Psykisk arbejdsmiljø; Hvis man ikke kan li' lugten i bageriet...

Nogle mennesker har en kasse med avisudklip. Andre gemmer måske kærestebreve eller fotografier. Lisbeth Krogh Lund har en "Lene-kasse". Kassen indeholder en bunke sagsakter, som dokumenterer et psykisk dårligt arbejdsmiljø for en gruppe ansatte i Hornsyld Idrætsbørnehave. Her er Lene Holm Andersen stadig institutionsleder, mens syv ansatte har forladt institutionen på grund af hendes ledelsesstil. Låget er taget af kassen på denne frostklare vinterdag, hvor Børn&Unge møder den fyrede og nu fritstillede tillidsrepræsentant Lisbeth Krogh Lund og hendes to ligeledes fritstillede kollegaer fra Hornsyld Idrætsbørnehave. Tilstede er også to pædagoger, som tidligere var ansat under Lene Holm Andersen, da denne, før hun kom til Hornsyld, var leder af Idrætsbørnehaven Skjold. Hornsyldpædagogerne har aldrig før mødt pædagogerne fra Skjold, men næsten enstemmigt fortæller de fem kvinder om samme ubehagelige oplevelser med institutionsleder Lene Holm Andersen. Det er oplevelser af en på alle mulige måder grænseoverskridende leder, der løber med sladder og forsøger at spille de ansatte ud imod hinanden. Der giver mange knus eller åbent fortæller om andres og egne private forhold. Især følelsen af konstant at blive overvåget og kontrolleret var ubehagelig. Og oplevelsen af den ene dag at blive udsat for chikane og løgn for den næste dag at tilbudt et par af lederens aflagte vinterstøvler. Som historierne bredes ud over kaffebordet, bliver en ting klart.

"Da Lene kom fra Skjold til Hornsyld, flyttede problemerne bare med," som Lisbeth Krogh Lund siger.



Opråb. Den fyrede tillidsrepræsentant har valgt at stå frem i et forsøg på at råbe Juelsminde Kommune op.

Det samme gælder hendes kollega, der af hensyn til sit nye arbejde ønsker at være anonym.

"Jeg har accepteret, at Lene er, som hun er. En psykolog har hjulpet mig til at indse, at det ikke er hende, jeg skal rette min vrede imod. Det, der bliver ved med at undre mig, er den kommune. Det må ikke ske, at den samme institutionsleder får lov til at køre to personalegrupper i sænk, når de samme personer fra forvaltningen har fået at vide, at der er et problem," siger hun.

Gitte Pedersen, som arbejdede i Idrætsbørnehaven Skjold, undrer sig også.

"Jeg stoppede i Skjold i 2000, men kort efter at Lene var kommet til Hornsyld, hørte man over hele Bjerre Herred, at det ikke gik så godt. Selvom det er lang tid siden, er det åbenbart stadig nødvendigt at kæmpe imod Juelsminde Kommunes personalepolitik, og det er i respekt for mine kolleger, jeg har valgt at stå frem," siger hun.

Det var Lisbeth, som på vegne af en gruppe på ti pædagoger fra Hornsyld og lidt færre fra Skjold kontaktede Børn&Unge. Telefonen havde været rødglødende hjemme hos den tidligere tillidsrepræsentant den dag, pædagogerne fra Hornsyld havde læst artiklen "Fortvivlende dårlig ledelse" i Børn&Unge nr. 30/2004. Artiklen beskriver en leder, der ligesom Lene Holm Andersen har trukket lange spor af samarbejdssager og fyringer efter sig.

"Der kunne ligeså godt have stået Hornsyld Idrætsbørnehave i den artikel," siger Lisbeth Krogh Lund, inden hun sammen med kollegerne bryder ud i latter over beskrivelsen af lederen i artiklen, som i mere end fire år har modtaget coaching og supervision.

"Efter fire år burde man have så meget selverkendelse, at man ser sig om efter andet arbejde. Lene får også coaching, men ikke ti års coaching ville hjælpe hende til at blive en god leder," fastslår Lisbeth Krogh Lund.

