Ris til politikerne - ros til pædagogerne

Forældre giver børnepasningen i Esbjerg Kommune dårlige karakterer. Meget firkantet udtrykt giver en brugerundersøgelse, kommunen har fået lavet, ris til politikerne og ros til pædagogerne. Det er størrelsen af forældrebetalingen og personalets tid til det enkelte barn, der er størst utilfredshed med. Til gengæld er der størst tilfredshed med personalets evne til at skabe trivsel.

Det er Kommunernes Landsforening, KL, der har lavet undersøgelsen, og den er del af et større projekt, hvor KL har undersøgt fem andre kommuner med mere end 50.000 indbyggere. Det betyder, at man kan sammenligne forældretilfredsheden på tværs af kommuner.

Sammenligner man med andre kommuner i Ribe Amt, så ligger Esbjerg i bunden. Det samme gør kommunen, hvis man sammenligner med andre kommuner med mere end 50.000 indbyggere, og endelig har Esbjerg den laveste gennemsnitsscore i landet som helhed. På landsplan er 4,7 procent brugere overordnet utilfredse med daginstitutionerne. I Esbjerg Kommune er tallet 7 procent.

Formanden for Forældrenævnet i Esbjerg, Carrie L. Lautrup:

"Vi kan genkende ultilfredsheden fra snakken mellem forældrene, og vi oplever jo også selv, at der generelt er for lidt tid til ikke mindst de lidt større børn. Alligevel overrasker det mig, at Esbjerg Kommune ligger så lavt i tilfredshedsundersøgelsen."

Ringgården er en integreret institution og med et børnetal på ca. 150 den institution i Esbjerg med flest børn. Her mener man, at situationen måske ikke i sig selv er værre end i andre kommuner, når det gælder normeringer, men at andre forhold har været med til at give det mønster, undersøgelsen viser.

"Det har været en turbulent tid på institutionsområdet i Esbjerg Kommune de seneste år. Vi har haft sammenlægninger, omplaceringer og strukturændringer, og det giver usikkerhed blandt forældre og ansatte. Dertil kommer ferielukningen i sommerferien, så der er jo ikke noget at sige til, at forældrene svarer, som de gør," siger tillidsrepræsentant Xenia Thøgersen:

Souschef Helle Langaa tilføjer:

"Som forældre kan man hurtigt mærke, om der er tid, plads og rum til ens barn. Det påvirker barnet og dets trivsel, og det fornemmer man med det samme. Det genkender jeg da fra mig selv med mit barn, og derfor er det ikke så mærkeligt, at det er der, forældrene udtrykker størst utilfredshed. Det betyder noget."



På vippen. Leder Sara Petersen påpeger, at Esbjerg Kommune har indført vippenormering, så der er perioder med spidsbelastning i årets første måneder, hvor børnene samtidig er mere inde.

"Selve ordningen synes jeg ikke, man kan sige noget til, for det er en selvregulerende ordning, og det er med til, at pasningsgarantien kan overholdes. Men det kan give nogle perioder, hvor der er pres på. Vi skal måske være bedre til at regulere personalemæssigt, så vi "følger vippen". Det vil sige mere personale på, når vippen er oppe og mindre, når den er nede. Det er noget af det, vi skal se på," siger lederen.

Xenia Thøgersen hæfter sig ved, at normeringen er dårlig overalt i landet og ikke kun i Esbjerg Kommune.

"Man kunne opnå bedre resultater, hvis man havde bedre normeringer, det er der slet ingen tvivl om. Her i kommunen har der været forvirring på grund af strukturændringerne. Den forvirring gælder også personalet, det mærker vi tydeligt, når vi mødes til tillidsmandsmøder. Når forældre for eksempel oplever, at en pædagog, de har været glad for, flyttes til en anden institution, så spiller det jo ind på, hvordan man i det hele taget oplever kommunens pasningstilbud. Men vi glæder os da over, at forældrene er glade for pædagogerne," siger Xenia Thøgersen.



Større undersøgelse



Brugerundersøgelsen på pasningsområdet er gennemført af Kommunernes Landsforening på initiativ af borgmestrene i "de 6-samarbejdet" der består af København, Århus, Esbjerg, Odense, Aalborg og Randers kommuner.



I Esbjerg Kommune er resultaterne på institutionsområdet baseret på 387 besparelser og i dagplejen på 378 besparelser.



Forældrene i Esbjerg Kommune er overordnet meget tilfredse med

dagplejen, men giver undersøgelsens laveste gennemsnitsscore på

institutionsområdet.



Forældrene er mest tilfredse med personalets evne til at skabe trivsel

og mindst tilfredse med personalets tid til det enkelte barn.



Der er relativ stor utilfredshed med tid til børn, fysiske rammer og

indeklima - til gengæld trækker ikke mindst pædagogernes indsats op.

På landsplan er 4,7 % brugere overordnet utilfredse med daginstitutionerne. I Esbjerg Kommune er tallet 7 %.



38,4 % af forældrene i børnehaverne og 21,5 % i vuggestuerne i

Esbjerg Kommune er utilfredse med personalets tid til det enkelte barn.

