Sikkerhed for børn

Børn&Unges artikler i de seneste uger om legepladssikkerhed har betydet, at familie- og forbrugsminister Henriette Kjær har nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, som skal beskæftige sig med problematikken. Og tak for det - især hvis resultatet bliver større klarhed for kommunerne, for lederne og for pædagogerne i det hele taget.



Baggrunden for artiklerne var en aktuel sag fra Søllerød, hvor nogle legeredskaber, som var godkendt af det tyske certificeringsinstitut TÜV som så mange andre redskaber på markedet, efter den kommunale legepladsinspektørs vurdering ikke levede op til den europæiske standard for legepladssikkerhed. Teknologisk Institut, Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen bekræftede, at der kan være problemer med godkendelser efter den europæiske standard.



Der skal være plads til, at børn kan tumle sig - også uden for de voksnes skarpe blik - men naturligvis under betryggende og sikre forhold. Den fysiske sikkerhed for de børn og unge, vi som pædagoger deler hverdag med i vores arbejde, skal prioriteres meget, meget højt.

BUPL har gang på gang påpeget, at de fysiske rammer i daginstitutionerne mange steder lader meget tilbage at ønske, og at for mange børn på for lidt plads giver store miljøproblemer til skade og ulempe for både børnene og personalet. Bl.a. vores store undersøgelser af støj og indeklima i børneinstitutionerne giver i bogstavelig forstand genlyd i offentligheden og dermed også på det politiske niveau. Men der er meget at arbejde på fortsat - hvad ikke mindst den aktuelle sag og artiklerne i Børn&Unge viser.



Det er utrygt for forældrene, at der ikke er total klarhed over sikkerhedsforholdene i institutioner og på legepladser, for det rammer ind i alle forældres dybeste angst, nemlig angsten for, at der skal ske deres børn noget. Det er også utrygt for pædagoger og ledere, at man ikke kan være sikker på, at institutionernes store investeringer holder, hvad sælgerne lover.



Her i landet har man ikke hidtil valgt at lovgive eller bekendtgøre om sikkerhed ud over de fælles europæiske regler. Før oprettelsen af det nye ministerium hørte vores område som bekendt under socialministeriet, mens arbejdsmiljø og dermed sikkerhedsproblematik hører hjemme under beskæftigelsesministeriet og omfatter medarbejderne. For at fokusere på f.eks. støj, indeklima og sikkerhed har man altså skullet tage en omvej omkring de voksnes forhold jf. Arbejdsmiljøloven.

Men også for børnene og de unge er institutionerne jo den daglige "arbejdsplads".



Kombinationen af familie og forbrug i det nye ministerium åbner måske en virkelig god mulighed for konstruktive løsninger, når vi taler om sikkerhed i daginstitutioner og på legepladser. Og for - hvem ved - på længere sigt at samle spredte tråde til et helhedssyn på børn og unges daglige liv i institutionerne.

Kom så, Henriette - vis, hvad du duer til!