Spørg forældrene

Gør vi noget ulovligt? Og kan det ligefrem skade barnet?« Leder af børnehaven Toppen i Støvring Kommune Susan Falk Hansen var et stort spørgsmålstegn, da hun havde læst artiklen "København lusker med loven" i sidste uges Børn&Unge. Artiklen beskrev, hvordan et meget anvendt pædagogisk redskab til at skabe kontinuitet mellem barnets børnehavetid og skolestart, den såkaldte "barnets mappe", i et nyt forslag fra Københavns Kommune ifølge jurist i BUPL Per Kempff er problematisk i forhold til både forvaltningsloven og persondataloven.

»Vi har aldrig haft den tanke, at det kunne være ulovligt at lave en billedbog eller en mappe med børnenes tegninger, fødselsdagskort og favoritfotos,« siger Susan Falk Hansen.

I Støvring Kommune er hendes børnehave involveret i et lignende projekt om overgangspædagogik, og i et brev til Børn&Unge efterlyser hun derfor et svar på, hvordan pædagogerne bruger redskabet rigtigt. Svaret har Børn&Unge fundet hos lovens eksperter.



Undgå ulovligheder. Børnemapper med barnets tegninger. Kufferter med barnets personlige ejendele. Eller billedbøger med dokumentation fra tiden i børnehaven. Det er alt sammen oplysninger om barnet, og i sidste uges artikel fandt Per Kempff det ifølge forvaltningsloven problematisk at udveksle sådanne personoplysninger mellem to myndigheder, børnehaven og skolen. Desuden mente han, at indsamlingen af oplysninger om barnet i Københavns Kommunes forslag ikke har det saglige formål, som persondataloven påkræver.

Oluf Jørgensen er jurist og forstander ved Danmarks Journalisthøjskole. Han underviser i forvaltning og behandling af personoplysninger og mener ikke, det er hans bord at vurdere, om forslaget er sagligt. Men rent juridisk finder han forslaget fra Københavns Kommune upåklageligt, når bare to forhold er i orden.

»Det er selvfølgelig min fortolkning af forvaltningsloven, men jeg mener ikke, der er noget ulovligt i dette eller lignende forslag. Det afgørende for den juridiske vurdering er, at forældrene ejer mappen og dermed accepterer dens videregivelse til en anden institution,« siger han.

Han mener ikke, der er noget problem i, at skolen efterspørger mappen, fordi dens indhold er beskyttet af, at forældrene som mappens ejere kan fjerne personoplysninger om barnet, som de ikke ønsker bliver givet videre.

Ifølge Oluf Jørgensen er der desuden ikke grænser for, hvad pædagogerne må registrere om barnet, når bare forældrene er oplyst om, at registreringen foregår.

»Det gælder lige meget om personoplysningerne ligger i en brun kuvert på lederens kontor eller frit fremme på barnets hylde i børnehaven. Forældrene skal bare have at vide, når barnet starter i børnehaven, at registreringen foregår, og om nødvendigt kan de altid søge om aktindsigt,« siger Oluf Jørgensen, der kun ser et juridisk problem, hvis skolen eller børnehaven lægger pres på forældrene for at få dem til at udlevere mappen.



BUPL siger o.k. Også BUPL har gransket det juridiske grundlag for mapperne, og Henning Pedersen fra BUPL's forretningsudvalg understreger, at pædagoger, der arbejder med pædagogisk kontinuitet, trygt kan fortsætte arbejdet.

»Der er ingen grund til at være nervøse. Vi har i BUPL undersøgt retstilstanden nærmere, og der er, når forældrene blot er orienteret herom, ikke problemer i at indsamle det materiale, der arbejdes med, såsom kufferter og mapper. På samme måde forudsættes selvfølgelig forældrenes medvirken i forbindelse med videregivelse af materialet,« siger han.



