Seminarierne kan godt forbedre uddannelsen nu

På hvert eneste pædagogseminarium bør man hurtigst muligt begynde at reflektere over, hvordan uddannelsen fungerer netop dér. I sidste uge offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut en evaluering af pædagoguddannelsen indeholdende en kraftig kritik af en række områder. Evalueringsgruppen foreslår en helt ny pædagoguddannelse, men seminarierne kan allerede nu forbedre deres uddannelse, mener formanden for gruppen, professor og tidligere formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen.

»Jeg kommer lige fra Peter Sabroe Seminariet i Århus. Her har de startet en debat om deres faglige værdier, og det er et meget godt eksempel på, hvor seminarierne kan starte: De kan begynde at overveje, hvilken pædagogisk kultur de har, hvilke pædagogiske værdier de bygger på, og hvordan studiemiljøet fungerer for de studerende,« siger Per Schultz Jørgensen.

Han mener, at seminarierne hver især bør sætte netop deres uddannelse op imod evalueringens konklusioner.

»Alt efter hvilke seminarier, vi taler om, kan de sikkert genkende forskellige problemstillinger,« mener professoren. Han nævner studievejledningen som et eksempel på, hvor det mange steder kan gøres bedre.



Forskellige studerende. »En del steder er det meget tyndt, og jeg mener, at alle bør gribe fat i den allerede nu. Vejledningen er et meget vigtigt punkt, men mange studerende oplever, at de ingen tilbagemeldinger får i de to et halvt år, der går fra førsteårsprøven og til de afsluttende prøver. Det kræver ikke nogen ny bekendtgørelse at foretage ændringer. Det kan seminarierne godt begynde på nu, for de må sikre de studerende en både faglig, social og personlig feedback.«

Per Schultz Jørgensen mener, at seminarierne helt konkret må forholde sig til de meget forskellige studerende, der går på uddannelsen. Nogle kommer ind på studiet efter at have arbejdet nogle år, rejst og stiftet familie, mens andre kommer helt grønne fra gymnasiet. Nogle er meget boglige, mens andre ikke er det. Hvordan kommer man dem i møde?

»Den faglige feedback kan man forbedre ved måske at lave en lille spørgetest efter hvert forløb. Det behøver ikke være så svært, og man kan let foretage ændringer inden for den bekendtgørelse, der er gældende i dag,« siger Per Schultz Jørgensen.

Med hensyn til den sociale vejledning, så bør seminarierne gennemføre vejledningssamtaler i små grupper eller lidt større - med en vejleder naturligvis - hvor man får talt om, hvordan de studerende fungerer med hinanden. Derudover er den personlige feedback også meget vigtig, mener Per Schultz Jørgensen. Den foregår på tomandshånd mellem vejlederen og den studerende og kan have meget mere privat karakter end de andre former.



Praktisk faglighed. Per Schultz Jørgensen mener også, at seminarierne bør forholde sig konkret til, hvad de forstår ved "pædagogisk kompetence".

»Kompetence er ikke det samme som faglighed. Kompetence er en praktisk faglighed. Kompetence er at vide noget og at gøre noget i overensstemmelse med den viden. Hvis ikke viden og handlinger hænger sammen, så er man ikke kompetent,« fastslår professoren.

Derfor mener han, at praksis-relationen er helt uundværlig for uddannelsen. Det nytter ikke blot at hæve det faglige niveau. Evalueringsrapporten nævner en række problemer ved praktikken, som den findes på uddannelsen i dag, og det er vanskeligt allerede nu at gøre noget grundlæggende ved det, mener Per Schultz Jørgensen.

»Men seminarierne kan godt gøre mere ud af at forberede de studerende til praktikken ved at give dem nogle metoder til erfaringsopsamling. Og der bør også mange steder samles mere op bagefter,« siger han.

»Et eksempel kan være, at man ét sted siger til en studerende: "Efter din praktik skal vi have et forløb om små børns sproglige udvikling. Derfor skal du koncentrere dig om det i din praktik." Det er der allerede nogle, der gør i dag, men vi vil gerne have, at alle studerende er med, og at det dermed bliver givet en større prioritet.«

Selvom der er nogle, der gerne så en større akademisering af uddannelsen, så mener Per Schultz Jørgensen, at det er farligt.

»Der er allerede studerende i dag, der vælger uddannelsen med henblik på at læse videre. Og man skal ikke holde det akademiske ude, men man skal fastholde, at det er en praksisorienteret uddannelse, og at det er dét, der giver den fylde og tyngde. Hvis man kun satser på det akademiske, så bliver det en overbygning uden grundlag,« mener han.

Af samme grund mener han ikke, at en ny pædagoguddannelse skal tænkes sammen med læreruddannelsen, som flere har talt for. Evalueringsinstituttet er ved at lave en evaluering af læreuddannelsen, der kommer engang i efteråret. Men den mener Per Schultz Jørgensen ikke, at der er grund til at vente på, og han synes, det vil være ærgerligt og unødvendigt, hvis reformeringen af pædagoguddannelsen forsinkes af den grund.

»Arbejdet med læreruddannelsen fører ensidigt hen mod en akademisering, og det skal pædagoguddannelsen ikke. For pædagoguddannelsen er praksisforankringen altafgørende.«

Det forhindrer dog ikke, at de to uddannelser kan have fordel af hinanden og have fælles moduler, siger professoren.

»Der er ikke nogen, der forhindrer fælles undervisningsmoduler for de to uddannelser, men det kan man gøre allerede i dag. Det vil måske ligefrem være naturligt med undervisnings- og forskningsfællesskaber på CVU'erne."

Han håber, at lovarbejdet med en helt ny pædagoguddannelse kan gå i gang i efteråret så den, hvis alt går vel, kan træde i kraft i efteråret 2004. l

Børn&Unge skrev også om rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut i sidste nummer. Den kan læses i sin helhed på EVAs hjemmeside http://www.eva.dk