Regeringen afviser miljølov for børn

Kommunalpolitikere, forældre og pædagoger skal selv finde ud af at skabe de bedst mulige forhold for børnene i landets institutioner, uden at politikerne på Christiansborg blander sig.

Sådan lyder devisen fra regeringen og Dansk Folkeparti, der to gange inden for den seneste måned har afvist forslag til miljølove for børn.

Først forsøgte Socialdemokraterne sig med et forslag om, at kommunerne skal pålægges at udarbejde en politik for et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø for børn i daginstitutioner. I sidste uge var det så Kristeligt Folkepartis tur med et mere forpligtende forslag om landsdækkende minimumsstandarder for børns psykiske og fysiske sundhed.



Mindstekrav til trivsel. Reglerne skulle blandt andet handle om antal voksne per barn, antal kvadratmeter per barn, udetid, stilletid og udviklingstid.

"Masser af børn er proppet ind på alt for få kvadratmeter. Stressniveauet er for højt. Støjniveauet er for højt og så videre," lød det fra Kristeligt Folkepartis børneordfører, Tove Videbæk, da forslaget blev behandlet i Folketingssalen.

Socialminister Henriette Kjær (K) svarede, at hun ikke ser det som regeringens opgave et vedtage minimumsstandarder.

"Der er altså nogle ting, vi har udlagt til nogle lokale led, kommuner og amter, og jeg synes ikke, at vi skal gå ind her og lave minimumsregler som måske slet ikke passer," lød svaret.



Dårligt arbejdsmiljø. Både Kristeligt Folkeparti og Socialdemokraterne henviste til en ny opgørelse fra Arbejdstilsynet over forholdene i 768 daginstitutioner og SFO’er i hele landet. Opgørelsen, der blev omtalt i Børn&Unge 15/2003, viste, at Arbejdstilsynet ved hvert besøg i gennemsnit fandt tre problemer, som kræver indgriben. Typisk problemer med for tunge løft og usunde arbejdsstillinger, men også med støj og dårlig luft.

Socialdemokraterne peger på, at støjen i børnehaver er med til at bremse børnenes sprogudvikling, og at der derfor er brug for, at kommunerne vedtager en politik for, hvordan den type gener kan fjernes. En sådan politik skal ifølge Socialdemokraterne omfatte:

- fysisk rum/plads

- støjniveau

- klima (god/dårlig luft)

- psykisk miljø (mobning og skældud)

- rummet som den tredje pædagog (æstetik og stimulation via miljø).



Ingen forpligtelser. Henriette Kjær mener, kommunerne selv har interesse i at løse problemerne og henviser til, at Kommunernes Landsforening har reageret på Arbejdstilsynets opgørelse ved at melde ud, at kommunerne har pligt til at tage problemerne alvorligt.

Hun tilføjer, at også forældrenes pres vil få kommunerne til at tage fat om problemerne.

"Når en spørgeskema-undersøgelse i en kommune viser, at forældre prioriterer mere plads, bedre indeklima og støjbekæmpelse højt, er det jo et signal til kommunalpolitikerne om at være ekstra opmærksomme på disse forhold," svarede ministeren i Folketinget.

Den forklaring er Socialdemokraternes Sandy Brinck ikke tilfreds med.

"Det er fint, at Socialministeren gerne vil inspirere (kommunerne), men man kunne vel også i højere grad forpligte," lød hendes argument, da forslaget blev debatteret i Folketinget den 11. april.



BUPL: Visionsløst. Hos BUPL betegner faglig sekretær Lisbeth Schmidt Jespersen regeringens politik på området som visionsløs.

"Når det gælder børn, rækker regeringens visioner for velfærdsstaten ikke langt. Alle analyser viser, at børn bliver bedre til at håndtere konflikter, og at de er mindre syge, når de har mere plads at være på i institutionerne," argumenterer hun.

Lisbeth Schmidt Jespersen køber ikke socialministerens argument om, at forældrebestyrelser og kommunerne i fællesskab nok skal sikre børnenes trivsel.

"Det er desværre en sandhed med modifikationer. 12 års forskning viser, at kommunerne mange gange mangler midler til at prioritere områder som børnepasning. Mange steder har kommunalpolitikerne en tendens til at prioritere store anlægsprojekter, som kan synliggøre politikerne, i stedet for at bruge ressourcerne på de nære områder, som betyder noget i dagligdagen," siger hun.