Spørgsmål der virker

Drop den gamle tankegang, der går ud på at gøre mindre af det, der ikke virker. Gør i stedet mere af det, der virker. Så simpel er Appreciative Inquiry (AI), hvis man skærer helt ind til benet, forklarer Berit Hertz, der bl.a. er konsulent i AI.

»Det handler om at arbejde med muligheder i stedet for problemer. Vi skal ikke snakke for meget om det, der er gået galt eller er forkert, men i stedet fokusere på det, der fungerer. I ethvert samfund, organisation, gruppe - eller menneske - er der noget, der fungerer. Gå på jagt efter det "noget",« lyder opfordringen fra Berit Hertz, der bl.a. underviser pædagoger i metoden.

»Når vi ser på muligheder i stedet for umuligheder, er vi fremadrettede og konstruktive. For det, vi fokuserer på, bliver til vores virkelighed. Lad være med at gå dybere ind i problemet, men spørg, hvad du ønsker i stedet for, siger den tidligere sundhedsplejerske og understreger, at bag ethvert problem ligger der en drøm eller et ønske om noget, der er bedre.«

AI er en metode udviklet med henblik på forandringsprocesser for individer og organisationer. Det er en måde at se, tænke og handle på, og det bygger på, at man tager udgangspunkt i det, der virker. Man sætter så at sige kikkerten for "det gode øje". Og det er noget, der virker alle steder, hvor mennesker er sammen. Uanset hvad man ønsker mere af, så eksisterer kimen til det allerede i institutionen.

»Der kan gå lang tid, før folk ikke længere falder tilbage til at se problemerne. Folk kan sagtens hive læssevis af dårlige historier frem. AI går ud på at hjælpe folk med at dykke ned i de bedste historier fra fortiden og bringe dem ind i fremtiden. Find det, der virker - eller har virket før - og gør mere af det. Hvor svært kan det være...« siger hun og griner.



Godt til mobning. Både børn og voksne kan have glæde af AI. Og det er det samme, de skal lære, fortæller Berit Hertz. Børn har specielt glæde af metoden, når det gælder mobning eller andre trivselsproblemer i en børnegruppe.

Ofte begynder Berit Hertz sine workshops med at lade pædagogerne snakke sammen to og to om en situation eller oplevelse, der inden for den sidste uge har givet dem liv og glæde. Hun oplever, folk smiler, og kropssproget er livligt.

»Det drejer sig om at sætte en ramme, så man kan snakke om de ting, der lykkes for en. Det, man er stolt af, eller får glæde af.«

Hun er overbevist om, at for at få den fulde forståelse og virkning af Appreciative Inquiry skal man arbejde med det på sin egen krop.

»Man skal interviewe, blive interviewet, se børnene og kollegaer lave interview - i det hele tage bruge medicinen på sig selv. Først da er man klar over, hvor virkningsfuldt det her er, fortæller hun og understreger, at et AI-interview altså ikke er en samtale.«

Berit Hertz forklarer, at det er meget vigtigt hvilken type spørgsmål, der bliver stillet. Når spørgsmålene er styret af en positiv vinkel, påvirker det en positivt.

»Ved at lede efter problemer finder man dem - ved at hæfte sig ved dem forstørrer man dem. Er man nødt til at snakke problemer, så prøv og se på forskelle og undtagelse fra problemet - og eventuelt styrken, der ligger i at have overvundet dem. Er han blevet bedre til det? Er der sket en lille ændring?« siger Berit Hertz.



Alle er med i processen. Berit Hertz anvender ikke kun AI. Hun har samlet det, der har gjort indtryk på hende, også fra hendes system-teoretiske uddannelse fra DISPUK - Dansk Institut for Supervision Personale-udvikling Undervisning og Konsultation.

Hun er udmærket klar over, at alle er blevet stopfodret med, hvor vigtigt det er at tænke og udtrykke sig positivt.

»Men her arbejder alle sammen om den positive proces. Man iscenesætter, så alle arbejder med det på én gang. Deri ligger dynamikken, og det er det nye i denne tankegang, og det, der gør hele forskellen.«

Berit Hertz ridser nogle grundlæggende tanker op inden for systemisk teori og AI.

Hun forklarer, at mennesker ikke kan ændre sig i et negativt defineret felt. Derfor gælder om at skabe en ramme, hvor folk fornemmer muligheden for, at der kan ske positive ændringer. Måske fornemmer de, at her er et forum, hvor folk holder af dem.

»Når vi bruger ord, sætter det billeder i gang. Derfor gælder det om at bruge ord, der sætte gode billeder i gang. Det sprog, vi bruger, skaber vores virkelighed. Derfor skal vi bruge de ord, vi gerne vil have i vores virkelighed.«

Når Berit Hertz arbejder med børn - og voksne - gør hun alle mulige fiksfakserier for at komme til at tale om, hvilke muligheder de har. Blandt andet bruger hun en smuk sten, hun kalder en mulighedssten. Den er konkret og fysisk, og når man har den i hånden, har man ordet.

