STØTTEPÆDAGOG - Detektiv, terapeut, sagsbehandler - og fribytter

Frustrerende meget af støttepædagogens viden går dog tabt, når "deres" børn skal videre i systemet. Forsøgs- og udviklingsprojekt leder efter måder at etablere et bedre læringsmiljø mellem støttepædagogen og barnets institution

Der rystes på hovedet. Hele bordet rundt. »Hvis det var institutionsleder, jeg ville have været, var jeg blevet HK'er. Meget af det, lederen bruger sin tid på, er jo i dag kontorarbejde,« konstaterer Helle Bøge Jensen, en af fem tilstedeværende støttepædagoger, da Børn&Unge spørger, om nogen kunne tænke sig at bytte job med en daginstitutionsleder.

Det er der ingen af dem, der kan.

Klaus Munk Jakobsen, der regner sig selv for specialpædagog, fordi han arbejder i en fritidsordning for børn med en diagnose så alvorlig, at den førhen ville have placeret dem i en amtslig foranstaltning, tager dog et enkelt forbehold.

»Taler vi om en stilling som leder af en specialinstitution, kunne jeg måske nok være interesseret,« indrømmer han.

Omkring bordet sidder også Gitte Hansen, Linnea Darre Christrup og Annette Møller Gustavsen. Alle tre er støttepædagoger og ligesom Helle Bøje Jensen og Klaus Munk Jacobsen delagtige i et projekt om støttepædagoger og specialpædagogers faglige og professionelle forhold.

Projektet, som blandt andet er økonomisk støttet af BUPL og SL's fælles Udviklings- og Forskningsfond, har som overordnet formål at styrke et eksisterende netværk af støttepædagoger i Roskilde Amt og derigennem udvikle den pædagogiske praksis inden for dette særlige arbejdsfelt.

Projektets titel "Støttepædagogen som progressiv forandringsagent gennem et udviklende og lærende netværksarbejde" falder ikke i lige god jord hos alle.

»Agent. Forandringsagent. Det lyder mest som noget fra en spionroman,« mener Gitte Hansen. Hun er ansat i Greve Kommune - og den i selskabet, som har været støttepædagog kortest, nemlig et års tid. Resten har arbejdet inden for området med de svære børn og unge fra syv-otte og op til 18 år. For alle gælder, at de er blevet støttepædagoger af egen vilje og efter et bevidst valg.



Fokus på barnet. Men hvad er det da, der er så fedt ved at være støttepædagog, at de fem ikke vil bytte med noget andet?

Primært handler det om at kunne holde fokus på det enkelte barn. Den mulighed har støttepædagogen i højere grad end stuepædagogen, som skal have øje for hele børnegruppen.

»Vi har roen på os, og det kan børn mærke i en ofte fortravlet hverdag i institutionen. Vi drager dem, for det er ikke bare vores "eget" barn, til os midt i kaos,« lyder en uddybende forklaring.

En anden går på de udfordringer, som ligger i jobbet.

»Det gælder om at bringe sig selv i spil som person. Du skal være personlig stærk, faglig dygtig og en disciplineret individualist.«

En tredje forklaring: »Støttepædagogen er en hybrid mellem en detektiv, en terapeut og en sagsbehandler. Begreberne støttepædagog og specialpædagog er faktisk ikke dækkende for det arbejde, vi udfører.«

Børn&Unges udsendte får en ide.

»Hvis hverken støtte- eller specialpædagog ikke dækker, hvad så med "genialpædagog"?«

Der smiles overbærende bordet rundt. Hvis det endelig skal være, finder man betegnelsen "multipædagog" bedre.

Flere afslag, færre timer. Som andre pædagoger har også støttepædagoger oplevet markante ændringer i såvel deres vilkår som indholdet i arbejdet. Noget er blevet bedre, andet er blevet sværere.

Trygheden i ansættelsen er blevet større, fordi stort set alle støttepædagoger i dag arbejder i korps. Ansættelsesforholdet er ikke mere knyttet til det bestemte barn. I kraft af korpset har støttepædagogen fået ligestillede kolleger at trække på, og det har været med til i hvert fald at mindske noget af den isolation, som er bagsiden af støttepædagogens alene-arbejde. BUPL Roskilde Amt tog i starten af 1999 desuden initiativ til dannelsen af et tværkommunalt netværk for fagforeningens støttepædagoger og specialpædagoger.

Til gengæld er kravene også blevet meget større. Der skal i dag meget mere til, før en kommune giver et barn støttepædagog.

»Vi får i dag nogle børn, som efter min bedste overbevisning ikke kan integreres i en normalinstitution, men tit og ofte insisterer forældrene. Det samme gør kommunerne, fordi alternativet er meget dyrere,« siger Helle Bøge Jensen.

