Pengene følger barnet; Børnepasning der kræver regneark

En stigereol i flere sektioner bugner faretruende med ringbind, papirer og bøger. Lederen af Børnehuset Søndervang, Bente Christensen, står på kontoret, hvorfra hun skal få budgettet til at strække sig så langt som muligt.

Hun er ansat i Ringsted Kommune, som er en af landets mest decentraliserede på børneområdet. Her bestemmer lederne stort set selv alt. Siden 2000 har lederne modtaget penge for hvert barn, som er indskrevet i institutionen den sidste dag i måneden. Lederen får en stor pose penge, som hun derefter kan bruge til at købe personale for.

En undersøgelse, som Rambøll Management har lavet i samarbejde med BUPL Vestsjælland, viser, at det kan være problematisk for lederne at skulle styre et budget, som går op og ned fra måned til måned.

Når Bente Christensen siger farvel til en flok skolebørn hen over sommeren, ved hun, at hun har færre penge at betale løn for i løbet af efteråret. Hvis alt går efter planen, får hun flere børn ind senere på året, men det ved hun ikke med sikkerhed.

"Du skal have is i maven for at få det til at gå op," siger Bente Christensen.

Problemet for lederen er, at hun bliver nødt til at lave tidsbegrænsede ansættelser og bruge vikarer, for at få pengene til at passe, for hun kan ikke bede det faste personale om at gå hjem i efteråret, når der er færre børn.

"Det kan godt gå ud over den pædagogiske kvalitet, fordi det er sværere at lave langtidsplanlægning. Dermed går det også ud over det psykiske arbejdsmiljø," siger Bente Christensen.



Kommunalreform. BUPL Vestsjælland besluttede sidste år at undersøge betydningen af, at pengene følger barnet i Ringsted Kommune. Valget faldt på Ringsted, fordi flere og flere kommuner vil indrette sig på samme måde i fremtiden. BUPL regner med, at sammenlægningen af kommuner vil betyde mere decentralisering, og dermed skal flere pædagogiske ledere optræde som små virksomhedsledere med styr på finanserne.

Undersøgelsen var en del af BUPL-Danmark, som er et stort projekt, hvor fem lokale BUPL-fagforeninger har fået ekstra penge til at fokusere på et særligt område.

"Vi ville undersøge fordele og ulemper ved, at pengene følger barnet," siger formand for BUPL Vestsjælland Bertha Langhoff, som Børn&Unge og Bente Christensen mødes med i Børnehuset Søndervang.

Der skulle ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved undersøgelsens troværdighed, og derfor blev analysefirmaet Rambøll Management hyret til opgaven. Firmaet lavede en undersøgelse og analyse af institutionernes regnskaber og af ledernes opfattelse af styresystemet.

Analysens resultater var meget klare. 10 ud af de 23 institutioner i kommunen havde et udsving i børnetallet og dermed også i økonomi på over 20 procent i løbet af et år. Enkelte institutioner havde 40 procent færre børn fra deres "dårligste" måned til det tidspunkt på året, hvor der var flest børn. Ingen institutioner undgik udsving af børn og penge hen over året.

Analysen fra Rambøll Management slog fast, at der var store udsving i børnetal og penge hen over året. Analysefirmaet havde sendt spørgeskemaer ud til alle ledere i kommunens daginstitutioner og interviewede ligeledes fire af dem mundtligt. Det viste sig, at lederne var overordentligt glade for at arbejde i en kommune med decentralisering. Lederne var glade for det ansvar, de havde, og de nød, at de havde friheden til fuldstændig selv at bestemme.

Men lederne gjorde samtidig opmærksom på, at det var svært at planlægge pædagogikken og hverdagen, når børnetallet og dermed pengene gik op og ned. Samtidig var flere utilfredse med, at de ikke kunne få klar besked om deres budget, og at de fik det sent. Flere af lederne savnede også værktøjer til at styre de svingende budgetter.