Hun kan grine nu, men igennem de sidste par år har gråden domineret, når hun tænker på sin og kollegernes tidligere leder.

"Nu er vi kommet så meget ud på den anden side, at vi tør stå frem. Og vi er trætte af at være pæne," siger hun.



Vold og mobning. Samarbejdsvanskelighederne mellem leder og personale i Hornsyld Idrætsbørnehave begyndte allerede kort tid efter, Lene Holm Andersen i april 2003 blev ansat som ny leder. Hendes opgave blev at lede børnehaverne Eventyrhuset og Spilloppen, som fik fællesledelse under det nye navn Hornsyld Idrætsbørnehave. I Horsens Folkeblads portræt af den i dag 50-årige leder kan man læse, at hun blev "headhunted" af kommunen, fordi hun allerede som leder af Idrætsbørnehaven Skjold havde arbejdet med idræt. I Juelsminde Kommunes Børne- og Kulturforvaltning mener man, Lene Holm Andersen fik Idrætsbørnehaven Skjold "op at køre", og Lene fortalte selv sit nye personale i Hornsyld, at "de græd i Skjold", da hun rejste. Men det billede genkender hverken Tina Kramer eller Gitte Pedersen fra Skjold.

"Det passer ikke," siger Gitte, der har mødt flere af sine tidligere kolleger, som glade har fortalt, at det går bedre i børnehaven nu, hvor de har fået en ny leder.

"Og idrætskonceptet nåede slet ikke at blive færdigudviklet, mens Lene var der," supplerer Tina Kramer.

Den dag i dag er idrætskonceptet i Hornsyld heller ikke fuldt udviklet, fordi så megen tid gennem de sidste par år er gået med forsøg på at forbedre det dårlige psykiske arbejdsmiljø, som opstod under Lene Holm Andersens ledelse. I forsommeren 2004 måtte kommunen efter gentagne klager fra flere af de ansatte sætte en ekstern konsulent fra Bedriftssundhedstjenesten (Crecea BST) i Horsens på børnehaven. Konsulenten er arbejdspsykolog, og i juni 2004 betegner han i en rapport det, der foregår i Hornsyld Idrætsbørnehave, som "sundhedsskadeligt". Endvidere skriver han, at: "Medarbejderne udviser symptomer på arbejdsbetinget stress, udbrændthed, depression, overdreven frygt og angst". Og deres reaktioner "er de samme som mennesker, som er under stort psykisk pres såsom mobning, ofre for vold eller gidseltagning".



Parabolantenne. Først forbød Lene Holm Andersen pædagogerne i Hornsyld Idrætsbørnehave at holde personalefester i institutionen. Noget andet, som indskrænkede de ansattes sociale samvær, var indførslen af stueopdeling i institutionen, der tidligere var funktionsopdelt. Nu kunne de ansatte ikke længere bevæge sig frit imellem hinanden, og lederen fik mere kontrol over, hvor de var, og hvad de lavede. Så hun dem stå to og to sammen, blandede hun sig og kaldte det sladder og fnidder, men som regel var de bare i gang med at planlægge aktiviteter med børnene. Nogle gange var lederen omvendt overdreven åben over for pædagogerne og fortalte dem meget private ting om deres kollegaer, som hun kunne bruge til at spille dem ud imod hinanden.

"Heldigvis var vi så godt sammentømrede, før Lene kom, at hun ikke kunne komme igennem med at gøre nogen af os til stikker. Vi konfronterede hinanden med de ting, hun havde fortalt og fik på den måde aflivet mange af de myter, hun satte i gang," siger Lisbeth Krogh Lund.

Men utrygheden forplantede sig i pædagogerne, godt hjulpet på vej af lederen, som på et personalemøde ytrede overfor de ansatte, at hun "hørte og så alt" og havde en "hel parabolantenne på hovedet".

Pædagogerne anede ikke, hvornår lederen var ven eller fjende. Den ene dag kunne hun stemple en ansat som henholdvis neurotisk eller psykotisk, sige, at personen ikke egnede sig til at være pædagog, eller nedtromle en god ide til en aktivitet, bare fordi hun ikke selv havde fundet på den. Den næste dag kunne lederen finde på at rose den samme pædagogs tøjstil eller nusse om hende.

