Sæson for sparekataloger

Længere ferielukning, flere børn per pædagog, færre støttetimer, mindre opsøgende arbejde blandt de ældste børn, madpakker i stedet for kostordning, slut med kolonituren...

Ingredienserne i sparekatalogerne er kendte, og igen i år har kommunale politikere landet over indstillet kikkerten på daginstitutionerne og det øvrige arbejde med børn og unge for at få enderne til at nå sammen i de budgetter for 2005, som de så småt er begyndt at forhandle på plads.

Endnu har kun et fåtal af kommunerne sat tal og ord på hvor meget, der skal spares, og hvordan. Men en rundringning, Børn&Unge har foretaget til en række af BUPL's lokale fagforeninger, antyder, at op imod halvdelen af landets kommuner har planer om at spare på børne- og ungeområdet næste år. Tendensen bekræfter en rundspørge, som Jyllands-Posten foretog i juli blandt landets borgmestre. Ifølge den har næsten halvdelen af kommunerne konkrete spareplaner, og af dem angiver 70 procent, at besparelserne hovedsagelig skal findes på børneområdet.



Snærende bånd. Det er regeringens skattestop og en rekordlav kommuneaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), som kun tillader kommunernes serviceudgifter at stige med 0,3 procent, der tvinger mange kommuner til at svinge sparekniven. Bedre bliver det ikke af, at kommunernes lovbundne udgifter til overførselsindkomster som sygedagpenge, førtidspensioner og lignende bliver stadig højere.

På Fyn har 12 af de 32 kommuner bebudet besparelser på børneområdet, men at dømme efter de politiske udmeldinger forventer BUPL's formand på Fyn, Lars Søgaard Jensen, at flere vil komme til.

"Vi kan mærke den stramme kommuneaftale snære mange steder, samtidig hører vi også især en række små kommuner sukke over uforholdsmæssigt høje lovbundne udgifter. Og det kommer til at gøre rigtigt ondt, hvis de skal ud og skære mellem en og to millioner på børneområdet," siger Lars Søgaard Jensen.

Årslev, Ryslinge, Fåborg og Glamsbjerg har allerede spillet ud med spareplaner i den størrelsesorden. Også Svendborg Kommune har sat tal på, her skal spares to millioner. På Langeland skal Rudkøbing ud og finde i alt 20 millioner på det samlede budget, så heller ikke her går børneområdet fri. Til gengæld nøjes Odense med mindre budgetjusteringer efter nogle år med kraftige indhug.



Kommunalreformen spøger. I Nordjylland har mere end halvdelen af amtets kommuner bebudet besparelser, oplyser faglig sekretær Tonny Andersen.

"Det ligner billedet fra sidste år. Der er i denne omgang lagt op til særligt voldsomme nedskæringer i Brønderslev, Hjørring og Pandrup, hvis de gennemfører de sparekataloger, der ligger," siger Tonny Andersen. Han finder det i øvrigt påfaldende, at Brønderslev nu er begyndt at sammenligne sig med kommuner som Løkken-Vrå og Pandrup, som er mulige samarbejdspartnere efter den kommende kommunesammenlægning.

"Det springer da i øjnene, når kommunen tidligere yndede at sammenligne sig med Hjørring, hvor normeringerne er bedre," siger Tonny Andersen.



Reformen skal betales. Noget lignende gælder i den vestsjællandske kommune Tornved, som er en af fire kommuner, der forventes lagt sammen med Holbæk. Her lægger politikerne ifølge Jørgen Grüner, der er faglig sekretær i BUPL Vestsjællands Amt, ikke skjul på, at man vil skære i SFO'erne for at komme på niveau med de øvrige.

Det kunne tyde på, at nogle kommuner allerede er begyndt at rette ind efter et kommende fællesskab med andre. Eller som Lars Søgaard Jensen udtrykker det:

"Vi kan ikke hæfte det op på noget konkret, men et eller andet sted i baggrunden spøger kommunalreformen. Det man kan frygte er, at politikerne skeler til nabokommuner med dårligere kvalitet og service, når de laver budgetter. Altså at man går efter den laveste fællesnævner op til sammenlægningen."



John Langford fra BUPL's forretningsudvalg har indtryk af, at kommuner, som er på vej mod sammenlægning, prøver at tilnærme sig hinanden på ressource-området. "Risikoen er, at områder med stor fokus kommer til at betale for omlægningen. Den smalle regeringsaftale og skattestoppet betyder i forvejen, at nogle kommuner sparer på vores område for at dække stigende sociale udgifter. Og regeringen burde have set i øjnene, at så stor en reform også skal betales. Det er et meget ringe personalepolitisk og fagligt udgangspunkt at forringe udgangspunktet, inden så stor omlægning skal finde sted,".

I Århus Amt er i hvert fald Grenå, Nørredjurs, Rosenholm og Randers på vej med nedskæringer - sidstnævnte meget voldsomme, oplyser BUPL i Århus Amt, hvor halvdelen af kommunerne snakker besparelser. Esbjerg i Ribe Amt har allerede førstebehandlet et spareforlig, som vil skære omkring syv millioner på institutionsområdet, mens kraftige forældrereaktioner i Vejen Kommune har fået politikerne til at ændre en planlagt personalereduktion fra seks til tre procent. BUPL-formand i Ribe Amt John Johannesen frygter, at flere følger, da mange af de små kommuner slås med dårlig økonomi.

Udsigten til de mange nye sparerunder i kommunerne får formanden for BUPL, Birgit Elgaard, til at sætte spørgsmålstegn ved regeringens løfter om bedre forhold for børnefamilierne:

"Gennem de seneste ti år er vi blevet skåret ind til benet. Regeringen kan ikke fralægge sig ansvaret for udviklingen i kommunerne, når den selv har underskrevet en kommuneaftale, der sætter så snævre grænser for økonomien. Det harmonerer meget dårligt med erklæringerne om, at de vil satse på børne-familierne," siger Birgit Elgaard.