Stresshåndtering; Væk med "plejer" gav mindre stress

I Nøddeboparken har personalet igennem to år arbejdet med at udvikle og ændre hele huset. Målet var blandt andet at sænke stressniveauet både for børn og voksne. Samtidig har man også arbejdet med stress på det mere individuelle plan

Hvis man vil arbejde seriøst med stress, så skal man arbejde med sin organisation. Det mener Lise Nielsen, leder af den integrerede institution Nøddeboparken i Vallensbæk Kommune. Sammen med personalet har hun gennem de sidste to år ændret markant på strukturen i hele huset. Samtidig har man arbejdet på, at alle udviklede sig fagligt og personligt.

"Man kan ikke bevare sin organisation i den form og med den struktur, den har, hvis man vil mindske stress. For det er jo den måde, man arbejder på, der er med til at skabe stress. For eksempel blokerede vores stueopdeling for, at vi hjalp hinanden, når det brændte på med sygdom og personalemangel, og den betød også, at vores kendskab til hinanden var for dårligt," siger hun.

Derfor valgte man for to år siden at bruge penge, som kommunen ekstraordinært havde bevilget til opkvalificering af medarbejderne, til en lang proces med omstrukturering, pædagogisk og faglig udvikling og særlig fokus på stresshåndtering. Alt sammen i tæt samarbejde med Ingrid Ortmann, som dengang var psykolog i kommunen.

Lise Nielsen mener, at det i virkeligheden er lige meget, hvad man gør ved sin organisation, bare man gør noget og hele tiden sørger for, at der er udvikling.

"I det øjeblik man får fokus på noget, så forandrer det sig. Har man ikke fokus på det, så bliver man ved med at køre rundt i det samme. Vi er blevet bevidste om, at det ikke altid er udefrakommende ting, der gør os stressede, men at det kan være os selv, der ikke handler nok i forhold til at få tingene til at fungere. Vi er også blevet mere bevidste om, at vælger man noget til, så må man fravælge noget andet, vi kan ikke det hele," siger hun.



Gejst er afstressende. Den integrerede institution med plads til 32 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn er i løbet af de to år gået fra at have en meget traditionel opbygning med vuggestuegrupper og børnehavegrupper, der hørte sammen i afsnit, men som alligevel var isolerede fra hinanden. Nu er der byttet totalt rundt. Der er kun én vuggestuegruppe, men to mellemgrupper for de to-fireårige, samt tre børnehavegrupper, som kører med åben-plan-pædagogik og funktionsrum.

Det har betydet, at de lukkede systemer er brudt op. Man kan bedre være fleksibel i forhold til at hjælpe hinanden i pressede situationer. Den mere åbne struktur har betydet, at man kender hinanden bedre og dermed kan bruge hinanden bedre og mere. Alt det er med til at afstresse, mener Ellen Hansen, pædagog i en af mellemgrupperne.

"Bare det, at vi selv har været med til at bestemme hvor og med hvilken aldersgruppe, vil ville arbejde, har allerede hjulpet. For når du føler dig hørt, set og værdsat, så bliver man glad for sit arbejde. Og når man er glad for sit arbejde, så bliver man mindre stresset. Det giver gejst, at man skal prøve noget nyt, og derfor kan man bedre klare hverdagens strabadser," siger hun.

At de voksne blev skilt ad og sat sammen på den ny måde betød, at man kom væk fra "plejer" og "det har vi altid gjort".

"De små "ægteskaber", man havde indgået i løbet af årene, er opløst, og det gør absolut ikke noget. Jeg synes, at det har været en fordel, at vi nu er sat mere bevidste sammen, så vi bedre supplerer hinandens kompetencer," siger Ellen Hansen.



Vi tænker mere positivt. Samtidig med den store omrokering arbejdede pædagogerne også på mere individuelt plan på at lære, hvordan de kunne blive mindre stressede. Det skete på adskillelige møder med Ingrid Ortmann, hvor man snakkede om, hvordan man skulle handle i stedet for at brokke sig, tænke mere positivt. Og man lavede mentaltræning for at omprogrammere sig.

Ellen Hansen mener, at den intense indsats med mentaltræningen har betydet, at hun har fået en indre ro, der gør, at hun nemmere kan klare arbejdet. Hun er blevet mindre stresset.

"Jeg har fået øjnene op for, hvad andre ser og tænker om én og om tingene. Jeg ser det jo fra min side, og andre ser det fra deres side. Vi er nok alle sammen blevet bedre til at forstå og huske på, at andre kan have en helt anden opfattelse af tingene, end man selv har. Det giver en større forståelse for hinanden og betyder, at man ikke tror, at andre vil én noget dårligt, de tænker bare anderledes. Så det er noget med at få sat ord på, så vi forstår hinanden bedre, og hurtigt får ryddet misforståelser af vejen," siger hun.

Lise Nielsen mener, at pædagogernes arbejde med at gøre noget ved deres egen situation har smittet af på børnene. Personalet er mere bevidste om, hvordan man kan organisere dagen, så den bliver mindre stresset. Og så bruger man især om vinteren mentaltræningsøvelserne til børnene. Det er her, man oplever, at tingene kan køre op, fordi mange mennesker skal fungere sammen på lidt plads. Ellen Hansen mener, at børnene også profiterer af omrokeringen. De føler sig heller ikke mere låst fast af snævre stuegrænser.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.