Pædofili - Lynchstemning i landsbyen

Snakken går. Om præsten, der ikke vil vie skilte folk, men også om byens børnehave Gadekæret med de vrede pædagoger, der forlader stedet i tide og utide.

Vi er i den fredede landsby Ledøje i udkanten af Københavns Amt. Et par hundrede husstande omkring et gadekær, en kirke og et forsamlingshus.

Men i juni 2001 går det helt galt.

En mor mistænker en pædagog for at have pillet ved hendes søn. Mistanken forgifter alle, der er i nærheden af den.

"Folk går i panik. Mest over at være i nærheden af et af denne verdens ældste og mest udbredte tabuer: Blodskam, incest. Et menneske har krænket det ukrænkelige," siger etnografen Anette Hammershøi.

Hun er konsulent i UFC Børn og Unge på det landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn, som hører under Socialministeriet.

"Det er ikke bare rådhuset, pædagogerne, forældrene, børnene og den mistænkte, der bliver ramt af panik og tvivl. Lokalsamfundet står pludselig med en handling, der truer den kulturelle orden og forstyrrer grænsen mellem rigtigt og forkert," siger Anette Hammershøi.



Pædagoger fanget af dilemma. Kunsten er at holde lys i fornuften og fagligheden, når pædofili-spøgelset viser ansigt, understreger Anette Hammershøi. Men det er vanskeligt, fordi overgreb på børn som tabu har en anden dagsorden af skyld, skam, tavshed, foragt og angst.

Resultatet er et kaos af mægtige følelser.

"En måske afholdt kollega viser sig pludselig at være potentiel sexkriminel. Det dilemma er pædagogerne fanget i. De ved ikke, hvad de skal mene om ham, og de kommer i tvivl om deres egen drømmekraft. Burde de ikke have set noget? Hvad har de egentlig set?"

Samme tvivl præger ofte personalet på rådhuset, mener Anette Hammershøi. Kommunen har ikke bare fejlet ved at ansætte den mistænkte. Fejlen er behæftet med skam og skyld.

"Det får nogle kommuner til at overreagere. Andre gør ikke ret meget af angst for at gøre noget forkert."



Kommuner tænker på skyld. En kommunal faldgrube er spørgsmålet om skyld. Har rådhuset ensidigt fokus på skylden, vil den afvente politiets mening og ånde lettet op, når den mistænkte viser sig at være uskyldig.

"Faren er, at kommunen glemmer den sociale sag, som kan være tæt forbundet med mistanken. Altså, at et barn mistrives. Havde det handlet om vold eller druk, ville kommunen følge op uanset udfaldet af politiundersøgelsen," siger Anette Hammershøi.

Politiet er ofte den eneste aktør, der har et sprog for, hvad der sker.

"Deres opgave er klar. De ved, hvad de skal gøre, og de er vant til at kalde en spade for en spade. I uforberedte kommuner kan politifolk være dem, der ved mest om pædofilisager," siger Anette Hammershøi.



Sagen er ikke glemt. I dag eksisterer børnehaven Gadekæret i landsbyen Ledøje ikke mere. Kommunen lukker institutionen, da pædofili-mistanken rammer byen. Først et år senere genåbner børnehaven med nyt navn, ny leder og nye børn.

Men sagen er langt fra glemt. Det følgende er historien om de spor, pædofili-mistanken satte i mennesker, der oplevede panikken og tvivlen på tæt hold.

Lederen af børnehaven har ikke sat sine ben i byen siden anklagen. Rådhusets pædagogiske konsulent er stadig naget af tvivl. Forældrene husker lynchstemningen. Og den mistænkte pædagog går rundt med "en dolk i ryggen," som han siger.





Fakta

Pædofili-mistanken i Ledøje



2000

November. En mor mistænker en 30-årig pædagog fra børnehaven Gadekæret for at have misbrugt hendes 5-årige dreng seksuelt. Pædagogen har arbejdet to år i Gadekæret.

Gadekæret er en integreret institution med omkring 50 børn. Moderen går til lederen af børnehaven. Kommunen vælger ikke at reagere på mistanken.



2001

Juni. Samme mor går med sin mistanke til kommunens pædagogiske konsulent. Denne gang reagerer kommunen.

August. Lederen af daginstitutionskontoret i Ledøje-Smørum Kommune anmelder sagen til politiet. Den mistænkte pædagog bliver aldrig formelt sigtet, men undersøgt med en sigtets rettigheder. Politiet afhører tre børn i alderen fire-fem år.

August. Kommunen afholder stormøde om sagen med børnehavens forældre og repræsentanter fra rådhuset, politiet samt en psykolog.

September. Kommunen lukker Gadekæret. Omkring et år efter genåbner børnehaven under nyt navn.

Oktober. Politiet dropper sagen på grund af manglende beviser.