PBU bolig; Et døende fællesskab

Det er usikkert, om det skyldes alderdom eller forkølelse, men da jeg ringer er Inge Birkvads stemme grovkornet og hovedet lidt konfust. Den pensionerede pædagog er sengeliggende og ikke helt med på, at jeg som journalist vil komme på besøg og interviewe hende. Hun tror istedet, jeg vil flytte ind i det bofællesskab for pædagoger, som hun bor i.

"Er du journalist!"

"Så er jeg alstå bange for, at det ikke kan lade sig gøre. Vi tager kun imod pædagoger"" siger hun.

Men da jeg nævner Børn&Unge, og at det drejer sig om en artikel om de nye huslejeregler i ejendommen, er hun med et lysvågen og med på ideen. Som formand for bofællesskabet ERNA er de nye regler en sag, der ligger Inge Birkvad tungt på hjerte.

"Vi er bekymrede for, om vores særlige bofællesskab kan bestå, når man hæver huslejen ved genudlejning, for så har pædagoger ikke længere råd til at flytte ind eller bytte internt til en mindre lejlighed, hvis de er blevet alene," siger hun.



Olle kolle. Det særlige ved ERNA er, at det er et bofællesskab kun for pensionerede pædagoger. Og udlejeren, der hæver huslejen, er direktionen og bestyrelsesmedlemmerne i pædagogernes pensionskasse, PBU.

Pensionskassen byggede i 1993-96 den ejendom på Øster Fælled i København, som ERNA har hjemme i, og siden 1. januar 2003 er huslejen steget med cirka 26 procent ved genudlejning. Hvis en ægtefælle falder bort, kan det derfor ikke længere betale sig prismæssigt at flytte fra den største fireværelses lejlighed til en mindre.

"På den måde risikerer man at blive stavnsbundet til de store lejligheder. Og det var jo netop det, vi ville undgå, da vi grundlagde ERNA," fortæller en af beboerne, Solveig Georg.

Ligesom mange af hendes bofæller boede hun før som liebhaverenke inde byen. Hun selv i Peblingesøens dosering, fagfællen Ellen Hauberg i Nyboder og bofællen Ester Pallesen i Kronprinsessegade med udsigt over Kongens Have.

"Det var da dejlige lejligheder, men vi havde jo ikke brug for alt den plads. Vi savnede snarere nogen at dele den med," siger Solveig Georg.

Hun og Ellen Hauberg søgte om og fik i 1993 tilladelse fra PBU til at etablere bofællesskabet for pædagoger i en opgang af pensionskassens nye byggeri på Øster Fælled.

"Dengang var pensionskassen meget med på ideen, og de lod mange lejligheder stå tomme en periode, bare for at vi kunne finde de rigtige bofæller til vores olle kolle," siger Solveig Georg.



1000 kroner dyrere. I dag er alle 14 lejligheder i opgangen udlejet til i alt 16 beboere, men de aldrende pædagoger tør ikke tænke på, hvad der sker, hvis en af beboerne kommer på plejehjem eller går bort. Når lejligheden efterfølgende skal genudlejes vil den være cirka 1.000 kroner dyrere, end den husleje en bofælle i dag betaler for en lejlighed af samme størrelse.

"Det kan skabe splid, at man skal betale mere end naboen, men hvad værre er, så kan det betyde, at ERNA simpelthen holder op med at eksistere. En pædagog med sin almindelige folkepension har måske ikke råd til at sidde i vores lejligheder. Andre faggrupper kan da være fine mennesker at bo sammen med, men den oprindelige og fagpolitiske ide var jo, at det skulle være et bofællesskab for BUPLs pensionerede pædagogmedlemmer. Og det tilbud synes jeg ærligt talt fagforeningen bør bevare," siger Lasse Rydberg, der godt nok selv er uddannet lærer.

"Jeg kom ind via min hustru og det er jo ikke et optagelseskrav, at man skal lade sig skille for at bo her," siger han.



Stom P. Når man som pædagog ikke har nogen rekordstor pension, kan en husleje på 5.145 kroner om måneden for en toværelses lejlighed være svær at få råd til. For Ole Hyldahl, der er formand for Beboerrepræsentationernes Fællesudvalg i PBUs boliger (FU, der er et udvalg som rådgiver bestyrelsen på beboernes vegne), vækker huslejestigningerne minder om Storm P's kritiske vittighedstegninger.

"Storm P illustrerede engang socialpensionen med en logrende hund, der fik klippet halen af, for derefter selv at æde den. Det er samme situation for de her pensionister, som bor som lejere i en ejendom, der ejes af deres pensionskasse. Jo mere de betaler i husleje, jo mere betaler de til deres egen pension," siger han.



Ministertække. Dengang regeringen såvel som pensionskassen var lidt rødere, oplevede ERNA at få besøg af den daværende socialdemokratiske Bygge- og Boligminister Jytte Andersen. Dermed nød PBU's sociale boligpolitik stor tilslutning, men i dag savner ERNAs beboere ånden fra dengang. Nu føler beboerne, at pensionskassen tænker mere på at tjene penge end på at varetage pædagogernes boligbehov.

I begyndelsen af marts måned skrev formand Inge Birkvad et brev til PBUs bestyrelse, men to måneder efter har man stadig ikke fået svar på, hvorledes PBU vil forholde sig til problematikken omkring huslejestigningerne og ERNAs overlevelse som et olle kolle for pædagoger.

Inge Birkvad er stadig ikke blevet rask, da jeg et par dage efter vores telefonsamtale besøger ERNA og taler med Lasse Rydberg, Solveig Georg og andre bekymrede beboere i ERNA's fællesrum. Men Inge har ikke haft svært ved at samle beboere, der vil udtrykke den fælles holdning.

"Det er dybt skuffende med den manglende opbakning, og i stedet for at ødelægge dette medlemstilbud bare for at tjene en skilling ekstra, burde fagforeningen søge at bevare det," mener Lasse Rydberg.

Også Solveig Georg mener, at ERNA som et bofællesskab for pensionister stadig burde have ministertække og ældrepolitisk indflydelse.

"Vi er som en slags buffer på plejehjemmet. Vi er ikke hjemmehjælpere for hinanden, men vi holder liv i hinanden og i de mange fælles interesser, vi som fagfæller har at værne om," siger hun.

Fællesrummets vægge og reoler vidner om pædagogernes homogene interesser for kunst, kultur og Politiken. Man har oprettet et bibliotek, der er skiftende udstillinger på væggen, og talrige opslag forvarsler fælles udflugter til kulturelle begivenheder.

Fællesrummet er egentlig opgangens stuelejlighed, og haven og stuen kan bruges af alle. Det betaler pædagogerne 75 kroner til månedligt, og hvis man vil bruge stuen til en familiefrokost eller soveværelset til overnattende børnebørn, lægger man også et symbolsk beløb. Der ligger nu 10.000 kroner i fælleskassen.

"Pengene plejer at gå til vedligeholdelse," siger Solveig Georg.