Slaget om Katena

Jens Bartoldy, pædagog og rollespilsentusiast, er ved at tænde tobakken i en lang tynd pibe, da vi ankommer til byggelegepladsen Midgård i Ballerup. Han er iklædt en lang læderdragt og har to sværd i bæltet. Hans lange hageskæg passer perfekt til hans udklædning, men det er faktisk bare et levn fra hans rapmetalrock-periode, viser det sig. Han ser stor ud, som han står der og troner. Rundt om ham løber børn rundt i alle størrelser. Den mindste pige når knapt den største dreng til navlen. Alle er utålmodige efter at komme i gang med fredagens faste rollespil. Børnene er også klædt ud og skaber et mylder af forskellige væsener og skabninger. Orker, elver, prinsesser og sigøjnere. Nogle er på uhyggelig vis malet helt sorte i ansigterne og bærer lange mørke kapper, andre er smukke dronninger med et tegn i panden. Fælles for dem alle er våbnene. Sværd, buer og økser stikker frem fra forklædninger. Et stort slag skal udkæmpes.

Det er koldt og blæsende, og det ser ud som om, at der kan gå hul på de tunge grå skyer hvert øjeblik. Men det ser ikke ud til at bekymre Jens Bartoldy og de 30 til 35 børn, der er mere end klar til en omgang rollespil:

"Her spiller vi i alt slags vejr. Undtagen når det fryser mere end fem minusgrader, for så fryser våbnene, og så gør det ondt at blive ramt," forklarer Jens Bartoldy.

Der er ingen tvivl om, at de mener det alvorligt her på institutionen, hvor der også er børnehave og fritidshjem. De spiller rollespil hver fredag i cirka tre timer, og det er faktisk også her i Ballerup, at rollespil oprindeligt dukkede op i institutioner. Det er omkring ti år siden, at en institution i Ballerup Kommune spillede rollespil for første gang. Siden da har det bare udviklet sig, og institutionerne i Ballerup har stadig ry for at være "der, hvor det sker" med hensyn til rollespil i institutioner.

Det er også en utrolig kulisse, de kan vise frem på byggelegepladsen Midgård. En stor borg med hemmelige gange og omkransende voldgrav. En smedje. Et tempel. Restaurant "Det gyldne svin". Borgmesterkontor. Og det hele har en historie.

"Du skal forestille dig, at du står i byen Katena, som er opkaldt efter røveren Kete. Byen ligger i en dal og er oprindeligt skabt af en kæmpes tommelfingeraftryk. Ved de træer der tårner høje bjerge sig op, og det samme gør sig gældende ved vejen på den anden side af byggelegepladsen," forklarer Jens Bartoldy.



Søde hestepiger med overnaturlige kræfter. "Briiiieefing." Jens Bartoldys stemme samler nemt de mange forskellige væsener til briefing i templet. Han fortæller, hvor historien står lige nu og giver små fif til, hvad de forskellige grupper måske kunne gøre. Børnene lytter intenst efter og tysser på hinanden, hvis nogen bliver for højtrystede.

Jens kalder bagefter en køn pige med langt lyst hår, sort kappe og et stort sværd hen til sig. Hun er dronning for gråelverne.

"Vær nu rigtigt ond og led i dag," siger han og giver hende nogle hemmelige styrkesten, som hun selv skal finde ud af, hvordan hun vil benytte.

To prinsesser bliver også kaldt over og opfordret til at bruge deres kræfter. De er prinsesser og kan heale.

"De to er normalt de sødeste hestepiger. Jeg håber, at jeg kan få dem til at vise lidt vildskab igennem de her roller," forklarer Jens Bartoldy.

Så begynder spillet. De mange forskellige grupper finder deres tilholdssteder. I et stykke tid sker der ikke noget. Der er bare en spændt stilhed. Grupperne er ved at lægge slagplaner for, hvad de vil opnå i dag og hvordan, forklarer Jens Bartoldy. Han sætter selv lidt gang i spillet ved at gå over til borgen og tilbyde sin troskab og arbejdskraft for kongen.



Skumle baghold og hårde kampe. Spillet bygger på en historie, der er for indviklet for en udenforstående at finde rundt i på et enkelt besøg. Men man bliver grebet af det alligevel. Kulisserne og kostumerne gør det hele troværdigt. Man føler sig midt i en Ringenes Herre-film, og da Børn&Unges udsendte sammen med Jens Bartoldy går i et baghold ude på den tilhørende græseng, glemmer journalisten alt om sit dårligt knæ og løber alt, hvad det smattede underlag gør forsvarligt for at undslippe de mørke væsener, som kun har et formål med angrebet: At slå ihjel. Kampen er dog uundgåelig, og det ser umiddelbart håbløst ud for os, men med uventet hjælp fra en mystisk prins kan de gode magter trække sig sejrrigt ud af slaget, og Jens Bartoldys konge overlever.

Et andet problem er imidlertid opstået. En forpustet budbringer fortæller, at mens kongen og hans riddere har været på engen og kæmpe, er borgen blevet overtaget af uduelige mennesker tilbage i byen. De få riddere, som var blevet tilbage for at vogte, har ikke kunnet holde stand. Et nyt og afgørende slag dirrer i luften.

Via Jens Bartoldys rygtespredning og nye twister på historien stilles der hele tiden spørgsmålstegn ved rigtigt og forkert. Børnene tvinges hele tiden til at tage stilling til rygter, konflikter og strategier og handle ud fra den beslutning, de træffer.

Tilbage i Katena skal borgen tilbageerobres. Kongens krigere finder rambukken frem for at bryde igennem porten. Det er dagens afgørende slag, og man kan næsten høre filmmusikken blive højere og hurtigere. Pulsen stiger i samme takt. Kongens krigere braser igennem porten og styrter frygtløst ind. Kampene opstår i hele borgen. Da det sidste menneske er slået ihjel eller jaget på flugt, råber Jens og kongens krigere sejren ud med våbnene løftet over hovedet. Sejrsrusen daler dog lidt, da kongen vender tilbage til borgen båret af to krigere.

"Han har mistet sine ben. Kongen er blevet krøbling," siger den ene kriger med bøjet hoved.

Men borgen er igen tilbage i rette hænder og al rakkerpak, sigøjnere, røvere og andre væsener, som ikke vil byen Katena det godt, er blevet jaget på porten.

Og sådan slutter en ganske almindelig fredag eftermiddag på byggelegepladsen Midgård i Ballerup. Børnene smider forklædningen og cykler hjem til weekend i deres almindelige civile tøj med cykelhjelm og rester af den krigsmaling, som gjorde dem til ork, elver eller dværg i tre timer. Journalisten selv ånder lettet op. Glad for at være i live. Det var lige ved at gå galt i det baghold på engen.