Skolereform har fået svær start. Ingen geder har lidt overlast

Ambitionerne var fra starten store for folkeskolereformen. Børnene skulle lære mere, de skulle have 45 minutters bevægelse hver dag, og de skulle have en længere, mere varieret skoledag. Det var her, lærere og pædagogers faglighed skulle folde sig ud for at skabe rammen om en sjov, afvekslende dag, hvor der også skulle være plads til andre måder

at lære på. For eksempel kunne børnene jo slagte en ged, som daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) foreslog, da hun skulle nævne, hvad den anderledes læring kunne være

Men det lader til, at ingen geder har lidt overlast. Den varierede skoledag har, ligesom bevægelse, nemlig fået en svær start. Det viser fire nye rapporter fra det forskningsprogram, der skal følge reformen.

Den varierede skoledag har trange kår. I kortlægningsrapporten ’En længere og mere varieret skoledag’ kan man ligefrem se, at reformen ikke har fremmet lærernes lyst til at tage eleverne på besøg uden for skolen. I 2014 tog 40 procent af lærerne aldrig på tur. Det tal er steget til 47 procent i 2015. Og antallet af lærere, der tager på tur 1-5 gange om året er faldet fra 47 til 40 procent.



Bliver på skolen. Eleverne oplever heller ikke, at der foregår særligt mange eksterne aktiviteter som ture uden for skolen, undervisningsforløb uden for skolen eller besøg af en voksen udefra i undervisningen, viser rapporten ’Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever’ fra SFI.

Bevægelse får eleverne heller ikke meget af, viser ’En længere og mere varieret skoledag’. De 45 minutter om dagen er reduceret til, at 78 procent af lærerne inddrager motion og bevægelse mindst en gang om ugen. 16 procent af lærerne inddrager motion og bevægelse hver dag.

Den understøttende undervisning har heller ikke indfriet forventningerne. Det viser rapporten ’Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole’.

»Ofte er det pædagoger, der varetager den understøttende under­visning, men de føler sig ikke altid kompetente til at varetage den,« siger Bente Bjørnholt, seniorforsker ved KORA og projektleder

på rapporten om de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer.

»Nogle steder er den understøttende undervisning blevet integreret i undervisningen, andre steder har det været vanskeligere og mere udfordrende for pædagogerne. Der er også steder, hvor børnene har kaldt det ’unødvendig undervisning’,« siger hun.

Generelt viser rapporten, at pædagogerne i indskolingen har haft nemmere ved at gå ind i den understøttende undervisning, mens pædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen har været mere udfordrede af de nye krav.

Samtidig er det mange steder et problem, at der ikke er tid nok til forberedelse og samarbejde mellem lærere og pædagoger, påpeger Bente Bjørnholt.



Ingen bevægelse. Hendes rapport bekræfter også, at bevægelse har trange kår i dagligdagen. Især blandt de større børn er det svært at integrere bevægelse i undervisningen.

»I indskolingen er det let nok at gå ud og tælle biler på parkeringspladsen. Det er sværere at motivere til, når man går i 5. eller 9. klasse.«

Derfor er der også skoler, der nu opgiver at integrere bevægelse i den almindelige undervisning og vælger raditionelle idrætstimer i stedet, mens andre har lagt et bevægelsesbånd ind midt på dagen for at få eleverne til at bevæge sig.

Af rapporten fremgår det også, at reformen har haft negative konsekvenser for arbejdet i SFO’en, for der er simpelthen ikke tid nok til at planlægge og udføre det fritidspædagogiske arbejde. Samtidig melder pædagogerne også om faldende børnetal i SFO’erne, hvilket skaber jobusikkerhed.

Når lærere og pædagoger skal fortælle om kvaliteten i undervisningen, så nævner de selv, at de lange dage og de trætte børn gør det svært. Nogle lærere mener, at dagene er for lange, fortæller Bente Bjørnholt.

»Andre mener, at hvis vi levede mere op til formålet med reformen og faktisk lavede noget andet end ’røv til bænk’-undervisning, så kunne det være, det var anderledes. Nogle pædagoger mener, de har noget at tilbyde i forhold til at gøre skoledagen mere varieret at man kan bruge deres kompetencer,« siger hun.



Vi kan gøre noget. BUPL’s formand Elisa Bergmann ærgrer sig over, at skolereformen er så langt fra at være i mål på nogle af de væsentlige punkter i reformen. Men der er håb, påpeger hun.

»For vi kan sagtens gøre noget. Lige nu har skoleledelserne ­meget lidt øje for, hvad det er, pædagogerne kan bidrage med. Vi skal have en skole, hvor der netop er variation og et nyt perspektiv. Det kan pædagogerne sikre, hvis vi ellers får plads til det, og hvis vi får tid til at samarbejde med lærerne. Det er et håndtag, der er forholdsvis nemt at skrue på,« siger Elisa Bergmann.

Man skal justere på rammerne for samarbejdet, så lærere og pædagoger begge kan bidrage med deres faglighed.

»Vi skal ikke skabe lærerkopier. Der skal være plads til det, pædagogerne kan. Man bliver nødt til at bryde skoledagen op på en anden måde, og man skal skabe plads til, at vi kan arbejde i mindre grupper,« siger hun.

»Pædagoger bidrager med fokus på børnegruppen, på trivsel, på at sikre, at alle kommer med, og på andre aktiviteter end lige de normale ’røv til bænk’-aktiviteter,« fastslår Elisa Bergmann.