Problembørn

Mange steder er ventetiden på konkrete handlinger hos Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, PPR, urimeligt lange. Sådan lyder meldingen fra de 10 dagsinstitutioner landet over, som Børn&Unge har ringet til.

Denne melding støttes af en række tal, Børn&Unge har samlet fra en række offentlige registre og rapporter: I de fleste kommuner er søgningen til PPR inde i en brat stigning, og i PPR-systemet er der nu flere steder måneders ventetid på en konsultation. Mindst 10.000 børn og unge runder hvert år en PPR-rådgivning.

Samtidig er antallet af børn og unge i behandling i det psykiatriske system steget med ca. 400 pct. i perioden fra 1994-2002. Vente-

listen er nu oppe på omkring 2.000 børn og unge trods ihærdig udbygning af det børne- og ungdomspsykiatriske behandlingstilbud. Omkring 12.000 børn og unge bliver hvert år behandlet af psykiaterne.

Og endelig er antallet af henvisninger af børn til neurologisk udredning og behandling nærmest eksploderet inden for de sidste fem-seks år. På Amtssygehuset i Glostrup var der for få år tilbage to-tre børn om året, der skulle udredes. Nu er der omkring 400.

Børn&Unge har ringet til 10 institutioner landet over for at tage bestik af situationen. Alle daginstitutionerne siger samstemmende, at hjælpen er hurtig og effektiv, når det handler om de klassiske PPR-ydelser, nemlig hjælp fra tale- og hørepædagoger. Her er rådgivningerne effektive og hurtige til at yde støtte, men det kniber de fleste steder med hurtig handling fra rådgivningernes psykologer, som også er dem, der oplever et stadigt stigende pres.

"En del af vores børn går i lang tid rundt og har det halvskidt, fordi systemet simpelthen er blevet langsommere. Det er blevet sværere at trænge igennem, og papirgangen er blevet mere omstændelig," siger Marianne Andersen, der er leder af børnehaven Pilehaven i Aalborg.

"Tidligere gik tingene betydeligt hurtigere, og det er ikke usædvanligt, at der kan gå flere måneder, før et barn får en helt nødvendig hjælp."



Under pres. De pædagoger og ledere, der er i kontakt med PPR-rådgivningerne, fortæller om en stor vilje hos rådgivningerne til at komme til hjælp, men at det efterhånden er begyndt at knibe med ressourcerne.

"Vi skal hele tiden have hånd i hanke med sagerne, ellers risikerer vi, at det hele går i stå," fortæller lederen af Blangstedgårds Børnehave i Odense, Rigmor Bang.

"Ingen er i tvivl om, at især psykologerne er under pres, og selv om de har meget travlt, bliver vi taget alvorligt, når vi henvender os. Det er ikke viljen, der mangler. Men på den anden side afhænger tempoet også af hvilken person, der har sagerne. Der er stor forskel på f.eks. tilbagemeldinger og effektivitet," mener Rigmor Bang.

Hun er generelt tilfreds med samarbejdet med PPR, der er blevet bedre, efter at kommunen har omlagt rådgivningen i retning af mere opsøgende arbejde.

En anden ny udvikling i samarbejdet med PPR betyder, at pædagogerne skal være betydeligt mere velforberedte, når de henvender sig til rådgivningerne.

"Før i tiden gik kontakten noget hurtigere. I dag er det nødvendigt at lave et større forarbejde ude i institutionerne, når vi kommer med et barn, der har brug for støtte. Og det tager jo tid fra os, at sagerne skal være så grundigt gennemarbejdet. Vi kan godt mærke, at ressourcerne er knappe, og at der er flere børn, der har behov for professionel hjælp," siger Anni Klausen, leder af Bredstrupgades Børnehave i Randers. Lige som sine kolleger er det også hendes erfaring, at gruppen af børn med trivselsproblemer er vokset de senere år, og at reaktionstiden er blevet længere i PPR-rådgivningerne.



Tættere samarbejde. Samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler og de lokale PPR-rådgivninger er i flere kommuner blevet tættere og mere forebyggende de senere år, og det har i de fleste tilfælde gjort pædagogerne bedre til at vurdere, hvornår et barn har brug for professionel assistance.

I Ringsted Kommune får institutionerne jævnligt besøg af en psykolog fra rådgivningen, blandt andet for at give personalet supervision. Det har giver pædagogerne bedre overblik og mere viden, som de kan bruge i dagligdagen.

"Men selv om samarbejdet er blevet bedre, kan vi godt mærke, at rådgivningen mangler overskud og kræfter, og især ventetiden til neurologiske undersøgelser er lang. Helt op til fem måneder, og det synes jeg er ganske uacceptabelt," siger leder Berit Larsen fra Klostermarkens Børnehave i Ringsted. Hun understreger, at børnehaven har et godt samarbejde med PPR-rådgivningen, men at den godt kunne bruge flere ressourcer.