"Jeg vidste aldrig, hvor jeg havde hende, og det gjorde mig bange for hende," siger Dinna Jørgensen, tidligere pædagog i Hornsyld Idrætsbørnehave, som den dag i dag stadig er mærket af lederen.

Hvis hun en dag ikke har bilen, bliver Dinna hellere i Bjerre, end hun risikerer at stå på bussen, fordi Lene Holm Andersen ofte tager bussen over Bjerre fra Hornsyld til Horsens.

"Jeg kan ikke bære tanken om at møde hende i så lille og lukket et rum," siger hun.

Mens det hele stod på fik Lisbeth Krogh Lund kvalme og ondt i maven, bare hun så lederens bil holde på parkeringspladsen ved børnehaven, og i dag får hun stadig kuldegysninger, hvis hun møder en sort bil.



Hende eller os. Arbejdspsykologen fra BST i Horsens havde i juni 2004 erklæret børnehaven sundhedsskadelig for alle parter. For at sikre en fremadskridende proces blev personale tilbudt psykologhjælp med henblik på at nedbringe sygefraværet, og lederen fik coaching med henblik på at ændre den uacceptable ledelsesstil, som gjorde medarbejderne syge. Endvidere nedsatte kommunen en styregruppe med repræsentanter for personale, ledelse, de lokale afdelinger af BUPL og PMF, fællestillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant samt forvaltningens personalechef og afdelingsleder og senere børne- og kulturchefen. Ofte valgte to tredjedele af personalet ikke at møde op til styregruppemøderne eller dialogmøder med arbejdspsykologen.

"Jeg troede simpelt hen ikke på, at det var løsningen, og jeg var for udmattet til at deltage i processen," siger Lisbeth Krogh Lund, som var med i styregruppen, men kun mødte op til det første møde. Ligesom fire andre sygemeldte fra børnehaven havde hun det så dårligt, at hun måtte gå til psykolog.

Hendes lange sygefravær og manglende engagement i processen blev Juelsminde Kommunes undskyldning for i oktober 2004 at fyre hende. To af hendes kollegaer blev også fyret. Sikkerhedsrepræsentanten var blevet forflyttet. Og andre kollegaer var rejst forinden og bekræfter over for Børn&Unge, at de rejste på grund af dårlig ledelse. En af dem er Richardt Nielsen, der i dag arbejder på en døgninstitution i Vejle Amt.

"Jeg kan mærke, at jeg stadig bliver aggressiv, når jeg skal tale om Lene. Var jeg blevet, var jeg også gået ned med flaget. Det var enten hende eller os," siger den tidligere funktionsleder, som under en MUS-samtale blev degraderet til assistent.

"Jeg havde ikke noget imod at blive stuepædagog, men jeg kunne ikke arbejde i et klima, hvor man ikke kan gå ud og bowle sammen efter et personalemøde, og hvor lederen stemplede medarbejderne som neurotiske eller psykopatiske," siger han og fortæller, hvordan lederen ofte erklærede, at hun var den eneste i børnehaven, som besad empati.

"Hvis hun havde en snert af empati i sig, havde hun haft føling med, hvordan man tackler sit personale. Jeg så helst, at Lene sad isoleret i sit hjem i Nebel. Leder af en børnehave er i hvert fald det sidste, hun skulle være," siger han.



P-plads. Forældre til børnene i børnehaven kunne heller ikke undgå at bemærke, at noget var galt. Nogle skrev støttebreve til pædagogerne, andre klagede til kommunen, og mange bemærkede den store udskiftning i personalet. Flere flyttede deres børn eller fandt kreative måder at holde dem hjemme på. Hornsyld Idrætsbørnehave fik et blakket ry også blandt forældre, men den var dengang den eneste børnehave i Juelsminde med ledige pladser.

"Det er jo et lille samfund, hvor folk snakker bedst over køledisken i Brugsen, og vi ville ikke løbe med sladder, men som forældrebestyrelse blev vi nødt til at kontakte kommunen," fortæller tidligere næstformand for forældrebestyrelsen Trine Thorøe Olesen, der dengang selv havde to børn i børnehaven og følte det, som om hun afleverede sine børn på en p-plads.

