Psykologer fortsætter trods kritik

Hvert år bliver cirka 20.000 børn ramt af, at deres mor og far går fra hinanden. Men oveni må disse børn leve med, at sager om forældremyndighed, bopæl og samvær ofte bliver afgjort på et tvivlsomt grundlag.

Psykologer, som har udført deres arbejde så dårligt, at de har fået kritik eller endda alvorlig kritik fra Psykolognævnet, kan fortsætte deres arbejde med de børnesagkyndige undersøgelser som hidtil.

Børn&Unge kan afsløre, at mindst to af de psykologer, som har fået kritik for deres arbejde, stadig udfører undersøgelser, der skal være med til at afgøre, om det er bedst for et barn at have bopæl hos sin mor eller far. Eller om det er bedst for barnet, at bo lige længe hos hver forælder.

Det ryster den anerkendte børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, som har et indgående kendskab til børn og familier.

"Mennesker, som tager ansvar for andres liv og har det som deres professionelle virke, bør have en høj moral og bør selv være parate til at lade deres arbejde efterprøve. Når der er kritik af deres arbejde, er det ikke i orden, at de fortsætter, uden at der sker noget. Hvis fejlene ikke bliver rettet, må der gælde samme regler som for tandlæger, læger og andre professioner. Så må de fratages deres bestilling," siger Margrethe Brun Hansen.



Forkerte side af stregen. I Forbrugerrådet tager man også afstand fra, at psykologer kan få lov til at fortsætte deres arbejde, selv de har begået alvorlige fejl.

"Det er vigtigt, at vi som forbrugere kan have tillid til psykologerne, så når de begår fejl, bør de ansvarlige myndigheder og politikere finde ud af, hvilke konsekvenser det skal have," siger sundhedspolitisk medarbej­der i Forbrugerrådet Sine Jensen.

I Psykolognævnet medgiver formandEva Pedersen, at der er noget galt, når nævnet må udtale kritik af en psykologs arbejde. Hun erkender også, at det ikke får de store konsekvenser.

"Når vi udtaler kritik, er det et tegn på, at arbejdet er på den forkerte side af stregen. Men der er ingen sanktioner som sådan. I nogle tilfælde har vi dog anbefalet psykologen at få supervision," siger Eva Pedersen.



Lykke og Asbjørn. Psykolog Lykke Wagner fra Hillerød fik i efteråret 2010 alvorlig kritik for sit arbejde med en børnesagkyndig undersøgelse, viser dokumenter, som Børn&Unge er i besiddelse af. Men Lykke Wagner arbejder stadig med børnesagkyndige undersøgelser og figurerer blandt andet på en liste over psykologer, som retten i Hillerød bruger. Lykke Wagner vil ikke interviewes om sagen.

Psykolog Asbjørn Pedersen fik i september 2006 kritik for sit arbejde med en børnesagkyndig undersøgelse. Han udfører stadig børnesagkyndige undersøgelser for både retter og statsforvaltningen. Asbjørn Pedersen erkender, at det er alvorligt, at nævnet har rejst kritik af hans arbejde. Alligevel mener han, at børn og forældre kan have tillid til hans arbejde.

"Jeg læser kritikken grundigt igennem og tager den med i mine betragtninger fremover. Alle kan begå fejl. Alle kan lave noget, som kan gøres bedre," siger han.

Det er ikke første gang, at Psykolognævnet har udtalt kritik af Asbjørn Pedersens arbejde. Børn&Unge er i besiddelse af en afgørelse fra juni 2011, hvor børnepsykologen også fik kritik for sit arbejde.

"Det er klart, at det er mere alvorligt, når der er kritik flere gange. Men jeg tager det alvorligt hver gang. Jeg mener, at børn og forældre kan have tillid til mit arbejde," siger Asbjørn Pedersen.

Selvom børnepsykologen erkender, at det er alvorligt at få kritik, kan han ikke huske præcist, hvor mange gange det er sket.

"Det har jeg ikke styr på. Det er sket nogle gange," siger han.



Fatale konsekvenser. At psykologer, der har problemer med deres faglighed, får lov til at udfærdige børnesagkyndige undersøgelser, kan få fatale konsekvenser.

I november 2009 blev en nu 30-årig mor fra københavnsområdet ved retten dømt til at aflevere sin dengang 6-årige datter til faderen. Barnet skulle ikke længere have bopæl hos moderen. Senere viste det sig, at den børnesagkyndige undersøgelse, der lå til grund i sagen, var fyldt med fejl. Det har ikke fået konsekvenser, hverken for afgørelsen i retten eller for den psykolog, som udfærdigede undersøgelsen.