Af dem er henholdsvis 10,1 % og 8,1 % meget utilfredse.



83,3 % af forældrene i vuggestuerne er tilfredse med den pædagogiske indsats, heraf er 44,4 % meget tilfredse.



Omkring 80 % af forældre til børn i såvel vuggestuer som børnehaver

i Esbjerg er tilfredse med børnenes trivsel og med aktivitetsniveauet i institutionerne. Cirka halvdelen af dem er meget tilfredse.



73,5 % forældrene i børnehaverne er tilfredse med den pædagogiske indsats, heraf er 31,9 % meget tilfredse.



20-24-årige forældre i Esbjerg med børn i vuggestue eller børnehave

er mindre tilfredse end de øvrige forældre.



19 % af forældre med børn i Esbjergs vuggestuer er utilfredse med

de fysiske forhold indendøre. Af dem er 10,8 % meget utilfredse.



18 % af forældre med børn i Esbjergs børnehaver er utilfredse med

de fysiske forhold indendøre. Af dem er 4,5 % meget utilfredse.



Forældre med lang videregående uddannelse med børn i Esbjergs

børnehaver er de mindst tilfredse.



Jeg vil ikke love noget

Formand for Børne- og Kulturudvalget, Knud Jager Andersen, SF, jubler ikke ligefrem over undersøgelsen, men han mener på den anden side heller ikke, at normeringerne er alarmerende, sammenlignet med

kommunerne omkring Esbjerg Kommune:

"Jeg har noteret mig, at der udtrykkes utilfredshed med den tid, der er til børnene, og det er jo noget, der virkelig er vigtigt for forældrene.

Vi har nu netop formuleret nogle nye visioner med indsatsområder, der skal give et løft, og hvor der vil blive satset på værdier som glæde, tillid, perspektiv, samarbejde mv. Det vil efterhånden slå igennem. Jeg har da også noteret mig, at der i undersøgelsen er ros til det pædagogiske personale, som forældrene mener er gode til at skabe trivsel. Det er jo virkeligt en flot cadeau til vort personale," siger Knud Jager Andersen.

Men det ændrer ikke på, at forældrene mener, der er for lidt tid til det enkelte barn. Er det ikke rigtigt, at der er kommet flere børn i kommunens institutioner, uden at der samtidig er blevet ansat mere personale?

" Jo, og jeg ville da hellere end gerne kunne sige, at der vil blive ansat flere pædagoger. Men jeg må jeg se på helheden, og jeg har jo også skoleområdet at tænke på. Der er imidlertid ét punkt, hvor jeg håber, vi snarest kan forbedre forholdene. Vi har rummelige institutioner forstået på den måde, at der også skal være plads til de mere vanskelige børn. Her vil jeg gerne sætte ind med yderligere ressourcer, og det vil jo så komme alle til gode.

Dermed erkender du, at der er behov for flere ressourcer på området.

Er det noget, du vil arbejde for i de kommende budgetforhandlinger?

"Jeg skal først danne mig et overblik over økonomien og mulighederne. Og jeg kan allerede nu se, at det ikke ser godt ud. Jeg har været i

kommunalpolitik i 20 år, og jeg har aldrig oplevet det så stramt før. Men det er da noget, jeg vil tage med. Det ligger på min hylde."



Det går bare ikke

Forældrene i Esbjerg Kommune har sendt politikerne en tydelig

besked: Der er for lidt tid til det enkelte barn i institutionerne, fordi

der er for lidt personale. Så klart kan det siges, mener formand for BUPL i Ribe Amt, John Johannesen:

"Undersøgelsen bekræfter det, vi har sagt længe. Man kan ikke blot lade børnetallet i institutionerne stige med 130 børn, uden at der ansættes mere personale. Hvis vi ser på, hvilke tre elementer, forældrene er mest utilfredse med, er det de mest basale betingelser for godt

pædagogisk arbejde: Værst ser det efter forældrenes mening ud med personalets tid til det enkelte barn, derefter følger de fysiske rammer indendørs og derefter indeklima og rengøring."

"At man så samtidig giver topkarakterer til pædagogernes evne til at skabe trivsel, er et lyspunkt i undersøgelsen.

Men det siger altså også noget om, at personalet kridter skoene og løber stærkere. Det er ikke holdbart på et humanistisk arbejdsområde, og det kan kun medføre stress og forringet arbejdsmiljø."

Ifølge John Johannesen vil BUPL Ribe Amt nu bruge undersøgelsen offensivt:

"Vi vil selvfølgelig forsøge at påvirke politikerne i forbindelse med budgetforhandlingerne. Grundlæggende mener vi, at det er et farligt område at spare på. Når man har 24 børn i et grupperum til højest 20, og når personalenormeringen går ud over tiden til det enkelte barn, er det ikke gratis. Tværtimod kan prisen blive høj. Vi får blot følgerne på et senere tidspunkt, og vi kan desværre frygte flere utilpassede børn

i folkeskolen. Det er jo en vigtig periode i børnenes udvikling, vi her

taler om. "