Sidste sorte OK-pletter væk

Overenskomstdækningen af BUPL's del af det pædagogiske arbejdsmarked er tæt på at være komplet. Det sidste større overenskomstløse område er på vej til at blive slettet fra danmarkskortet, efter at BUPL med Dansk Friskoleforening har indgået en aftale, som bliver til en "ægte" overenskomst i samme øjeblik, den enkelte friskole underskriver den.

Forklaringen på, at der skulle gå så længe, før friskolerne - ikke at forveksle med de frie grundskoler, som fik overenskomst med BUPL allerede i 1994 - kom på plads, er først og fremmest af ideologisk karakter. Dansk Friskoleforening opfatter ikke sig selv som arbejdsgiver, og har af den grund afvist at indgå en egentlig overenskomst. Det kan kun den enkelte skole gøre, var og er for så vidt stadig argumentet.

Cecil Christensen, der er leder af friskolernes kontor, uddyber: "Dansk Friskoleforening er ikke en sammenslutning af skoler, men af skolekredse, hvilket gør os til en skolepolitisk forening - og netop ikke en arbejdsgiverorganisation. Det fremgår af vore vedtægter, det har det gjort i efterhånden 120 år, og det er der intet ønske om at lave om på. Så jo, i den forstand er det et ideologisk spørgsmål."



Teknisk serviceydelse. Friskoleforeningens uvilje mod at indgå kollektive aftaler er dog ikke eneste årsag til, at friskolernes SFO-pædagoger først nu kan gøre sig håb om at blive omfattet af en overenskomst. Faktisk afviste BUPL's lønudvalg i 1997 et færdigforhandlet udkast til overenskomstlignende aftale, fordi man fandt, at den på en række punkter var dårligere end den kommunale pædagogoverenskomst.

Historien kommer ikke til at gentage sig. Hovedbestyrelsen godkendte på sit seneste møde nemlig den nye aftale, som adskiller sig fra BUPL's kommunale hovedoverenskomst ved, at den først får gyldighed, når den enkelte friskole med sin underskrift har tilsluttet sig den.

Cecil Christensen siger om udsigterne til, at de gør det: "Fra friskoleforeningens side er aftalen med BUPL tænkt som en teknisk serviceydelse, og nogle skoler vil føle det som en stor lettelse bare at kunne skrive aftalen under. Andre skoler vil finde det fuldstændig irrelevant og end ikke overveje at gøre det. Men set over en længere periode vil tendensen nok være, at skolerne ser en fordel i at have nogle klare regler at holde sig til."



Grundtvig og Kold. Forskelligheden er stor blandt de 250 skoler, som er tilsluttet Dansk Friskoleforening. Både hvad angår alder, størrelse og idemæssigt udgangspunkt. Der er de grundtvig-koldske skoler, som skød op i løbet af 1800-tallet, der er Rudolf Steiner-skolerne og de islamiske skoler, der er adventistskoler, apostolske og tværkirkelige skoler samt skoler med Tvind-pædagogik og Ron Hubbard-pædagogik. Sidstnævnte kaldes også Scientology-skoler. Og så er der landsbyskoler uden nogen særlig ideologi, der som oftest er startet, fordi den stedlige folkeskole blev lukket. Friskolerne er typisk mindre enheder end de frie grundskoler, men fælles for dem er, at de allerfleste har egen fritidsordning.

En nylig opgørelse viser, at der er 2900 lærere og 1300 stykker "øvrigt personale" på friskolerne. Det anslås, at 700-800 fra sidstnævnte gruppe er pædagogisk personale.



Nye medlemmer i vente. En fagforening, som er uden overenskomst på et givet arbejdsfelt, vil altid have svært ved at hverve medlemmer her. I dag er det for eksempel kun 40 ud af de 700-800 pædagoger på friskolerne, som er medlemmer af BUPL.

Erfaringerne taler for, at det vil der blive lavet om på. Siden overenskomsten med Frie Grundskolers Fællesråd blev indgået i 1994, er antallet af BUPL-organiserede pædagoger på området således steget fra stort set ingen til 500, ligesom antallet af tillidsrepræsentanter er fordoblet i løbet af de seneste to år.

På Fyn, hvor der er en sværm af friskoler, er Dorte Müller, sagsbehandler hos den lokale BUPL-fagforening, fortrøstningsfuld.

