Pædofili - Dolket i ryggen

Michael vakler ud af politistationen i Gladsaxe. Politiet har indkaldt ham til det, han tror, er en afhøring. Men det er det ikke. Pædagogen Michael er ikke længere mistænkt for seksuelle overgreb mod børn i børnehaven Gadekæret. Sagen er slut, siger betjenten kort.

"Jeg blev vred. Vred over aldrig at være spurgt. Efter måneder med beskyldninger, videoafhøringer af børn, møder i børnehaven og i kommunen troede jeg, at nu skulle jeg endelig svare på de absurde beskyldninger. I stedet slutter sagen," siger Michael.

Betjenten ser hans reaktion og oplyser, at Michael alligevel godt kan afhøres, men det skal ske frivilligt.

"Betjenten kunne fornemme, at jeg havde brug for at tale. Det havde jeg også. Så jeg lod mig afhøre frivilligt. Bagefter var jeg lam. Jeg følte hverken glæde eller sorg," siger Michael.

De sidste tre måneder har han levet som mistænkt for pædofili.

"I dag går jeg rundt med en kniv i ryggen. Dolket af mine kolleger i børnehaven," siger Michael.



Bedst at glemme. Michael arbejder ikke længere som pædagog. Han ville ønske, han kunne.

"Men jeg kan ikke. Det kræver, at jeg fortæller min historie til mine nye kolleger. Sådan er jeg. Jeg bliver nødt til at være ærlig. Men jeg er ikke parat endnu. Foreløbig har jeg koncentreret mig om at glemme," siger Michael.

Der er også en anden grund til, at pædagogfaget ikke længere er muligt.

"Jeg er knækket fagligt. Jeg har jo læst politirapporten. Jeg bliver opfattet som underlig, min opførsel er mistænksom. Et sted står der, at jeg altid er ubarberet. At jeg har favoritter blandt børnene. Andre ganske almindelige handlinger i børnehaven bliver tillagt en ny mistænkelig betydning. Resultatet er, at jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet er en god pædagog," siger Michael.



Barn kysser børn. Mistanken har forandret hans liv. Det starter med en dreng på hans stue, som kysser meget på de andre børn og slikker sig på armene.

"Drengen sagde, at jeg havde fået ham til det. Men hverken moren eller lederen af børnehaven lagde ret meget mere i det, end at vi fremover skulle lægge mere mærke til drengen. Han fortsatte i børnehaven," siger Michael.

Et halv år senere vender drengens mor tilbage med mistanken.

Michael er sygemeldt, men han bliver kaldt op på rådhuset til et møde med den pædagogiske konsulent og lederen af børnehaven.

"Naivt tror jeg, vi skal fortsætte den faglige snak om, hvad vi stiller op med drengen," siger Michael.

Halvt inde i samtalen får han at vide, at én pædagogmedhjælper har fortalt, at Michael lukker toiletdøren, når han skifter børnene. Samme aften er der personalemøde i børnehavnen. Michael og hans forhold til børnene er eneste punkt på dagsordenen.

"Jeg fattede det ikke. Hvordan kunne medhjælperen finde på at sige sådan noget? Jeg kunne ikke drømme om at pille ved børn. Jeg blev vred. Og endnu mere vred over nu at være centrum på et møde, hvor jeg ikke selv var inviteret. Men lederen lovede at bakke mig op og ringe til mig efter mødet."



Rystet børnehaveleder. Lederen af børnehaven ringer ikke. Hun er for rystet, efter det er kommet frem, at de øvrige ansatte kan genkende beskyldningerne, fortæller den pædagogiske konsulent i telefonen til Michael.

Konsulenten melder sagen til politiet og sender samtidig et brev til Michael, hvor der står, at han ikke må tale med de ansatte om sagen.

"Jeg tudbrølede efter samtalen med konsulenten. Jeg følte mig dolket i ryggen af mine kolleger, men især af lederen og souschefen, som havde lovet at bakke mig op. Jeg ringede til BUPL, som ikke kunne hjælpe mig, fordi jeg havde glemt at betale kontingent. Samme aften hentede jeg mine ting i børnehaven," siger Michael.

Han kontakter en advokat. Et par dage efter dukker nogle betjente op med et papir, hvor der står, at han er mistænkt for seksuelle overgreb.

"Der var intet konkret. Jeg blev aldrig sigtet, blot mistænkt. Det eneste konkrete var medhjælperens udtalelser om, at jeg lukkede toiletdøren, når jeg skiftede børnene, hvilket var normalt."



Lille by. Ledøje er en lille by. Folk i børnehaven handler samme sted. Går i samme idrætsforening. Men de hilser pludselig ikke på samme måde.

"Først fattede jeg ikke hvorfor. Siden fandt jeg ud af, at samtlige forældre havde været til stormøde, hvor de havde fået det hele at vide. Jeg anede intet om mødet," siger Michael.

De næste måneder går Michael lange ture. Han kan ikke sove. Enhver lille ting, der går galt, truer hans verden.

"Kom jeg bare for sent til en bus, var det næsten mere, end jeg kunne klare," siger Michael.

