Seniorer på job; Efterkrigstidens børn forlader rød stue

Det er utroligt, at flere kommuner ikke laver seniorordninger, når de ved, at de store årgange meget snart når efterlønsalderen, mener forsker i ældre på arbejdsmarkedet Jesper Wegens fra Gerontologisk Institut.

Årene lige efter anden verdenskrig var på flere måder glædelige. Mange kvinder fejrede den nye frihed med at blive gravide, og i 1946 og 1947 kom 100.000 nye danskere til verden om året. Til sammenligning blev der kun født halvt så mange børn i 1983.

Nu er efterkrigsbørnene ved at blive efterlønnere. Til næste år begynder de store årgange at runde 60 år, og dermed vil mange sige farvel og tak til arbejdslivet.

Jesper Wegens fra Gerontologisk Institut forsker i ældre på arbejdsmarkedet. Han undrer sig over, at der ikke er flere kommuner, som indfører seniorordninger, når de ved, at de store årgange buldrer frem mod efterløn og pensionsalder.

"Det synes ikke at gøre det store indtryk på kommunerne. Der er et sammenstød mellem behovet for arbejdskraft og det, at man ikke gør noget for dem, som vil forlade arbejdsmarkedet," siger Jesper Wegens.

Han mener, der findes utroligt mange seniorordninger i Danmark, men der er bare ikke ret mange af dem, som bruges. Han roser indholdet i rammeaftalen om seniorpolitik, som Kommunernes Landsforening har været med til at skrive under på, men som tilsyneladende ikke bliver brugt voldsomt meget ude i landet. Aftalen lægger f.eks. op til mere ferie eller en kortere arbejdsuge, men med fuld pension.

"Flere undersøgelser viser, at folk er villige til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de kan gå ned i tid. De er endda også villige til at gå ned i løn, bare der ikke bliver skåret i deres pension. For som folk siger, er det jo den, de skal leve af resten af livet," siger Jesper Wegens.

Han gætter på, at det skyldes sparekrav og stram økonomi, at de fleste kommuner ikke tilbyder ansatte seniorordninger. Problemet er, at det er en ond cirkel. I mange kommuner er der sparet meget, personalet er derfor sårbart og bliver belastet ekstra hårdt ved sygdom på arbejdspladsen. Det betyder stress og sygdom, og det resulterer i, at flere trækker sig tilbage.

Jesper Wegens mener, at det er en god idé, at de ældste medarbejdere får muligheden for at gå ned i tid eller kan tage en ekstra uge i sommerhuset, men der skal mere til.

"Det er meget vigtigt for de 60-årige, at de får opbakning fra deres leder og kolleger. De skal mærke, at lederen gerne vil have, at de bliver. Og så skal lederen udnytte de enkeltes kompetencer og bruge ressourcerne på den rigtige måde. De unge har en vildskab og en energi, og de ældre har ro og erfaring, det skal lederen udnytte. Tidligere diskuterede man, at det var vigtigt, at børnene ikke kun mødte kvinder i institutionerne, samme diskussion kunne man bruge om forskellige aldersgrupper," siger Jesper Wegens.

Forskeren mener, at mange har overset, at den nye efterlønsordning i virkeligheden også kan bruges til at fastholde mange mennesker på arbejdsmarkedet. Med den nye ordning er det nemlig muligt at arbejde lige så mange timer, man ønsker. For hver time man arbejder, bliver der trukket, hvad der svarer til en times efterløn. Det kan altså godt betale sig at arbejde, hvis timelønnen er højere end efterlønnen.

"Institutionerne kan have en pædagog til at varetage en funktion, som de kun har råd til i nogle få timer om ugen. Den nye efterløn kan bruges som en form for fleksibel fastholdelse," siger Jesper Wegens.