Psykologisk døgnvagt til ledere

Krævende forældre. Krævende medarbejdere. Krævende chefer. Der kan være et hårdt job at lede en århusiansk daginstitution. Afstanden mellem forvaltning og institution er stor, og samtidig bliver der lagt flere og flere ledelsesopgaver ud i institutionerne.

Det giver en presset hverdag for kommunens knap 900 ledere og souschefer, og det er baggrunden for, at Århus Kommune nu tilbyder en psykologisk døgnvagt. Her kan lederne henvende sig anonymt, hvis de har brug for hjælp her og nu.

Ifølge Niels Schulz, viceafdelingschef i kommunens Børn- og Ungeafdeling, er rådgivningen at betragte som en form for medarbejderpleje.

»Hvis en af mine nærmeste kontorchefer i forvaltningen hænger med skuffen, kan jeg se det og reagere på det. Den mulighed har jeg ikke med lederne i daginstitutionerne. Organisationen er stor, og der er lang afstand til os chefer. Det gør, at den almindelige medarbejderomsorg er umulig at udøve,« siger Niels Schulz.

Han er opmærksom på, at det kan være et ensomt job at være leder. Ikke mindst, fordi der ligger en stor forventning om, at hun skal være leder med stort L.

»Kravene til lederne er øget, og i takt med at vi er i gang med en stor decentralisering, er det afgørende, at lederne er velfungerende. Derfor har vi købt os til et erfarent beredskab, der dækker over både psykologer, jurister, læger og socialrådgivere. Baggrunden for, at en leder har vanskeligheder, er sådan set ligegyldig. Fakta er, at hvis hun har problemer, kan hun ikke udøve god ledelse. Derfor vil vi hellere have, at der står et beredskab parat frem for at vente på, at det går galt,« siger Niels Schulz.



Lederens dilemma. Det koster Århus Kommune 270.000 kroner om året at abonnere på døgnvagten.

Behovet for hjælp behøver ikke nødvendigvis være begrundet i forhold på arbejdspladsen. Det kan lige så vel være personlige problemer som for eksempel skilsmisse eller dødsfald, der går ind og påvirker hendes måde at være leder på.

»Vi forestiller os, at lederen kan få tilbudt et antal samtaler, men et egentligt behandlingsforløb dækker vi ikke. Det må lederen selv opsøge. Det er også muligt, at lederens familie kan blive involveret. Men vi er netop gået i gang, og derfor kender vi endnu ikke behovet,« forklarer Niels Schulz, der samtidig understreger, at anonymiteten er en væsentlig del af tilbuddet.

»En leder, der er i alvorlige vanskeligheder, er nok lidt tilbageholdende med at kontakte forvaltningen. Derfor er en del af styrken i tilbuddet, at hun kan være anonym. Vi får kun statistik om, hvad rådgivningen bliver brugt til, for at vi kan se, om der er mønstre i problemstillingerne,« siger Niels Schulz.

Hos BUPL i Århus Kommune er næstformand Ulla Nygaard meget tilfreds med det kommunale tiltag.

BUPL har jævnligt drøftet ledernes psykiske arbejdsmiljø med Børn- og Ungeafdelingen, og Ulla Nygaard er ikke i tvivl om, at der er behov for et sted, hvor lederne kan henvende sig, hvis det brænder på.

»Det er ingen hemmelighed, at opgaverne for lederne er blevet større i de seneste år. Der er et stort forventningspres, og det betyder, at nogle mister overblikket. Det faglige engagement vejer mest for de fleste ledere, men fagligheden kommer under pres i forhold til de administrative opgaver, der bliver lagt ud til lederne. Det giver et dilemma,« siger Ulla Nygaard.



Svært at tabe ansigt. Ulla Nygaard bakkes op af Birte Grønbæk, leder af vuggestuen Lyseng og med i lederrådet i BUPL Århus Kommune.

Her har det psykiske arbejdsmiljø været på dagsordenen mange gange, og Birte Grønbæk kender til mange ledere, der har svært ved at honorere det stigende pres fra såvel forældre som forvaltning.

Derfor er hun også meget positiv over for kommunens tilbud.

»Det er ikke meningen, at tilbuddet skal afløse brugen af de pædagogiske konsulenter, men forvaltningen er under omvæltning, og tiden til at støtte lederne i er blevet mindre. Desuden har forvaltningen nu besluttet, at de pædagogiske konsulenter skal bruge halvdelen af tiden til tilsyn og medarbejder-udviklingssamtaler. Deri ligger der potentialer for en god udvikling, men samtidig rummer det også en kontrol og en vurdering af den enkelte leder. Derfor er det en stor fordel, at vi nu har et sted at søge råd og vejledning. Det gør også en forskel, at man kan være anonym. Hvis du virkelig har ondt i livet, vil du næppe ringe til forvaltningen. Det er svært at tabe ansigt over for sin arbejdsgiver og svært at udstille sig selv som en dårlig leder. Der vil være problemer, man ikke skilter med i forvaltningen,« siger Birte Grønbæk.

Det er firmaet Nordic Mental Corporation, der har lavet aftalen med Børn- og Ungeafdelingen i Århus. Foreløbig løber ordningen i to år, hvorefter den evalueres.