Pædagogstillinger bliver skåret væk

Kommunerne har ingen planer om at forbedre normeringerne i daginstitutionerne, når børnetallet falder. Det viser en rundspørge til de kommuner, der har udsigt

Meget tyder på, at kommunerne har tænkt sig at gøre, som formanden for Kommunernes Landsforening, Anker Boye (S), opfordrede dem til for nylig: At skære flere tusinde pædagog- og dagplejestillinger væk i takt med, at børnetallet falder i de kommende år.

Der er blevet langt færre ansatte i forhold til børnetallet i daginstitutionerne de seneste 10-15 år, og formanden for BUPL, Bente Sorgenfrey, har derfor opfordret kommunerne til at forbedre normeringerne igen, nu når børnetallet falder. Men det ønske ser ikke ud til at gå i opfyldelse.

En rundspørge, som Børn&Unge har lavet, til de kommuner, der har udsigt til det største fald i antallet af de 0-5-årige, viser, at normeringerne efter alt at dømme vil forblive, som de er.

I Aalborg lukker man fire institutioner og nednormerer andre allerede i august. Samtidig skærer man også i dagplejen. I alt bliver der skåret 163 børnehavepladser og 120 dagplejepladser i år.



Penge går til skolerne. »Vi har i mange år haft børnetalsafhængige normeringer, så jeg mener ikke, at kvaliteten er forringet. I de sidste ti år har vi bygget 43 nye institutioner, hvilket vi har fået penge til uden problemer. Så er det da klart, at byrådet nu gerne vil have nogle igen,« siger formanden for socialudvalget i Aalborg Kommune, Birgit Ekstrøm (S).

Også i Herning er der allerede vedtaget besparelser. 46 fuldtidsstillinger spares væk i børneinstitutionerne i år. Og selvom børnetallet i Herning ifølge prognoserne fra Danmarks Statistik står til at falde med 256 for de 0-5-årige over de næste fem år, så forventer formanden for børne- og kulturudvalget, Ulla Diedrichsen (V), at ressourcerne vil blive overført til skolerne:

»Vi arbejder med kontraktstyring, og det indebærer, at man ser på antallet af børn i forhold til ressourcerne. Man bør reducere udgifterne, når børnetallet falder. Derudover skal man tage diskussionen om kvaliteten løbende, for den skal selvfølgelig være i orden,« siger hun.

I Esbjerg, der er den kommune, hvor børnetallet vil falde mest, nemlig med 530 frem til år 2005, har politikerne endnu ikke tænkt sparetanker. Her har man længe kæmpet med lange ventelister, og først i april forventer man endeligt at kunne opfylde pasningsgarantien. Men heller ikke her vil forbedringer af normeringerne komme på tale, tror formanden for børne- og kulturudvalget i Esbjerg, Ralph V. Jørgensen (S).

»Jeg synes faktisk, at kvaliteten af vores

daginstitutioner er ordentlig, som den er, og det vil den vedblive at være,« siger han.

I andre kommuner beklager man, at der ikke er ressourcer til at forbedre normeringerne, selvom man gerne ville. Alene det at fastholde de nuværende normeringer er noget af et kuntstykke, lyder det.



Færre børn mere plads. I Odense Kommune diskuterer politikerne, om normeringerne skal forbedres i Vollsmose, fordi det er et særligt belastet område, men en generel forbedring af normeringerne ligger ikke lige om hjørnet. Det gør den heller ikke i Ballerup og Gladsaxe, der også er kommuner, som står over for et stort fald i børnetallet.

»Det er muligt, at vi vil reducere antallet af pædagoger, men egentlige fyringer bliver der ikke tale om. Det har vi aftalt med BUPL. Og vi er enige om, at vi under ingen omstændigheder vil lukke institutioner. Det vil være vanvid, for vi ved jo heller ikke, hvornår børnetallet stiger igen,« siger Ulrik Falk-Sørensen (SF), formand for social- og sundhedsudvalget i Ballerup Kommune. Han fremhæver samtidig fordelen ved, at der bliver bedre plads i institutionerne, når børnetallet falder - selvom normeringer forbliver de samme. Bedre plads vil mindske støjen i institutionerne, håber han.

I Gladsaxe forventer man heller ikke, at det bliver nødvendigt med fyringer. Formanden for børne- og undervisningsudvalget, Karin Søjbjerg Holst (S), håber til gengæld, at det faldende børnetal vil gøre det muligt at få uddannede pædagoger i alle stillinger i skolefritidsordningerne.

»Men vi har ingen planer om at forbedre normeringerne, for vi synes, at vi har en god kvalitet i vores institutioner i dag,« siger hun.

Den eneste sted, hvor Børn&Unge støder på politisk vilje til at forbedre normeringerne, er i Randers. Her man skåret 16 dagplejepladser på dette års budget, men Socialdemokratiet er ifølge formanden for socialudvalget, Palle Smed (S), villig til at forbedre normeringerne. Det er dog ikke noget, partiet har diskuteret med en bredere politisk kreds.

»Det afhænger selvfølgelig af, om vi kan få flertal for det,« siger Palle Smed med en slet skjult hentydning til det forestående kommunalvalg i november. l



I 1990 blev der passet 308.039 børn i daginstitutionerne. Ni år senere var tallet steget med 50 procent: I 1999 blev der passet 457.435 børn.

Antallet af ansatte i daginstitutionerne steg slet ikke i samme grad. Beregninger foretaget af BUPL viser, at 49.029 børn skulle udskrives af institutionerne i dag, hvis normeringerne fra 1990 stadig var gældende.



I disse ti kommuner vil børnetallet (0-5 år) falde mest i de kommende fem år:

år 2000 år 2005 fald

1. Esbjerg 6571 6041 - 530

2. Odense 14029 13616 - 413

3. Aalborg 11654 11278 - 376

4. Herning 4589 4335 - 254

5. Haderslev 2425 2191 - 234

6. Gladsaxe 4983 4767 - 220

7. Randers 4709 4506 - 203

8. Svendborg 2949 2764 - 185

9. Hjørring 2731 2549 - 182

10. Ballerup 3509 3329 - 180



Lige under ligger følgende ti kommuner:

Høje-Taastrup (-140), Karlebo (-166),

Næstved (-172), Aabenraa (-176), Fredericia (-174), Vejle (-170), Struer (-170), Morsø (-179),

Thisted (-168), Frederikshavn (-173)

Kilde: Danmarks Statistik

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.