Skolepædagoger. Hospitalsleg viser helt nye sider af børn

Det meste af Skottegårdsskolens skolegård er dækket af asfalt. Gule, hvide, blå og røde streger dækker hist og pist den asfalterede jord, og mælkekasser ligger i små grupper rundt omkring. Skottegårdsskolens skolegård ligner derfor mange andre skolegårde.

Men i det ene hjørne af gården står børn med hvide bånd rundt om hovedet og cykler med hvide flag. På stofstykkerne rundt om hovederne er der malet et rødt kryds. Det er et hospitalshjørne, hvor børn arbejder som sygeplejersker og ambulanceførere. De tager sig af børn, som er kommet til skade i skolegården.

Hospitalshjørnet begyndte egentlig som en aktivitet styret af to skolepædagoger, men det blev hurtigt en fælles aktivitet for både børn og voksne.

»I løbet af de første tre dage havde vi faktisk lavet hele designet af hospitalet. Det voksede frem af en praksis mellem os og børnene,« fortæller skolepædagog Anders Shagembe.

Legen blev sat i gang af skolepædagogerne, men med hjælp fra børnene udviklede den sig, forklarer hans kollega Tine Carlsen.

»Der kom mere kød på legen, og der kom mere mening i legen for hver dag, der gik,« siger hun.



Ansvar giver sjovere leg. Idéen til hospitalet opstod, fordi pædagogerne oplevede, at mange børn kom til skade i frikvarteret efter frokost. Pædagogerne var derfor ofte nødt til at gå fra legepladsen, og det var ressourcekrævende. De to skolepædagoger fik den idé at lave et hospital, hvor børnene skulle hjælpe med at putte plaster på og trøste hinanden. Med simple remedier og to pædagoger blev hospitalet vækket til live af de engagerede børn, som flyver rundt i skolegården med en stor portion begejstring.

I starten var der kun to roller på hospitalet, som børnene kunne påtage sig: en sygeplejerske og en ambulancefører. Hurtigt kom nye roller til såsom håndværkere, vandbærer og en hospitalsklovn, som børnene selv fandt på. Det viste sig også, at nogle børn var mere ansvarsfulde end andre.

»Dem syntes vi, det var helt naturligt at gøre til oversygeplejerske og overambulancefører. Vi forklarede dem, hvorfor de fik ansvaret, og hvad arbejdet gik ud på. Og vi oplevede, at jo mere ansvar børnene fik, jo sjovere

blev det at være med i legen,« siger Tine Carlsen.

Malu på syv år drømmer om at blive sygeplejerske. Hun elsker at gøre patienter glade og passe på dem.

»Jeg tilbyder dem noget vand eller et tæppe, og så siger jeg: ’Hvis du har brug for noget andet, så kalder du bare’. Jeg giver dem også massage, fordi det er godt at gøre. Man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Jeg hjælper også de små, så leger jeg, at jeg er en klovn, der falder i en bananskræl, og så griner de,« siger hun.

Hospitalshjørnet er ikke kun en leg for børnene. Det er også med til at skabe et helt særligt fællesskab i skolen. En pædagogisk effekt har også været, at hospitalet er et sted, hvor alle børn bliver inkluderet, uanset hvilken klasse de går i, og uanset hvilken rolle de plejer at have. Særligt er det en vigtig aktivitet for de børn, som har svært ved selv at finde et fællesskab, de kan være med i.

»Det er et stort fællesskab, der nu er skabt ud fra denne leg. Her samles alle børn, og mange af børnene ser hinanden i et helt nyt lys. En af vores pædagogiske refleksioner har derfor efterfølgende været, hvor stor en betydning hospitalet har for de enkelte børn,« siger Tine Carlsen.

Mange af børnene får en succesoplevelse ved at være med, fordi de ser sig selv i nye roller. De får en anden position, end de er vant til at have.

Der er klare mål og roller på hospitalet, og det medfører, at mange børn søger netop det fællesskab.

»Når det er en aktivitet, som vi er sammen om, har alle lige store muligheder for at forstå det fra starten. Vi får nogle børn med, som man normalt ikke får med i andre skolesammenhænge. Det er for eksempel de tosprogede børn, der har svært ved at forstå de sproglige koder. Her får de mulighed for at aflæse koderne, fordi der er et forståeligt formål og en praksis, som de nemt kan afkode,« forklarer Anders Shagembe.



Nye sider bliver til. En af de større drenge har fået en mavepuster. Tre små drenge fra modtageklassen sørger for, at han kommer sikkert hen til hospitalet. De tre drenge er den større dreng normalt oppe at slås eller skændes med. Den store dreng ligger nu helt krøllet sammen på ambulancen. En dreng kører cyklen, og de to andre går ved siden af og sørger for, at cyklen kommer sikkert hen til hospitalet.

Da de ankommer, råber de i kor: ’En ny ­patient’. De hjælper ham over i en af de grønne stole. Imens kommer to små sygeplejersker løbende med vand og tæppe.

»Vi blev overrasket over at se situationen. Han får en chance for at se de tre små drenge i en anden rolle, men de ser faktisk også ham i en anden rolle, hvor han lige pludselig er blød og har brug for hjælp. Børnene får set hin­anden i et helt andet lys,« siger Tine Carlsen.

Det er ikke kun de børn, som plejer at lave ballade, der bliver opdaget på ny. Det gælder også de mere stille børn, som ellers ikke gør sig bemærket i det daglige. Det er derfor en gevinst for mange forskellige børn.

»Vi ser lige pludselig børn, der har en enorm omsorgsside, som vi ikke vidste, at de indeholdt. Hospitalet bliver et sted, hvor der kun er en positiv relation mellem den voksne og børnene, men også mellem de enkelte børn,« uddyber Anders Shagembe.

Der er de klare roller og mål, som gør det lettere for børnene at se, hvad deres funktion er, og hvad de kan bruges til. Der opstår en helt unik læring i hospitalshjørnet, mener pædagogerne.



Hvis I også vil have et hospitalshjørne i skolegården

● Hold det simpelt. Start med to roller: en sygeplejerske og en ambulancefører. Derefter kan I udvikle det, afhængigt af hvor mange børn der deltager.

● Sørg for at have ’hospitalsudstyr’, for eksempel hvide bånd og en båre. Det gør det nemmere for børnene at leve sig ind i rollerne.

● Overvej, hvor mange børn der skal være til hver rolle. Start fx med 10 børn, og inddel dem i de to roller. Efterhånden, som legen udvikler sig, kan I udvikle flere roller. Vær gerne kreativ med disse.



Gode råd til pædagogen

● Vær frisk på at lege med. I starten vil det kræve stor indlevelse fra din side, men stille og roligt vil du kunne trække dig tilbage.

● Hav det store overblik. Du skal som voksen være ligesom en dirigent i et orkester, der sætter børnene i gang og holder øje med om alt går, som det skal.

● Guid børnene i deres roller. Hjælp dem ind i deres roller, og formulér det som et arbejde. På den måde får de ansvar og tager bedre rollen til sig.

● Vær tålmodig, og hav tillid til børnenes evner.