Pædagogikeksport. Vuggestue på dansk er en succes i Rumænien

Lurvet, slidt og proppet med biler, der snegler sig af sted på vejene. På fortovene går mennesker klædt i det sidste skrig, eller i tøj, der var moderne for længe siden. Nogle ser fattige ud, andre ser ud, som om de har mange penge, og de fleste ser ud til at klare sig på den langsomme vej væk fra den kommunistiske tankegang og planøkonomi med alt, hvad det indebærer.

Det er det hurtigte indtryk af Bukarest, hovedstaden i Rumænien, mens taxien kører mod et lille stykke Danmark. Vuggestuen Rodacie (Romanian-Danish Centre for Integrated Education), som er inspireret af dansk pædagogik og opbygget på tre år for danske penge fra Velux-fonden med hjælp fra VIA University College i Jylland.

En lille succes, der kan sætte et stort aftryk på fremtidens daginstitutioner i det næsten nye EU-land i øst.

I Rodacie er der plads til 30 børn, som hovedsageligt kommer fra socialt belastede familier. Her er 13 ansatte, som alle har fået en speciel uddannelse i pædagogik baseret på danske idéer om anerkendende nærvær, barnets perspektiv, trivsel, leg og udvikling.

Hlega Loredana er mor til Luna på to år og syv måneder. Datteren har kun gået i Rodacie i få måneder, men både mor og barn er glade.

»Pædagogerne her er meget åbne og søde over for børnene. Det er unikt i Rumænien. Jeg har hørt fra venner og kolleger, hvordan der er i andre vuggestuer, og de beklager sig, fordi der er en anden opfattelse af forholdet mellem børn og pædagoger. I de andre vuggestuer er det mere som i det 19. århundrede, mens Rodacie er meget moderne. Mit barn lærer en masse og at være venlig og åben over for andre,« siger hun.



Ro og renlighed. I vuggestuen Vrancie, som ligger et kvarters kørsel fra Rodacie, er der plads til 180 børn. I den store institution, som ikke har fået tilført dansk pædagogisk inspiration, bliver man ført tilbage til fordums ’ro, renlighed og regelmæssighed’. Her er ikke børnetegninger og klatmalerier på væggene, men sirlige Disney-figurer, som ingen børn har været i nærheden af at male skæve i kanten.

Børnene er højst en time om dagen ude på en lille legeplads med få plasticredskaber. Imens står de forladte stuer og ligner rum, der aldrig har set et barn. Der er ingen udsmykning på væggene, og et plastictæppe dækker gulvet, hvor der ligger en bunke slidt plasticlegetøj. Lidt mere spændende legetøj af nyere dato er henvist til høje reoler, som ikke kan nås af en toårig. I et hjørne står der meget små borde og stole i pastelfarvet plastic.

Hver gruppe på 13 børn har et rum til at lege i og et rum med små senge til at sove i. De to ansatte pr. gruppe omtales som pædagoger, men i Rumænien er personalet i vuggestuerne ikke pædagogisk uddannet. Her er pinligt rent, og der tales mere om korrekt brug af de rette rengøringsmidler end om børnenes trivsel og udvikling.



Børnenes perspektiv. Begge vuggestuer er kommunale, og begge steder skal børnene hver morgen undersøges af en sygeplejerske.Det siger loven i Rumænien. I Rodacie bliver den kliniske rutine hurtigt overstået, så barnet kan komme i gang med at lege. Sygeplejersken har ligesom alle andre voksne i huset fået kurser i dansk pædagogik, og hun taler mere med børnene, end hun undersøger dem.

Der er morgenmad til alle børn: hvidt brød med smør og marmelade og mælk til. Børnene sidder på høje taburetter, så de er i øjenhøjde med pædagogerne, og stuen er indrettet på børnenes betingelser og med deres leg og læring i fokus. Selv en Ikea-sofa er der blevet plads til.

Efter maden vasker børnene hænder og børster tænder. Så er der samling. Pædagogen og børnene sidder på gulvet i en rundkreds og synger sange, der involverer børnene. ’Hjulene på bussen’, der også vil være kendt for danske børn, er en af favoritterne. Her synges den på engelsk.

Leder af Rodacie Maria Madalina Coza lægger vægt på de sociale og de følelsesmæssige kompetencer.