Børneperspektiv. Det kommer sjældent til sager om tvang eller aktindsigt i en børnehave, hvor forældrekontakten med pædagogerne foregår dagligt, og samarbejdet hviler på fælles interesse i barnets udvikling og trivsel. I Støvring Kommunes daginstitutioner er man glade for den politiske interesse for at udvide samarbejdet til også at indbefatte skolen. Det giver pædagogerne mulighed for at bringe deres store viden om børnene videre.

»Børnehavepædagoger og lærere sidder jo ikke i hver deres lille isolerede kasse med slåen for. Som børnehavepædagog er man også interesseret i, hvad det er, barnet møder henne i skolen. Gennem samarbejde med lærerne kan vi pædagoger hjælpe med at bringe sammenhæng i børnenes liv og give dem en tryg skolestart,« siger Susan Falk Hansen.

I kommunen er det valgfrit, hvordan man vil arbejde med pædagogisk kontinuitet fra børnehave til skole. Nogle bruger mapper, nogle kufferter og i Toppen har man valgt at bruge en såkaldt "barnets billedbog", som indeholder børnenes tegninger, fotos og udsagn om deres yndlingsbeskæftigelse, deres bedste ven eller yndlingspædagog. Projektet har nu kørt i otte måneder og retter sig mod børnehavebørnene, som skal starte i skole til august. Susan Falk Hansen har store forventninger til projektet og var derfor foruroliget over mistænkeliggørelsen af et lignende redskab i sidste nummer af Børn&Unge. Men i børnehaven i Støvring er man angiveligt uden problemer. Forældrene har fået skriftlig meddelelse om, at indsamlingen foregår. Og børnene er selv med til at vælge de fødselsdagskort eller tegninger, de vil klistre i deres billedbøger.

»Det er ikke barnets problemområder, der på nogen måde kommer i centrum. Hensigten er at vise lærerne barnets interesser og støtte op om dem. Barnet vil heller ikke synes, det er sjovt at have sine problemer med i kufferten, når det starter i skole,« siger Susan Falk Hansen.

I Støvring er redskabet på ingen måde tænkt som en vurdering af barnet, sådan som formand i BUPL København Henriette Brockdorff har kritiseret "barnets mappe" i københavnerforslaget for at være, og der lægges heller ikke op til nogen fast metode i kommunen, sådan som forslaget fra Københavns Kommune tilstræber.

»Vi er imod forslaget i København, fordi det er et brud på metodefriheden. Jeg har ikke noget imod mapper og kufferter, når bare de anvendes ansvarligt, men det skal være op til den enkelte børnehave at beslutte, om den vil bruge dem,« siger Henriette Brockdorff.



Gode erfaringer. I Allerød Kommune har man brugt kufferter og mapper siden 1995. Det startede som et udviklingsprojekt i området Overdrevet, men de dengang involverede vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skole har nu fuldt integreret arbejdsmetoden, som pædagogisk konsulent i Allerød Kommune Henni Lærkholm beskriver som en "stor succes".

»Det er utroligt positivt for barnets videre udvikling, at det ikke skal starte forfra, når det møder nye voksne i overgangene mellem daginstitutionerne. Om det så er i overgangen fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole eller fra børnehaveklasse til 1. klasse, er en kuffert eller en personlig billedbog en tryg og identitetsskabende måde for barnet at fortsætte sine spor i livet på,« siger Henni Lærkholm.



Børnemapper

Københavns Kommune har stillet forslag om, at alle børnehaver i København fra foråret 2004 laver en såkaldt "barnets mappe". Den dag barnet stopper i børnehaven, får det mappen og en pædagogisk beskrivelse med sig hjem, og skolen og fritidshjemmet opfordres til at efterspørge mappen hos forældrene. Forslaget lægger op til, at mappens indhold er tegninger, der skal afspejle ikke bare børnenes interesser, men også deres sproglige udvikling, deres potentialer og på hvilke områder, børnene har særlige behov for støtte.