Selvværdet sidder i rødderne

Hvis man vil styrke børns selvværd, så gælder det om at møde børn, hvor de er, om det så er under et bord. Sådan lyder budskabet fra NLP-Træner Annlil Frolov:

"Jeg var på besøg i en institution og sad og talte med en gruppe pædagoger. To børn begyndte at lege løver under bordet og bide os i fødderne. De voksne hævede stemmen og sagde "hold op - det må I ikke", men lige meget hjalp det. Børnene var et helt andet sted. De var løver! Så jeg stak hovedet under bordet, brølede og sagde med løvestemme: "Det er helt vildt sjovt, at I leger, at I er løver, der bider mig i tæerne, men I bliver nødt til at lege, at I gør det, for det gør ondt." Og så var der hul igennem. De gik stadig tæt på, men de bed ikke."

36-årige Annlil Frolov griner, mens hun fortæller historien. For faktisk fik hun flere bid, før hun reagerede. Godt nok er hun NLP-Træner og har i 10 år undervist pædagoger i at møde børn, hvor de er, men når der skal brøles, tager man sig lige mod til, også selvom man er ekspert i at møde børn, hvor de er.

"Om barnet leger løve, er vred, nægter at gå op ad trappen eller er for lang tid om at tage tøj på, så må du anerkende barnet på, at det er okay. Det er okay at lege løve og at være vred, det er heller ikke forkert at være langsom til at tage tøj på eller ikke orke at gå op ad trappen. Hvis du som voksen forstår at respektere og møde barnet, hvor det nu engang er, får du kontakt og kan vise barnet derhen, hvor du gerne vil have det."

NLP-Træneren oplever en stor vilje og indsats til at ville forstå og også støtte de børn, der tilbringer halvdelen af deres dagligdag i institutionerne. Hun oplever dog samtidig en sund skepsis mod eksperter som hende selv. Eksperter, der repræsenterer en alternativ pædagogisk indgangsvinkel.

"Pædagoger ved en masse, som jeg ikke gør. De har en tung faglig ballast og en fyldt værktøjskasse, men jeg kan fortælle dem, hvordan de måske også kan bruge boremaskinen eller skruetrækkeren. Jeg kan tilbyde nogle alternative og konkrete værktøjer, der kan supplere den viden, de i forvejen har."

En af de udfordringer, pædagoger oftest står overfor, er, hvordan børns selvværd bedst styrkes. Når Annlil Frolov afholder kurser og foredrag rundt omkring i landet, er det derfor viden om børns forskellighed og metoder til at gøde selvværdet, hun først og fremmest giver fra sig.



Omvej til selvværdet. At møde et barn, hvor det er, giver barnet en følelse af at være god nok, og ifølge Annlil Frolov er det pædagogens bedste måde at styrke selvværdet på. Hun bruger træet som metafor, hvor selvværdet sidder i rødderne, mens selvtilliden vokser i bladene. Jo stærkere rødderne er, jo bedre er træet, det vil sige barnet, rustet til at stå imod de storme, der vil dukke op i livet. Selvtilliden symboliseret ved bladene kan nemmere blæse af og falde ned. At være god til f.eks. at synge eller spille teater giver ingen indre, fundamental styrke.

Når NLP-Træneren er på besøg i institutioner, oplever hun, at pædagogerne er rigtig gode til at sætte blade på træets grene - til at rose børns adfærd, det de gør og kan - men at de har sværere ved at anerkende barnet for det, det er. At gøde selvværdet.



Men det er ikke kun pædagogen, der har svært ved at gøde selvværdet. Også masser af forældre er bedre til at rose Mads og Emma for den fine tegning eller det flotte tårn fremfor at vise, at det ikke er tegningen og tårnet, men mennesket bag, der gør far og mor glad. For pædagogen kan det være svært, fordi det ikke er hans eller hendes egne børn. Forældre har jo nemmere ved at sige: Jeg elsker dig, du er den bedste i verden, og kysse og kramme for at understøtte ordene. Det kan man ikke på samme måde som pædagog, og især ikke som mandlig pædagog i dagens Danmark.

