Pædagoguddannelsen; Reform på retur

De pædagogstuderende skal fortsat indgå i normeringen, når de er i praktik, frem for først og fremmest at være studerende. Det er konsekvensen af et nyt lovforslag, som undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) den 6. oktober kom med. Lovforslaget lægger op til, at de studerende skal være i lønnet praktik og ikke på SU, som ministeren ellers selv tidligere har foreslået. En evaluering af pædagoguddannelsen i foråret 2003 påpegede blandt andet, at SU-praktik klart vil forbedre pædagoguddannelsen. SU-praktik gælder i dag på de uddannelser, som pædagogstudiet normalt sammenligner sig med.

"Sygeplejeruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen og lærerstudiet er alle gået bort fra en lønnet praktik, og nu mangler der kun os," siger en meget skuffet Helle Bjerregaard, der er formand for Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS).

I sin redegørelse for en reform af pædagoguddannelsen fra marts 2004 har undervisningsministeren lovet de studerende at ændre den lønnede praktik til en SU-praktik. Alligevel fastholder det seneste lovforslag den lønnede praktik med den begrundelse, at praktikken alligevel er forbedret, fordi ministeren har skrevet ind i formålsparagraffen, at "praktikken skal tilrettelægges med udgangspunkt i fastlagte uddannelsesmål".

"Min pointe med at gå fra arbejdspraktik til SU-praktik var et uddannelsespolitisk mål. Undervejs har vi forhandlet (med kommunerne, red.) om, hvordan det teknisk kunne løses, og Kommunernes Landsforening har stået meget fast på, at det vil koste et trecifret millionbeløb. Det har jeg ikke været parat til at betale, da det er gået op for mig, at jeg kan nå mine uddannelsespolitiske mål ad anden vej. Nemlig ved at tydeliggøre hvad målene for praktikken er," sagde undervisningsminister Ulla Tørnæs sidste fredag til Politiken.

Helle Bjerregaard mener ikke, at praksis ændres, bare fordi ministeren skriver det på papir, og hun er overrasket over ministerens kovending.

"Vi har ikke hørt andet, end at praktikken skulle laves om, og vi er meget skuffede over, at ministeren ikke holder ord," siger hun.

Også i BUPL er man skuffet, og uddannelseskonsulent Susanne Poulsen, der har dissekeret indholdet i lovforslaget til en ny pædagoguddannelse, mener, at det ikke længere giver mening at tale om en reform.

"Det er et lovforslag, hvor ministeren blandt andet løber fra et af sine afgørende mål med en revision af uddannelsen, nemlig at ændre praktikken til en SU-praktik. Hermed er den væsentligste begrundelse for en reform fraværende. De små ændringer, ministeren lægger op til, er ikke en forbedring af uddannelsen og kan ikke retfærdiggøre en egentlig reform," siger Susanne Poulsen.



Forringer uddannelsen. De øvrige ændringer af pædagoguddannelsen gælder især fagrækken og specialisering. Men den fagrække, ministeren foreslår, matcher simpelthen ikke det, som pædagogfaget i dag har behov for, mener Susanne Poulsen.

"I sin udformning af lovudkastet er det, som om ministeren ikke har forstået, hvad pædagogernes opgave egentlig er. I stedet foreslår hun en fagtænkning der ligner den, som vi kender fra læreruddannelsen - og det passer jo ikke til det pædagogiske arbejde," siger Susanne Poulsen.

Både BUPL og PLS vil også advare ministeren imod at ændre pædagogstudiet fra en generalistuddannelse til en specialistuddannelse. I dag er det pædagogiske arbejdsmarked meget varieret, og den studerende skal klædes på til både at arbejde med børn og unge, med mennesker med nedsat funktionsevne og med mennesker med sociale problemer. Pædagogreformen lægger op til, at den studerende skal specialisere sig i et af de tre arbejdsområder, og Helle Bjerregaard er bange for, at det udelukker de studerende fra de andre arbejdsområder.

"Vi er bange for, at vi ved at specialisere os i et område, specialiserer os væk fra de mange andre arbejdsområder, og det er jo ikke sikkert, en pædagog kan holde til at arbejde med børn med sociale problemer i mere end 10 år, og så er det vigtigt at have muligheden for at søge andre steder hen," siger hun.



Økonomien bestemmer. I Kommunernes Landsforening (KL) er man derimod glade for det nye lovudkast - især fordi ministeren trækker forslaget om en SU-finansieret praktik tilbage. Ministeren havde foreslået, at finansieringen af de studerendes praktik skulle foregå ved at skære i kommunernes bloktilskud, så hun kunne få råd til at betale SU for de penge, som kommunerne sparede i lønudgift til de studerende. Beløbet ville være på mellem 225 og 300 millioner kroner.

"Vi synes, det er fornuftigt af ministeren at trække forslaget om SU-praktik tilbage, for vi mener ikke, det er os, der skal betale regningen," siger kontorchef i KL Helene Bækmark og påpeger, at ministeren har glemt, at kommunerne oven i at betale de studerendes SU ville være nødt til at ansætte mere personale.

"Det hul, den studerende efterlader i "arbejdsværdi", vil vi skulle dække ind ved at ansætte en medhjælper eller en vikar," siger Helene Bækmark.

Formand for de 32 pædagogrektorer Søren K. Lauridsen er træt af, at alt skal vurderes ud fra økonomi, og han havde forventet, at en minister havde gjort sit hjemmearbejde ordentligt.

"Når samtlige partier og alle interesseorganisationer synes, at SU-praktik uddannelsespolitisk set er en god ide, så er det da utroligt, at ministeren ikke kan komme igennem med sit forslag. Vi havde forventet, at hun havde sikret sig, at det økonomiske grundlag for lovforslaget var på plads, før hun lovede os en forbedring, og vi vil bruge alle tænkelige kanaler for at få forslaget ændret tilbage igen," siger Søren K. Lauridsen.

Han vil ikke støtte op om det nye lovforslag og kræver, at får de studerende ikke SU-praktik, skal de have mere i løn for det arbejde, de udfører. I dag er lønnen på cirka 70 kroner i timen.

"Det holder ikke, at man udnytter de studerende som billig arbejdskraft," siger han.

Pædagogstudiet varer i dag tre et halvt år, hvoraf et år er praktik. Reformen af studiet træder efter planen i kraft i august 2006.