PBU tjener igen penge

Kostbare fejldispositioner. Masser af presseomtale, meget af den dårlig. Sårbar økonomi. Defensive investeringer med sikre, men små afkast. Sådan lå landet for 10 år siden. Ikke så meget at diskutere dér. PBU var på spanden.

Det er PBU ikke mere.

Investeringerne gav sidste år et afkast på 7,2 procent. Det var bedre end pensionsbranchens gennemsnit og målt i kroner det største i PBU's historie. Konsolideringen, der angiver kassens økonomiske soliditet, er hen over perioden næsten tre-doblet, mens omkostningerne til administration er nedbragt med en tredjedel. Desuden er der kommet nye varer på hylderne, og flere er på vej.

Hvor det før - også - var ambitionen at føre politik for pædagogernes pensionspenge, boligpolitik for eksempel, koncentrerer man sig nu om at generere de størst mulige pensioner til indskyderne, administrere kassen billigt og yde professionel service. Den smule ideologi, som er tilbage, findes i en såkaldt etisk vision for kassens investeringspolitik. Den lyder: "Vi har respekt for menneskers integritet og ønsker, at verdenssamfundet skal være præget af bæredygtig produktion og retfærdige livsvilkår for hele Jordens befolkning".



A-holdet fik mest. Væsentligste kilde til afkastet på 1,2 milliarder kroner i 2003 var obligationer, med virksomhedsobligationerne som topscorer, men også aktierne bidrog pænt til resultatet.

Til gengæld var udbyttet af ejendomsinvesteringerne beskedent.

Efter i en årrække at have holdt sig på sikker afstand af aktiemarkederne, hvor både chancerne for gevinst og risikoen for tab er størst, har PBU nu fået en så sund økonomi, at man tør satse mere på dette område. Aktiebeholdningen, som på et tidspunkt kun udgjorde fem procent af kassens aktiver, fyldte sidste år 21 procent.

Bedste resultat blev opnået for de medlemmer af PBU, som ikke på forhånd er sikret et bestemt minimumsafkast. I Afdeling C, som den hedder, opnåedes i kraft af den største aktieportefølje et afkast på 9,3, mens Afdeling A kom ud med 5,6 procent og Afdeling B sluttede på 9,0 procent.

PBU's egen vurdering er, at Afdeling A også på længere sigt vil producere de største afkast, uanset at svingningerne år for år vil blive større end i de "sikre" papirer. Derfor, men også fordi medlemmerne af Afdeling A uden den garanterede grundlagsrente har en bedre risikodækning, anbefaler PBU denne ordning.



Penge eller ballade. Skiftet fra at have være en politisk stærkt profileret til at blive en mere kommerciel pensionskasse falder i øvrigt i medlemmernes smag. Direkte adspurgt er meldingen, at PBU skal koncentrere sig om at tjene penge, så medlemmerne har noget at leve af, når de går på pension. Mindst tilslutning er der til det synspunkt, at PBU tillige skal bedrive politik med pensionsmidlerne.

Nyorienteringen er dog ikke populær alle steder. PBU har på det seneste af beboere i kassens boligejendomme fået læst og påskrevet, fordi man lader huslejerne følge markedsprisen ved nyudlejning og ved internt bytte.

I betragtning af at boligejendommene i 2003 kun gav et afkast på 1,4 procent, kunne det måske være en ide at sælge dem fra. PBU's direktør Leif Brask-Rasmussen lader sig imidlertid ikke friste.

"Det er muligt, vi kunne slippe for megen ballade, men fordelene ved at være i ejendomsmarkedet er store. Først og fremmest er den form for investeringer meget lidt følsomme over for konjunkturernes svingninger. Vi ved, hvad vi kan forvente næste år og næste år igen," siger Leif Brask-Rasmussen, som både på kassens og medlemmernes vegne kan glæde sig over, at pædagoger og klubfolk lever to år længere og har en lavere invaliditetsgrad end forsikringsmatematikerne ellers gik og regnede med.



Op og ned - og op igen med PBU



Begivenheder de seneste 15 år af PBU's historie:



1989: I Seden ved Odense startes boligbyggeri med en husleje 20 procent under niveauet i det almennyttige byggeri. PBU's byggeri er politisk, ikke forretningsmæssigt, mener de almennyttige boligselskaber.

1990: Sundhedsminister Ester Larsen (V) klager til Finanstilsynet over byggeriet i Seden, mens medlemmer af Landskomiteen Sydafrika Aktion anklager PBU for profitjag, fordi kassen har aktier i Novo og OK, som begge har datterselskaber i Sydafrika.

1991: PBU åbner sammen med Kommunernes Pensionsforsikring (KP) egen bank. Indenrigsminister Thor Pedersen (V) mener, at det er i strid med kommunalfuldmagten og forlanger planerne skrinlagt.

Det sker aldrig.

1992: PBU og KP starter rejsebureau under navnet "Din Ferieklub" og køber 139 ferieboliger i London. Et af landets største anlægsarbejder, PBU's byggeri på Østerbro Kaserne, går i gang.

1993: PBU "kommer til" at nedrive en bevaringsværdig fægtehal på kasernegrunden på Østerbro. Pressestorm af den anden verden. PBU kommer ud af 1993 med underskud.

1994: PBU trækker sig med betydelige tab ud af feriebranchen, men hænger fortsat på en sommerpark i Nordsjælland. Igen underskud på det samlede PBU-regnskab.

1995: Øster Fælled ejendommene tages i brug.

1996: PBU opgiver Nordsjællands Sommerpark. Ferieeventyret har kostet et tab på 185 millioner kroner.

1997: Ugebrevet Mandag Morgen regner PBU for den dårligste pensionskasse, målt på evnen til at tjene penge på investeringer.

1999: PBU kapper båndene til KP med henblik på start af egen administration.

2000: Der indføres etiske retningslinjer for PBU's investeringspolitik.

2001: PBU er i bedring, men økonomien er stadig halvsløj og konsolideringen for ringe.

2002: Efter i en årrække at have holdt sig på afstand, er PBU igen på vej ind i aktiemarkedet. Får tildelt europæisk pris for i en for pensionsbranchen vanskelig tid at have opnået pænt afkast og nedbragt omkostningerne til administration med 30 procent.

2003: PBU opnår med et afkast på næsten 1,3 milliarder kroner sidst hidtil bedste resultat.