"Som pædagog er du nødt til at gå en omvej for at nå selvværdet. Når barnet kommer om morgenen, er det noget med lige at få øjenkontakt og signalere "jeg har set dig, og jeg er glad for, at du er der." Sig det, hvis det passer ind, men ellers er det nok bare at se på barnet. De fleste børn registrerer instinktivt, at min pædagog er glad for, at jeg er kommet."



Se, høre og røre. Børn er forskellige, ikke kun af køn, men også af sind. For at kunne møde hvert enkelt barn og gøde selvværdet, må man kunne se rigtigt. NLP-Træneren arbejder ud fra tesen, at alle børn skal behandles ligeværdigt på deres forskellighed.

Som pædagog er der tre typer af børn, man skal lære sig at møde og matche: Det visuelle, det auditive og det kinæstetiske barn. Barnet er et miks af dem alle, men en af de tre typer vil altid være den mest fremtrædende. Det er den, der fortæller, hvilket barn man i hovedtræk har med at gøre.

Det visuelle barn ser, hvordan de andre gør og kopierer så. Mange voksne oplever visuelle børn som nemme børn, for de er hurtige til at lære, når de får vist noget. Det visuelle barn vil tit spørge den voksne, om han ikke lige vil vise, hvordan man gør. Det visuelle barn tænker i billeder.

Det auditive barn er en snakkebamse. Når det har fået en kollektiv besked, rækker det hånden op og spørger "er det rigtigt, når"...og gentager så det hele, for det er først rigtigt, når det selv har sagt det højt. Og hvis ikke pædagogen vil høre, så vil sidemanden måske. Auditive børn kan opleves som meget forstyrrende.

Det kinæstetiske barn er et føle barn. Det kinæstetiske barn er typisk den, der sidder længe efter de andre og tager tøj på, for pludselig er der noget i ærmet, der generer. Her nytter det ikke, at den voksne viser, hvordan man gør tingene. Det kinæstetiske barn skal selv have lov at gøre og mærke for at forstå.

Annlil Frolov kommer med et eksempel, der meget firkantet forklarer, hvordan man møder alle tre typer af børn, hvis gruppen f.eks. skal på tur i Zoo.

"I morgen skal vi ud og se en masse dyr, vi skal tale om, hvad de spiser, og hvor store de er, og vi skal klappe både heste og geder på hovederne."

NLP-Træneren forklarer, at når barnet føler sig mødt på sin egen måde at møde verden på, oplever det respekt og anerkendelse fra den voksne, hvilket begge er følelser, der giver et stærkt rodnet.



Vis vejen. Men hvordan bærer man sig ad med at få en børnegruppe ind fra legepladsen, når maden står på bordet. Ja, hvordan ville man selv have det, hvis man var fem år og legede dejligt? Her kræver det ikke kun en bevidsthed om børns forskelligheder, men også evnen til at sætte sig i barnets sted - til at matche.

"Det nytter ikke at kommandere børnene ind. Du må vise, at du forstår, at det er en god leg. Du siger f.eks. "det ser ud som om, I har det rigtig sjovt, og hvor er det ærgerligt, at vi skal ind og spise. For at kunne lege igen senere skal vi først spise."

Annlil Frolov oplever det som meget vigtigt, at barnet får lov til at være aktiv i situationen, og at det bliver mødt med anerkendelse. Selvom rammen er bestemt af den voksne, bliver barnet hørt. En anden situation er, hvis der skal ryddes op, og pædagogen spørger: Skal vi rydde op før eller efter maden? Her oplever barnet, at det selv får lov at bestemme, selvom retningen er bestemt på forhånd, og der jo skal ryddes op.

"Det samme gælder, når man beder børn om at holde op med at løbe eller larme. I stedet for at sige, du må ikke løbe, du må ikke larme, så virker det bedre at sige: "Jeg vil gerne have, at du går. Jeg vil gerne have, at du er stille." Sig det, du ønsker, frem for det du ikke vil have. Det giver barnet en retning at gå og en oplevelse af at blive mødt."