Han bor alene. Har ingen kæreste, ingen børn. Han taler med sin familie og nogle enkelte kammerater om mistanken, men sidder ellers alene og kukkelurer på sit værelse.

"Der kan være meget stille på sådan et værelse. Jeg forestillede mig, at jeg skulle gennem en retssag, at jeg blev dømt og fængslet. Hver dag tænkte jeg på selvmord. Bliver det bare en tand værre, gør jeg det, tænkte jeg. Det var en slags overlevelsesrefleks. For det blev værre."



Truet med tæsk. Det bliver værre, da en anonym mand ringer og truer med tæsk. Efter det får Michael hemmeligt nummer.

Det bliver en tand værre, da Michael finder ud af, at Ledøje-Smørum Kommune kun kan tilbyde ham en psykolog fra sin egen pædagogisk-psykologiske rådgivning.

"Hun var jo nærmest min kollega og desuden involveret i politisagen. Hende kunne jeg bare ikke tale med. Så jeg fik aldrig psykologhjælp," siger Michael.

Det er specielt slemt, da Michael overværer videoafhøringerne af de tre børn fra Gadekæret.

De to første børn fortæller intet, mener han. Blandt de to børn er drengen, hele sagen starter med. Det tredje barn fortæller, at Michael har kildet ham, taget bukserne af ham og rørt ved hans tissemand. Det sker i børnehavens køkken.

"Køkkenet lå midt i børnehaven. Alle rum vendte ud til det. Det var børnehavens motorvej. Og her skulle jeg have misbrugt et barn! Jeg havde lyst til at skrige, at det hele var løgn," siger Michael.



Ingen erstatning. Efter politiet har droppet mistanken, råder Michaels advokat ham til at søge erstatning. Men domstolen afviser kravet, fordi han aldrig har været formelt sigtet.

Michael bliver formelt fyret i et brev fra Ledøje-Smørum Kommune. Børnehaven lukker på grund af det faldende børnetal, hedder det i brevet fra kommunen.

"Det faldende børnetal var ikke årsagen til, at børnehaven lukkede. Pædagogerne lagde sig syge. Lederen og souschefen var på vej væk. Med lukningen slap kommunen for en ubehagelig sag. Jeg kunne ikke pludselig dukke op i børnehaven," siger Michael.

Michael, som i virkeligheden hedder noget andet, taler langsomt. Efter en pause siger han:

"Det værste var at være mistænkt for noget, jeg ikke havde gjort. Dernæst at jeg aldrig fik sagt farvel til mine kolleger. Det er en meget dobbelt følelse. Jeg ønsker dem hen, hvor peberet gror, og jeg ønsker at se dem i øjnene. Kun min nærmeste familie og enkelte kammerater ved, hvad jeg har været udsat for. Jeg ser frem til den dag, hvor alle ved det. For jo mere jeg taler om det, desto bedre går det."



Mistanker sætter dybe spor



"Mange institutioner lukker efter en mistanke om seksuelle overgreb. De ansatte går ned psykisk. Ikke kun den mistænkte, men også de andre, for alle føler sig kigget over skulderen. Det er svært at genopbygge et tillidsfuldt samarbejde."

Ifølge Per Iversen, faglig sekretær i BUPL's Afdeling 3 i Københavns Amt, ramte mistanken mod en mandlig pædagog i børnehaven Gadekæret i Ledøje hele personalet.

Lederen tilkaldte BUPL, der via en krisepsykolog ydede psykologisk hjælp til personalet. Alligevel lagde en stribe ansatte sig syge, så Ledøje-Smørum Kommune lukkede institutionen.

"De ansatte følte sig anklaget. Skulle vi have gjort noget anderledes? Kunne vi have opdaget det før? Alle mulige skyldfølelser dukkede op. Det sker ofte i de sager," siger Per Iversen.





BUPL betaler krisehjælp



Siden 2001 har BUPL og PMF tilbudt pædagoger og medhjælpere et psykologisk kriseberedskab, når der opstår mistanke om overgreb i daginstitutioner.



Det sker i samarbejde med Falck Healthcare, og tilbuddet gælder i kommuner, som ikke selv har et beredskab.



Selskabet arrangerer en såkaldt debriefing, hvor man undersøger behovet hos de ansatte og lægger en plan for psykologisk hjælp.



Institutionens tillidsrepræsentant eller en nøgleperson

på det lokale BUPL-kontor kan rekvirere hjælpen hos

Falck Healthcare på tlf. 7010 2012



Institutionen kan få op til seks timers gruppe-hjælp og op til fire timers individuel krisehjælp for BUPL's regning.



I 2003 fik seks institutioner brug for ordningen, mens det samme skete to gange i 2004. I 2005 har ingen institutioner hidtil brugt beredskabet.



BUPL og PMF's pjece "Når mistanken opstår - Om handlingsmuligheder i overgrebssager" kan bestilles på www.bupl.dk. Prisen er 30 kr.



Pjecen "Handleplan for sager om seksuelle overgreb i daginstitutioner - anbefalinger til kommunen" kan downloades gratis på www.bupl.dk.