Det er statsforvaltningerne og retterne, som afgør, hvilke børnesagkyndige psykologer der skal anvendes. Der er typisk tale om private psykologer, og det kan have stor betydning, hvilken psykolog der bliver brugt til en børnesagkyndig undersøgelse. Til trods for det afviser nogle myndigheder at oplyse, hvilke psykologer de bruger til de børnesagkyndige undersøgelser. Statsforvaltningen Hovedstaden afviser for eksempel, at de har en liste over børnesagkyndige psykologer, og de vil heller ikke oplyse, hvilke psykologer, de bruger. Det samme gør sig gældende for retten i Næstved.

Når listerne over psykologerne er hemmelige, er det ikke muligt at sætte spørgsmålstegn ved de kriterier, som psykologerne bliver valgt ud fra. Og det er et alvorligt problem, mener mediator og familieretsadvokat Pia Deleuran fra Advokatfirmaet Deleuran på Frederiksberg.

"Psykologi er ikke en eksakt videnskab. Blandt andet derfor er det vigtigt, at vi som advokater har indflydelse på, hvem der udpeges af retten, og at vi får mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved erklæringerne. Hvis der er en svampeskade i et hus, kan parternes advokater oplyse retten om, hvilken fagperson de i fællesskab har tillid til. Men samme princip gælder ikke i tvister om børn og forældremyndighed," siger hun.



Skal have tid. I Statsforvaltningen Sjælland bliver de private psykologer udvalgt i samarbejde med de psykologer, der er fastansat i statsforvaltningen. Praktiske forhold spiller også en rolle, når der skal vælges private psykologer, oplyser kontorchef Hroar Kolmos.

"Vi skal finde nogle, der har praksis i nærheden af forældrene, som har tid, og som er egnede. Der er kun et vist antal, der udbyder denne her ydelse, og dem ringer vi til," siger Hroar Kolmos.

Selvom de børnesagkyndige undersøgelser spiller en helt central rolle for, hvordan en sag falder ud, fører myndighederne ingen kontrol med kvaliteten.

"Den børnesagkyndige undersøgelse spiller en væsentlig rolle. Men vi går ikke ind og sætter spørgsmålstegn ved undersøgelserne. Det er jo psykologernes faglighed. Det er mere det praktiske, vi ser på. Har de afleveret til tiden eller er der stavefejl? Vi går ikke ind og censurerer indholdet. Det er jo netop deres faglighed, vi skal lægge til grund, når vi skal vurdere sagen. Hvis du går til en lægelig specialist, må du stille dig selv spørgsmålet, om du tror på den lægelige specialist, du er blevet henvist til. Ja, selvfølgelig gør du det," siger Hroar Kolmos.



Forældre må selv klage. Hvis forældre er utilfredse med en børnesagkyndig undersøgelse, må de selv klage til Psykolognævnet. Men det kan først ske, når undersøgelsen er afsluttet, og på det tidspunkt er løbet kørt.

Da har myndighederne truffet afgørelse i sagen.

"Klager til Dansk Psykolognævn kommer typisk, efter at vores undersøgelse er af­sluttet, så det får ingen indflydelse på vores sagsbehandling. Det ville være problematisk, hvis vi skulle sætte vores sagsbehandling på stand by," siger kontorchef Ida Wille fra Statsforvaltningen Syddanmark.

Afgørelsen fra Psykolognævnet får altså ingen betydning for sagerne.



Rod i forklaringer

Psykolognævnet afgjorde sidste år 43 klager over børnesagkyndige undersøgelser. Men der er modsatrettede oplysninger om, hvordan afgørelserne bliver håndteret. Psykolognævnet oplyser til Børn&Unge, at statsforvaltningerne bliver underrettet, når klagen fører til kritik eller alvorlig kritik af en psykolog. Men Børn&Unge er i besiddelse af et notat fra statsforvaltningerne, hvor det diamentralt modsatte fremgår. Her står:

'Statsforvaltningerne er ikke part i en sag ved psykolognævnet og modtager ikke fra nævnet kopi af en eventuel afgørelse'.

Statsforvaltningerne afviser, at de bliver orienteret, når der er kritik af en børnesagkyndig psykolog. Psykolognævnet siger det stik modsatte.

De forskellige forklaringer kommer ikke bag på familieretsadvokat Pia Deleuran fra Advokatfirmaet Deleuran.

"Der sker så mange fejl på dette område. Vi må hele tiden betræde ny jord. Det store problem er, at det er meget vanskeligt at få rettet fejlene, og det går ud over børnene", siger hun.