To gange om året afholder Annlil Frolov sammen med en kollega weekendkurser i børn og selvværd for forældre og pædagoger på NLP-skolen i Roskilde. Et af de værktøjer, man som deltager får med hjem, er at lære sig at tænke i metaforer, når et problem skal løses.

"Hvis der i institutionen er nogle børn, der konstant er oppe at slås, kan du f.eks. fortælle følgende historie: "Der var engang en rævemor, der havde rigtig mange unger. Nogle gange gik det godt, og de legede vilde, sjove lege, men andre gange gik det rigtig skidt, for de begyndte at kradse hinanden med deres skarpe klør. En ræveunge fik et kæmpe hul i øret, en anden fik en rift i næsen, så det begyndte at bløde, men så en dag kom de til at snakke om, hvornår de egentlig havde det sjovt..."."

Annlil Frolov stopper sin historie her, for som regel er børn så spontane, at de selv kommer med masser af forslag til, hvordan de selv har det bedst sammen. På den måde kan konflikten indkredses og også løses. Jo mere aktive børn får lov at være i sådan en situation, jo bedre.



Pædagogen er rollemodel. Annlil Frolov har flere gange oplevet at blive kaldt ud til en børnegruppe, hvor pædagogerne mente, at der var store konflikter blandt børnene. Det viste sig, at hunden i stedet lå begravet i voksengruppen. At det var pædagogernes indbyrdes dårlige forhold, der smittede af på børnene.

"Når du som pædagog arbejder i en personalegruppe med store interne problemer, vil det tære på dine personlige ressourcer og dit overskud. Det er jo svært at lære børn at skulle respektere og anerkende andre, hvis man som voksne ikke har en ordentlig tone overfor hinanden. Børn gør ikke det, vi siger. De gør, hvad vi gør."

Annlil Frolov understreger, at jo bedre en personalegruppe fungerer og tackler de problemer, der opstår med børnene, jo bedre et eksempel er den. Børn kopierer, hvad de oplever. Det er hjemme hos far og mor og i institutionen, at børn henter deres erfaring og inspiration.

"Som voksne må vi gøre os umage med at lære barnet at kende, og i institutionerne er det altså pædagogen, der er rollemodellen. Pædagogen er den voksne, der udover forældrene tilbringer den største del af dagens vågne tid sammen med barnet."



Hvad er NLP

NLP er en del af den alternative metode-verden. Den er skabt i 1972 af amerikanerne John Grinder, der er sprogforsker, og Richard Bandler, der er datalog med speciale i psykologi. Begge interesserede de sig for, hvad vores tanker består af og fandt ud af, at en tanke er en kombination af: indre billeder, selvsnak, lyde og kropsfornemmelser i forskellig struktur. Denne struktur er afgørende for, hvordan vi som mennesker opfører os. Dette blev en af grundideerne i den nye psykologi NLP, der står for Neuro-Lingvistisk Programmering. NLP tager sit udgangspunkt i, at vi ustaAndseligt programmerer os selv gennem vores hjerne (Neuro) og de ord, vi bruger (Lingvistisk) til at have det godt eller dårligt, være glade eller sure osv. Gennem NLP's teknikker kan man lære sig, hvordan vi kan bruge vores hjerne og vores sprog mere hensigtsmæssigt. NLP tilbyder praktiske, kommunikative værktøjer, der kan skabe bedre adgang til positive forandringer.



Annlil Frolov

Annlil Frolov er 36 år og oprindeligt handelsuddannet. Begyndte på NLP-uddannelsen i 1991 og blev uddannet certificeret NLP-Træner fra NLP-skolen i Roskilde i 1995. Sideløbende har Annlil Frolov taget en uddannelse som astrolog fra Skandinavisk Astrolog Skole. Udover at undervise på skolen i Roskilde afholder hun kurser og foredrag i bl.a. "Børn og selvværd" i dagsinstitutioner over hele landet. Annlil Frolov har desuden børn og voksne i terapi, ofte på grund af et for lavt selvværd. Læs mere om NLP-skolen i Roskilde og deres kurser på www.nlpskolen.dk