Som medlem af bestyrelsen havde hun mange samtaler med lederen og forsøgte at se det fra begge sider.

"Det var også hårdt for Lene, som hele tiden forsøgte at dække over det dårlige ry, og hun gjorde et stort stykke arbejde med at finde vikarer for de sygemeldte pædagoger," siger hun og sammenligner konflikten med en skilsmisse.

"Det er en lang proces og den endte med, at nogen måtte smide håndklædet i ringen, for det er svært at lave om på mennesker," siger hun.

BST-konsulenten kommer til august 2005 med en afsluttende rapport om situationen i børnehaven.

"Omkostningerne har været store, og jeg er spændt på, om det kommer op at køre," siger Trine Thorøe Olesen, der dengang - dog af flere årsager - flyttede sin søn fra Hornsyld Idrætsbørnehave.

Nogle af de forældre, som i dag har børn i Hornsyld Idrætsbørnehave, tror ikke på, ledelsesstilen vil ændre sig. Kirsten Gommesen, der er mor til Natasja på fem, tæller dagene, til barnet skal holde op i børnehaven og starte i skole.

"Begge mine to piger har været glade for at komme der, men personalet ser ud, som om de har ondt i maven. Måske kan man tælle to eller tre pædagoger, som virker engagerede, men resten virker ikke glade for at gå på arbejde, og heller ikke lederen," siger Kirsten Gommesen.

"Det er useriøst af kommunen, at vi forældre skal aflevere vores børn i deres forsøgsprojekt med at få institutionen til at fungere under en leder, der ikke magter opgaven," siger hun.

Børn&Unge har forsøgt at få udtalelser fra det personale, som i dag er ansat i Hornsyld Idrætsbørnehave. Ingen vil udtale sig om deres psykiske arbejdsmiljø. De vil kun bekræfte, at de er ansat i børnehaven.

Men de ansattes sagsbehandler i BUPL Vejle Amt Hans-Peder Nielsen kalder det en fortegning, når BST-konsulenten på det seneste styregruppemøde i februar sagde, at samarbejds- og ledelsesforhold i børnehaven er mærkbart forbedret og i god udvikling.

"Det undrer mig, at han kan skrive en rapport, der i meget klare og barske vendinger viser, at personalet har det som voldsofre, og et halvt år efter sige, at nu kører det på skinner," siger Hans-Peder Nielsen, som deltog i styregruppens februarmøde.

"Alt er ikke så lyserødt og idyllisk, som ledelsen fremstiller det. Det kan jeg se på den måde, sagen har kørt på, og på de henvendelser jeg har fået fra personale i børnehaven. Måske er der ikke sket den store ændring," siger han.

"Det er en barsk sag. Officielt er der tre personer, vi har forhandlet ud, og det er en meget stor omkostning, at institutionen ikke har kunnet rumme dem," siger han.



Gode tegn. Leder Lene Holm Andersen har ikke ønsket at kommentere sagen, men sektionsleder i Hornsyld Idrætsbørnehave Ebbe Weng har på eget initiativ ringet til Børn&Unge.

Han vil gerne påpege, at det går godt i børnehaven, og at dette også var meldingen på generalforsamlingen sidst i januar. Et godt tegn er især, at seks vikarer, som nu er ansat i institutionen, var blandt ansøgerne til to nyopslåede stillinger. Også formanden for forældrebestyrelsen Jette Petersen udtrykker optimisme.

"Det kan altid blive bedre, men det går den rigtige vej, og hvis nogen er utilfredse, håber jeg, de kommer til mig," siger formanden, der er mor til Charlotte på seks og Mikkel på tre, som begge går i børnehaven.

Ebbe Weng opfordrer personale med problemer til at komme til ham, selvom han glæder sig til at lægge sagen bag sig. Han blev ansat i oktober sidste år og fik at vide, der havde været problemer, og at institution og leder var inde i en proces. Han glæder sig til at bruge sit krudt på idrætskonceptet.