Det generelle billede er, at der gives langt flere afslag, og at der bevilges færre timer per barn. Mens man i Roskilde Kommune med 40.000 indbyggere havde 47 støttepædagoger ansat i 1985, er der i dag kun ansat 20.

Hvor der tidligere blev bevilget støttepædagog, når et barn hang i gardinerne, skal der i dag som hovedregel en lægelig diagnose til.



Tabt viden. Selv om de fem i bund og grund er glade for støttepædagog-jobbet, har de også deres frustrationer. En af de store går på den mangelfulde supervision, flere af dem synes, de får. En anden og ligeså så stor er, at støttepædagogens viden om de børn, de har fulgt på så tæt hold, alt for ofte går tabt, når børnene skal videre i systemet.

Derfor lægges der i projekt "Støttepædagogen som forandringsagent" også stor vægt på at udvikle et pædagogisk læringsmiljø mellem støttepædagog og institution, som kan underbygge helhedsorienteringen og samarbejdet omkring det enkelte barn.

Et andet formål er at øge respekten omkring det arbejde, støttepædagoger udfører, og de resultater, de opnår.

Jamen, hvordan er da støttepædagogarbejdets status i dag?

»Højst forskellig. I nogle daginstitutioner lyder der nærmest et "yes", når man træder ind ad døren. Forventningerne er simpelthen så store. Andre steder er modtagelsen mere reserveret. Du skal ikke tro, du er noget, synes holdningen at være,« beretter Linnea Darre Christrup med baggrund i 18 års erfaring som støttepædagog. En anden iagttagelse, hun har gjort, handler om ledelse.

»Hvis ikke ledelsen på en institution fungerer, er der ikke noget, som fungerer. Og så risikerer du som udefrakommende at blive lusen mellem to negle, hvis du ikke meget præcist har fået trukket dine egne grænser.«



Større synlighed. Det var først i andet forsøg og efter en reformulering af projektet, at BUPL Roskilde Amt opnåede støtte fra BUPL og SL's Udviklings- og Forskningsfond. Den første projektbeskrivelse lagde, fandt fonden, for megen vægt på rent fagforeningsmæssige forhold.

Det skal dog ikke afholde Børn&Unge fra at bringe denne side af sagen på bane.

Da I nu er så dygtige og jeres arbejde så krævende, så vælter det vel ind med Ny Løn?

De fem i munden på hinanden: »Hva' for en Ny Løn?«

Fordi jeres arbejdsfelt er så nært beslægtet med socialpædagogernes, går I vel varmt ind for en fusion mellem BUPL og Socialpædagogernes Landsforbund?

»Det er svært at vide, om det er en god ide. Først og fremmest ønsker vi at blive taget alvorligt af BUPL - og af Børn&Unge.«

Med sidstnævnte uartighed refereres der til, at ingen af de fem erindrer at have læst om støttepædagogers forhold i fagbladet.

Hvad er jeres håb for fremtiden?

»Hvis det her projekt medvirker til at synliggøre støttepædagogerne, ville meget være opnået. Man kunne for eksempel håbe på, at politikerne i fremtiden ikke helt så automatisk skar ned på vores område. Hvis vi som støttepædagoger har det godt, så får vores børn det også godt,« lyder slutreplikken fra Annette Møller Gustavsen. Og den er hendes fire kolleger parate til at skrive under på. Lige på stedet.



Agent for forandringer

Initiativtager til projekt "Støttepædagogen som forandringsagent gennem et udviklende og lærende netværksarbejde" er BUPL Roskilde Amt i samarbejde med konsulentfirmaet Ambios.

Nøglepersonerne i projektet er 16 støtte- og specialpædagoger fra Hvalsø, Greve, Gundsø, Roskilde og Solrød kommuner.

Det overordnede formål er at udvikle den pædagogiske praksis på dette særlige område.

Det sker gennem

- kortlægning af viden om området

- udvikling af et læringsmiljø

- udvikling af metoder og redskaber

- projektarbejder i de fem medvirkende kommuner

Ved projektets afslutning udsendes en pjece med eksempler og metoder, der har vist sig at kunne fremme god pædagogisk praksis på støttepædagogområdet.



Støttepædagogens "grundlov"

Formålet med støttepædagogens arbejde er, i henhold til Serviceloven: ... at give børn og unge med individuelle vanskeligheder de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Lovens §32 siger endvidere, at støtte skal ydes tidligt og sammenhængende, at barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges vægt, at problemer så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien - og at vægten i det hele taget skal lægges på at sikre barnet en stabil voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.

2400 BUPL'ere står i medlemskartoteket opført under stillingsbetegnelsen "støttepædagog".

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.