Hun fortæller om en klasse, der var på lejrskole. Nogle af pigerne havde hjemve og ville tage hjem. Hele klassen satte sig så ned i 20 minutter, og hver enkelt elev snakkede om, hvad han eller hun havde af muligheder for, at pigerne kunne få et godt lejrskoleophold.

»Pigerne oplevede en kolossal grad af velvilje fra klassekammeraterne, og det gør utrolig meget godt at opleve det. Så det at tale om muligheder og kompetencer er at skabe dem. De fik en kompetence til at ændre på situationen og blev på lejrskolen.«



Lov til refleksion. For at komme til bunds i problemerne er vi vant til at fastholde problemerne. Hvis vi i stedet snakker om det gode, vi har oplevet, er det en helt anden oplevelse.

»Man skal simpelthen give sig selv lov til at reflektere, når man arbejder med forandringsprocesser. Når man så har reflekteret, er det tid til at tage en beslutning om, hvad der skal gøres.«

Det er ikke sådan, at man slet ikke må tage fat om problemerne. De skal bare ikke dominere og fylde det hele.

I workshops med lærere og pædagoger arbejder hun meget med at udvide begrebet anerkendelse. Specielt i Jylland oplever Berit Hertz, at der er modstand mod at arbejde med en positiv indgangsvinkel.

»De tror, at anerkendelse er lig med ros - og mange har det dårligt med ros. Derfor er det svært for dem f.eks. at svare på: Hvornår har du sidst følt anerkendelse? Hvornår har du ønsket mere anerkendelse? Hvornår kunne du give mere anerkendelse. Men ros går på selvtilliden, anerkendelsen går på selvværdet.«

»Når vi arbejder med AI, laver vi en ramme, så det går op for folk, at man får 10 gange mere ud af at mærke på egen krop, hvad anerkendelse er. Det sker, når vi laver værdsættende interview. Alene det, at et andet menneske viser interesse for en, er anerkendelse. Hvis man ikke får anerkendelse eller anerkender sig selv, er det rigtig svært at give anerkendelse til andre mennesker.«



Børnenes lærdom. Når en gruppe børn ikke fungerer særlig godt sammen, forklarer Berit Hertz dem så, at de skal lære at snakke sammen på en anden måde. På en struktureret måde får de mulighed for på skift at sige nogle anerkendende ting til hinanden, og hvad de kunne ønske sig mindre eller mere af. Eleverne skal hver især udtrykke, hvad de har af muligheder for, at de kan få det bedre sammen.

Hun gør meget ud af at fortælle dem, at alle har brug for, at andre siger gode ting om en.

»Det er så nemt at snakke om det negative. Vi skal øve os i at snakke om det positive. Vi skal trylle med ordene,« siger hun. Måske spørger hun: »Er der et eller andet tidspunkt en, der sagde noget til dig, som du blev stolt af?«

»De bliver lidt generte og beklemte, fordi vi er så uvante med at sige de positive ting. Men jeg udfolder børnenes oplevelser af situationer, hvor de er blevet anerkendt for noget, de har gjort sig umage med. Og siger til dem, det er lige præcis den fornemmelse af, hvor rart det er, når nogle lægger mærke til det. Det er det, jeg mener med at trylle med ordene.«

»Hver gang, I står i en svær situation, spørg jer selv, hvad har jeg af handlemuligheder. I skal lære at blive eksperter i at se, hvad der går godt. Det er vigtig ikke kun at lægge mærke til det, men også snakke om, hvad I er stolte af hos jeres børn, at sætte ord på. Dette kan være med til, at I får en helt ny historie om jeres børn og om jer selv.« l



Berit Hertz kan træffes på tlf. 4913 1537 eller berithertz@detmuligt.dk



Find det, der virker

Find det, der virker eller har virket før, og gør mere af det.

Grundidéen i Appreciative Inquiry, AI, er, at det er mere sundt og livgivende at undersøge drømme, håb og visioner end at fordybe sig i alskens problemer.

Eksempler på spørgsmål, der kendetegner et værdsættende interview:

Beskriv en tid, hvor du følte glæde og begejstring i dit arbejde.

Hvem gjorde hvad for at gøre det muligt?

Hvilke ressourcer og evner gjorde du brug af?

Hvilken virkning har det haft på dig...

på andre?

Hvad vil være det første tegn på, at din arbejdsplads er ved at få det endnu bedre?

Hvad tror du, din kollega/kammerat er allermest glad for ved at arbejde sammen med dig?



Der arbejdes med, at børnene lærer:

at se muligheder frem for problemer

at gå på opdagelse i egne og andres evner og positive sider

at se når, nogen gør sig umage

at blive eksperter i, hvad der går godt

at formulere deres egne forslag til løsning af trivselsproblemer

at anerkende og respektere hinandens forskelligheder