"Jeg har nu lukket sagen tre gange og er træt af at skulle starte forfra," siger han.

Det er totalt ukendt for ham, at der stadig skulle være problemer, og han mener, konflikten er så godt som løst og sagen lukket. Han mener, man naturligt vil komme til ledelsen, hvis man som ansat eller forældre har et problem, som virkelig stikker dybt.

Men sidst pædagogerne kom med problemerne, betød det en lang og opslidende sag og fyringer. Er det ikke nok til, at andre holder sig væk?

"Det synes jeg er en forenkling af en meget kompliceret proces," siger Ebbe Weng.

"Og hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så står det altid en frit for at finde et andet arbejde," siger han.

Men er det kun medarbejderen, der har et problem, hvis lugten er uudholdelig?

"Det handler jo ikke om, at ledelsen bare udstikker retningslinjerne. Det skal ses i forhold til de ting, man beslutter for institutionen, og hvis man som ansat overhovedet ikke er interesseret i den måde, det fungerer på, og som det kører, så står det en frit for at finde noget andet," siger Ebbe Weng.

Men er det en undskyldning for dårlig ledelse?

"Hvis der var en dårlig leder, ville institutionen slet ikke fungere," siger han.



Låg på? Børne- og kulturchef i Juelsminde Kommune Søren Kallestrup tror på bedre tider. Til august 2005 aflægger BST-konsulenten sin sidste rapport, og Søren Kallestrup forventer, at samarbejdet er genskabt. Han får kun positive meldinger fra forældre og personale.

"Min dør står åben for alle parter, hvis der er nogen, der stadig har problemer. Men jeg kan jo ikke vide, hvad der er af problemer, når ingen fortæller mig om dem," siger Søren Kallestrup.

Han siger til Børn&Unge, at han ikke kender til, at flere pædagoger selv rejste fra Hornsyld Idrætsbørnehave på grund af ledelsen. Han genkender heller ikke, at sagerne fra Skjold skulle være sager med baggrund i et dårligt samarbejde med ledelsen. Alligevel mener han, det sidste efterår var nødvendigt at afskedige tre pædagoger frem for en leder.

"Lederen gik fuldt og helt ind i den proces, der blev forlangt, mens tre pædagoger ikke ville deltage. Arbejdsmiljøproblemer er vanskelige, og der er mange menneskelige omkostninger, men man kan ikke få et hold til at spille sammen, hvis ikke alle går på banen," siger Søren Kallestrup og forklarer, at et mindretal af de ansatte gennem længere tid meldte sig syge og dermed blev en stor belastning for driften af børnehaven.

"Vi kan jo ikke i halve og hele år have folk gående med løn, uden de møder op på arbejde eller deltager i processen," siger han og påpeger, at kommunen har været meget langmodig.

"Vi opfordrede dem kraftigt til at komme til dialogmøderne med BST-konsulenten, selvom de var sygemeldte, men de valgte ikke at være med i processen, selv om de havde givet tilsagn om det," siger han.

De mange samtaler med pædagogerne har berørt ham, og han håber ikke, at en sag som denne nogensinde vil dukke op igen.

For pædagogerne, Børn&Unge har talt med, dukker sagen op, hver gang de møder en sort bil eller skal med bussen igennem Bjerre Herred. Og selvom Lisbeth Krogh Lund i aften vil lægge låget på sin "Lene-kasse", går der mange år, før hun helt kan smide den ud.

"Jeg er ikke parat til det endnu, for det fylder stadig meget," siger hun.



Ti måder at undgå arbejdsskade:



1. Lyt til din egen krop

2. Reager hurtigt på din krops signaler

3. Vid, du ikke er den eneste

4. Vær klar over, at de hygiejniske grænseværdier gælder for de

mange - ikke kun for dig

5. Vent aldrig på myndighederne - de har for god tid

6. Erkend, at du bliver venneløs i en periode

7. Tal højt om dine problemer

8. Tro aldrig, det er dig, der er tosset

9. Gør dig psykisk klar til at blive fyret

10. Vælg altid dit helbred frem for dit job



Kilde: Landsforeningen for arbejdsskadede.