"Det er stærkt, at Dansk Friskoleforening nu sammen med BUPL går ud og anbefaler skolerne at skrive under på en overenskomst. Det vil givetvis lette opgaven med at få området overenskomstdækket, og det er der bestemt et behov for. Skolerne har brug for at ansætte uddannede pædagoger, det forlanger forældrene simpelthen, og de fynske pædagoger er blandt andet på grund af stigende arbejdsløshed begyndt at vise interesse for at søge stillingerne. Det ville være virkelig rart, hvis vi i fremtiden kan sige til medlemmerne "der er en overenskomst, I kan trygt søge", i stedet for som nu, hvor vi ofte advarer dem mod at gøre det, fordi forholdene mange steder er for dårlige og for usikre," siger Dorte Müller.



Tålmodighed. Konsulent Bente Stoltze, der sammen med sagsbehandler Jens Busk har varetaget det praktiske og meget langstrakte forhandlingsarbejde for BUPL, siger om metoden, som til sidst fik tingene til at falde i hak.

"Vi har været tålmodige og vist forståelse for de særlige relationer, som er mellem Dansk Friskoleforening og de 250 medlemsskoler. Vi kunne selvfølgelig godt have truet med bål og brand, men det havde næppe bragt os nogen steder. Belært af erfaringerne fra arbejdet med at indgå og siden udbrede overenskomsten på de frie grundskoler vidste vi, at det var vigtigt at få den opfattelse til at brede sig, at "de der inde i BUPL alligevel ikke er så slemme," siger Bente Stoltze, idet hun sender en venlig tanke til tidligere forretningsudvalgsmedlem Lisbeth Schmidt Jespersen.

"Hun vidste fra sin tid hos BUPL Fyn, hvilket hestearbejde det ville blive at overenskomstdække friskoleområdet ved at gå fra dør til dør. Derfor insisterede hun på, at vi skulle have forhandlingerne med Dansk Friskoleforening i gang igen. Og så havde hun et godt øje for de muligheder, der lå i, at der i nedlagte folkeskoler opstod nye friskoler, som måtte formodes ikke at være helt så håndsky over for fagforeninger og kollektive aftaler som nogle af de "gamle" friskoler."



Gammel løn i ny aftale

Aftalen mellem BUPL og Dansk Friskoleforening omfatter både uddannede pædagoger, anderledes uddannede og ikke uddannede.

Aflønningen bygger på "gammel løn", det vil sige, at lønnen stiger med ancienniteten.

Afdelingsledere har et lønforløb, der, afhængig af fritidsordningens børnetal, starter ved løntrin 34 og slutter ved løntrin 44.

Assisstentlønrammen indeholder løntrinnene 23, 25, 27, 29 og 31.

Lønrammen for anderledes uddannede starter ved løntrin 18 og slutter ved 31, mens ikke uddannede starter på løntrin 12 og slutter ved 16.

Største knast i forhandlingerne har bestået i at opnå enighed om proceduren ved uansøgt afsked. Friskoleforeningen ville ikke acceptere, at BUPL skulle høres, før skolen skred til handling, mens BUPL slog på, at netop høringsbestemmelsen hørte til blandt organisationens kronjuveler. Løsningen er blevet en henstilling til skolerne om at orientere BUPL om påtænkt afskedigelse, ligesom den fyringstruede har ret til at inddrage BUPL som bisidder.



OK-skabet bugner

Efter at et nyt trofæ er kommet i skabet, ser listen over BUPL-overenskomster sådan ud:

- Den kommunale daginstitutionsoverenskomst med tilhørende protokollater.

- Overenskomst for det forebyggende og dagbehandlende område (sammen med SL).

- Overenskomst for pædagoger i særlige stillinger (sammen med SL og Forbundet af Offentligt Ansatte).

- Overenskomst med Frie Grundskolers Fællesråd, der er paraplyorganisation for blandt andre Danmarks Privatskoleforening, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Katolske Skoler og det tyske mindretals skoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig.

- Overenskomst med Dansk Friskoleforening.

- Overenskomst med Titibo-institutioner.

- Overenskomst med "Fonden Frie Børnehaver - Børn og service".

- Overenskomst med vikarbureauer.

- Overenskomst for pædagoger i Sydslesvig.

- Overenskomst for pædagogisk personale ved puljeinstitutioner.