Også i Århus Kommune har det hjulpet på presset, at der er startet en "Åben Rådgivning", hvor en del også tunge sager kan tages i opløbet.

"Vi har fået lettere adgang til rådgiverne efter omlægningen, men vi oplever stadig, at sagsbehandlingen tager for lang tid i nogle sager. Samarbejdet fungerer godt, og vi får den hjælp, der er nødvendigt. Men tingene tager altså sin tid," siger Lene Bro, der er leder af Børnehaven Kjærslund.



PPR under pres. Børn&Unge har været i kontakt med en række PPR-rådgivninger landet over. Meldingen er alle steder, at flertallet af henvendelser skyldes følelsesmæssige eller adfærdsmæssige problemer, og at forældre i stigende grad søger rådgivning og hjælp til deres børn. Børnene har ligefrem fået deres egen diagnose, nemlig AKT-børn, der har problemer med Adfærd, Kontakt og Trivsel.

En af forklaringerne på den øgede søgning kommer fra psykolog Mai-Britt Gantzhorn, der er leder af PPR-rådgivningen i Bogense:

"Det er blevet legalt at have brug for hjælp, og der er stadig flere forældre, som henvender sig, fordi deres børn har trivselsproblemer. Vi oplever et stort pres, og vi har mange tunge sager, som vi følger i årevis, samtidig med at der er nye henvisninger, som vi skal forholde os til. Aktuelt har vi 2-3 måneders ventetid."

En del af de psykologer, som Børn&Unge har kontaktet, synes, at de enkelte sager er blevet mere komplicerede og omfattende, og at mange børn har kontakt- og trivselsproblemer ud over de traditionelle indlæringsproblemer. Presset på PPR-rådgivningerne betyder også, at der ikke er plads til det forebyggende arbejde, men at der næsten udelukkende foretages "brandslukning".

"Vi skal hele tiden skelne mellem, hvad vi kunne tænke/ønske os, og hvor der er behov for hjælp. Lige nu har vi stort set kun "rum" til at udføre behovsrelateret arbejde. Men vores intentioner er at komme til at arbejde mere med det forebyggende og opsøgende arbejde, lyder det fra lederen af PPR-rådgivningen i Haderslev," psykolog Mogens Sørensen.

PPR-rådgivningen i Ringsted Kommune har sat tal på den øgede søgning til de professionelle behandlere, og den viser i tal en stigning i antallet af nye henvisninger fra 197 i skoleåret 02/03 til 237 i indeværende skoleår, der endnu ikke er færdigt. Altså en stigning på mere end 20 procent på blot tre år.



Neurologer og psykiatere. At der er ventetid på behandling hos børne- og ungdomspsykiaterne er almindeligt kendt, og en del af arbejdsopgaverne er nu overtaget af neurologerne, der har hjernen som speciale. På Glostrup Amts Sygehus oplever lægerne på børneafdelingen en kraftig stigning i antallet af henvendelser, for som overlæge, neurolog Finn Ursin Knudsen forklarer:

"Vi ligger i spændingsfeltet mellem psykiatri og fysiske sygdomme, og en del af de børn, vi undersøger, har en kemisk eller fysisk defekt i hjernen. Men det er langt fra alle. Jagten på en diagnose er intens, og det kunne jo være..."

For få år tilbage modtog afdelingen kun omkring 3-4 børn, og overlæge Finn Ursin Knudsens gamle overlæge oplevede i sit lange liv kun to børn som patienter.

"Nu er vi oppe på at undersøge cirka 400 børn og unge om året, så der er altså tale om en meget voldsom stigning. Ventetiden er aktuelt oppe på ca. 10 måneder," fortæller Finn Ursin Knudsen.



Fakta om PPR

Børn&Unge har undersøgt søgningen til PPR-rådgivningerne i landets største kommuner, og alene i Københavns Kommune er der i løbet af et år ca. 3000 kontakter og henvisninger. Dertil kommer så yderligere en lang række henvendelser fra forældre, pædagoger og lærere, der ikke bliver til egentlige "sager".

I København oplever næsten hvert andet barn, nemlig 46 pct., i løbet af et skoleforløb fra børnehaveklassen til 10. klasse at komme i kontakt med kommunens PPR-rådgivning.

Den seneste officielle undersøgelse af søgningen til PPR-rådgivning blev gennemført i 1995. Der er ikke lavet nogen sikre undersøgelser siden, blandt andet fordi forskellig tilrettelæggelse af arbejdet i kommunerne og ændret organisation gør en sammenligning vanskelig. Samtidig kan nogle behandlingsforløb klares gennem én uges intensivt læsekursus, mens andre sager er betydeligt mere omfattende og varer flere år. Begge omstændigheder som gør det svært at måle "effektiviteten" hos PPR. Men en stor del af de 12.000 børn, der hvert år behandles i det psykiatriske system, og de omkring 10.000 børn, som modtager vidtgående specialundervisning, har på et tidspunkt været i kontakt med eller i behandling hos PPR.