og når love er vedtaget i Folketinget, så skal de overholdes, uanset om man er pædagogseminarium, pædagogstuderende eller praktiksted.

Når nu alle arbejdsmarkedsparter og partierne, du har fremlagt lovforslaget for, mener, at det er bedre med SU-praktik, hvorfor finder man så ikke pengene?

Jeg mener også, det ville have været bedst med en SU-praktik. Det var jo derfor, jeg foreslog det i redegørelsen (fra marts 2004, red.), men jeg har måttet konstatere, at ud fra de rammer og vilkår, jeg har at arbejde ud fra, så er det ikke er muligt. Men vi (KL og ministeren, red.) har opstillet en model, som jeg drøfter med partierne i øjeblikket.

Drøfter man også SU-praktikken?

Vi drøfter selvfølgelig hele pædagoguddannelsen.

Kunne man ikke have tænkt sig, at kommunerne med deres i forvejen trængte budgetter ikke ville betale de 300 millioner kroner, ændringen ville koste dem? Kunne man ikke have fundet pengene et andet sted, eventuelt have spurgt finansministeren om dem, og altså ikke tage dem fra bloktilskuddet til kommunerne?

Men det gør man jo, fordi kommunerne sparer udgifter til løn til praktikanterne. De studerendes vederlag ville jo være SU frem over. Så selvfølgelig tager vi pengene fra bloktilskuddet. Det er jo den måde, princippet er opbygget på.

Men i 1992, da SU-praktikken blev lavet til lønnet praktik, erstattede de studerende jo nogle vikarer og nogle medhjælpere, som man dengang sparede lønudgifter til. Dem skulle man vel ansætte igen, hvis man lavede praktikken om til SU-praktik?

Det er korrekt, at man dengang definerede en arbejdsværdi for en studerende.

Vil de studerende så ikke fortsat have den her arbejdsværdi og være arbejdskraft, selv om man skriver det ind i formålsparagraffen, at praktikken skal have uddannelsespolitiske formål?

Mit udgangspunkt har været at sammenligne med den ændring, man har lavet på sygeplejeuddannelsen, hvor man også har lavet et skift fra lønnet praktik til SU-praktik. I forbindelse med ændringerne har man ikke været i en situation, hvor en SU-praktikant ikke må bidrage med noget. Men det er gået op for mig, og det har man stået meget fast og hårdt på fra KL's side, at i det øjeblik en praktik ændres fra at være lønnet praktik til SU-praktik, så kan man ikke bidrage med noget, så kan man ikke være en ressource.

Det var jo netop det, de pædagogstuderende var glade for, de ikke længere skulle være.

Ja, ja, det er jeg helt med på. Men det har bare forholdt sig anderledes på sygeplejeuddannelsen.

Fra Rektorsammenslutningens side er man også skuffet, og man siger, hvis man ikke giver de pædagogstuderende SU-praktik, så bør man give dem noget mere i løn, fordi de jo har en arbejdsværdi, eller man bør forlænge uddannelsen med et halvt år.

Men sådan som jeg har forstået debatten, er der jo ikke nogen, som stiller spørgsmåltegn ved det, der foregår på seminariet. Det handler om at sikre en tilknytning mellem det, der foregår på seminariet, og det, der foregår i praktikken, og jeg helt enig i, at til det skal vi bruge praktikken i et uddannelsespolitisk formål langt, langt bedre og mere målrettet, end det gøres i dag. Det er formålet med at ændre pædagoguddannelsen. Jeg har lagt op til, at vi i denne her samling af partier får vedtaget en reform af pædagoguddannelsen, og det håber jeg bestemt vil lykkes.

Har du helt opgivet SU-praktikken for pædagogstuderende?

Jeg drøfter en reform af pædagoguddannelsen med partierne i øjeblikket, og det bliver du nødt til at acceptere, at det er med partierne, det drøftes.



Arbejdsværdi

Den lønnede praktik blev indført med reformen i 1992. Forud herfor havde kommunerne accepteret, at de nu skulle betale løn for de studerende, de tog i praktik, og der blev tegnet overenskomst med BUPL om pædagogstuderendes arbejdsværdi. Lønnen for en studerende på 30 timer om ugen svarer i dag til lønnen for en pædagog i 17,5 time eller en pædagogmedhjælper i 21,5 time. Det er en lønudgift, kommunerne sparer, hvis der indførtes SU-praktik, men den ville ikke stemme overens med, hvad de får af nye udgifter til igen at ansætte medhjælpere for at dække de studerendes arbejdsværdi.

Kilde: Kommunernes Landsforening.



Pædagogreform

Pædagoguddannelsen dumpede sidste år i en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut. I marts dette år bebudede Ulla Tørnæs (V), at hun ville afskaffe løn under praktikken som led i en reform, så de studerende ikke længere skal indgå i vagtplanen og være en del af normeringen. I stedet skal de have SU ligesom de lærer- og sygeplejestuderende.

Den 6. oktober trak ministeren sit forslag tilbage.

Samtlige oppositionspartier kritiserer ministerens kovending og mener, at uden SU-praktik får uddannelsen ikke et tilstrækkeligt fagligt løft.

Yderligere ændringer i reformen: Sikre ens niveau på alle 32 seminarer, skrappere optagelseskrav på uddannelsen og sikre fagligheden ved at satse på mere dansk, pædagogiske-psykologiske fag og social- og sundhedsfag. De studerende skal specialisere sig inden for tre hovedområder: Børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne (for eksempel ældre og handicappede) eller mennesker med sociale problemer.