For at bruge analysens resultater konstruktivt afholdt BUPL en minikonference, hvor repræsentanter fra forvaltningen og politikerne fra børne- og kulturudvalget var indbudt. Rambøll Management fremlagde deres undersøgelse med kurver og grafer, og det var effektivt.

"Undersøgelsen fra Rambøll har en stor grad af validitet, og den virkede meget overaskende på konferencen, hvor alle lyttede meget til de problemstillinger, som blev skitseret," siger Bertha Langhoff.

Hun mener, at undersøgelsen har slået tre ting fast, som kan bruges i Ringsted og andre kommuner, som tænker på at skabe øget decentralisering.

-Lederne skal have uddannelse i at styre økonomien

-Kommunen skal være opmærksom på, at for store udsving i antallet af børn og dermed penge berører både kvaliteten i det pædagogiske arbejde og det psykiske arbejdsmiljø

-Store udsving i børnetallet gør det svært at lave langsigtet planlægning.

"Politikerne skal sikre sig, at de skaber en styreform, som giver rum til kvalitet. Det skal nødig kun være bundlinjen, som er styrende for den pædagogiske praksis," slår Bertha Langhoff fast på personalestuen i Børnehuset Søndervang.

Undersøgelsen har allerede givet afkast. Alle ledere i kommunen har været på kursus i økonomiske styreredskaber, der gør det nemmere at lægge budgetter. Samtidig overvejer kommunen på foranledning af BUPL at indføre en budgetgaranti. Den betyder, at kommer en institution under syv procent af det gennemsnitlige børnetal, slår garantien til, og institutionen mister ikke yderligere penge.

Kommunen vil dog ikke bruge penge på garantien. I stedet skal udgifterne fordeles solidarisk mellem institutionerne i kommunen.

Bente Christensen er glad for, at kommunen nu har fået øjnene op for problemerne, og hun mener, en budgetgaranti er en god idé.

"Der er en god idé, at vi forpligter os solidarisk. Vi er jo ikke selv herre over, hvor mange børn vi har. Men jeg så helst, at kommunen dækkede udgifterne," siger lederen.

Det har den dog umiddelbart ingen planer om, oplyser formanden for Børne- og undervisningsudvalget Ole Bøje Hansen (V).

Men som han siger: "Vi må finde en løsning, som garanterer et pædagogisk forsvarligt niveau."

Inden undersøgelsen blev fremlagt havde han, de andre politikere og forvaltningen et mere diffust billede af konsekvenserne af, at pengene følger børnene.

"Nogle institutioner gjorde hele tiden opmærksom på, at de var for lidt bemandet, andre institutioner hørte vi aldrig fra. Rapporten giver os et samlet overblik," siger Ole Bøje Hansen. o





BUPL-Danmark

I 2002 blev projektet BUPL-Danmark vedtaget på kongressen for at styrke BUPL's offensive indsats udadtil i et samlet træk af fagforeninger og forbund. Helt konkret har forbundet givet fem lokale BUPL-fagforeninger økonomisk hjælp til at løfte hver deres projekt. Projekterne har sat fokus på rammeaftaler, styreformer og kommunale budgetter.

BUPL Fyn har lavet projektet "GODT PÅ VEJ - ind i en ny tid" som har til formål at få størst mulig indflydelse på de kommende strukturforhandlinger i Odense Kommunes institutioner.

BUPL Nordjylland har indledt en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune, som skal skabe klarhed over, hvornår og hvilke emner der skal behandles via samarbejdsudvalgssystemet, og hvornår og hvilke der behandles via hovedaftalen/reglementet.

BUPL Bornholm har lavet et projekt, som skal belyse, hvordan forhandlingsadgangen til den nystiftede Bornholm Regionskommune kan styrkes.

BUPL Frederiksborg Amt har lavet en analyse af kvaliteten af børnepasningsområdet i alle amtets 19 kommuner.

BUPL Vestsjælland har fået lavet en undersøgelse og analyse af konsekvenserne af, at pengene følger barnet i Ringsted Kommune.