»Selvom børn i den alder ikke leger så meget sammen, lærer vi dem alligevel at samarbejde. Det gør vi med musik og fælles lege. Desuden arbejder vi tæt sammen med forældrene om børnenes trivsel og eventuelle vanskeligheder,« siger hun.

Fra pædagogikkurser og to besøg i Danmark har Maria Madalina Coza lært, at pædagogen skal tro på sig selv, være nysgerrig på barnet og sammen med barnet.

»Og så har vi lært, at vi skal ud­forske naturen sammen med børnene og at bruge trommer. Vi har også lært, at vi ikke ved alting. Hver dag kan lære os noget nyt. Vi skal hele tiden være i udvikling for vores egen og for børnenes skyld,« siger hun.

Ioana Parpala har været koordinator for Rodacie-projektets partnere fra starten i 2012 til det blev afsluttet i juni 2015. Det vigtigste, hun og pædagogerne har lært af danskerne, er: »At se tingene fra barnets perspektiv. Og at børnene er centrum for alle aktiviteter,« siger hun.



Bål et særsyn. Børnene i Rodacie er på legepladsen mange timer hver dag, fordi pædagogerne mener, det er sundt. I Danmark har de nemlig lært, at der er en masse læring i naturen.

I Rodacie kommer mange af børnene fra socialt udsatte familier. De har ikke råd til flyverdragter, så dem har vuggestuen købt. Børnene sidder på gulvet og kæmper med bukseben og ærmer og støvler. Ligesom i danske vuggestuer lærer børnene her at kunne selv.

Den kæmpestore legeplads er et særsyn i Rumænien. Det samme er bålpladsen, sandkassen, de ’farlige’ klatreredskaber, bakken til at løbe op og ned ad, og cykelbanen. Her graver pædagogerne i jorden og finder insekter sammen med børnene. Det ses ikke i andre daginstitutioner, fortæller Maria Madalina Coza.

»I de andre vuggestuer har de ikke lært at have det holistiske syn på børns udvikling, som vi har lært af danskerne. Men vi håber, at det bliver udbredt,« siger hun.

I dag er der gang i bålpladsen. Pædagogerne sikrer stille og roligt, at alle de børn, der vil – og det vil de fleste – får banket den lille klump snobrødsagtige dej til et brød og lægger det på en varm bageplade over den åbne ild. Nogle børn begynder at udforske legepladsen, men vender tilbage, når det er tid at smage de friskbagte brød.



Dansk-rumænsk udveksling

VIA Pædagoguddannelsen og Bukarest Universitets fakultet for psykologi og læring har oprettet en dobbelt bacheloruddannelse, som giver direkte adgang til både danske og europæiske kandidatstudier på universiteterne. For danske studerende kræver det et års studieophold ved Bukarest Universitet og indeholder dels den 2. praktikperiode på en rumænsk pædagogisk institution, dels et halvt års studie ved universitetet. Der undervises på engelsk. Samtidig studerer rumænske elever på pædagoguddannelsen i Holstebro i et år. De tager eksamen i dansk, kultur & kommunikation, i pædagogik samt et linjefag i værksted, natur og teknik. Desuden skriver de en specialiseringsopgave, er i praktik i tre måneder og skriver deres afsluttende bachelorprojekt. Lige nu studerer fire danske pædagogstuderende i Rumænien, mens fire rumænere studerer i Danmark.



Nye millioner til dansk pædagogik i Rumænien

Efter Børn&Unges besøg i vuggestuen Rodacie har VIA University College sammen med Bukarest Universitet modtaget 8,3 millioner kroner fra VillumFonden (Velux) til at oprette et trænings- og kompetenceudviklingscenter i Bukarest. Det nye projekt, ’Romanian-Danish Center for Childrens Wellbeing’, fokuserer på at styrke de lidt ældre børns trivsel, læring og fastholdelse. Det sker ved at træne og uddanne rumænsk personale i metoder fra de danske pædagog- og læreruddannelser. Donationen kan dække centrets drift i tre år. VIA’s andel er 3,6 millioner kroner, som skal bruges til at frikøbe en projektleder og et antal undervisere, der skal arbejde tæt sammen med kolleger fra Bukarest Universitet. På længere sigt skal det nye center opbygge viden og værktøjer, der kan bruges af børnehaver og skoler over hele Rumænien.



Vidste du at ...



● Rumænien har 22 millioner indbyggere, hvoraf de 2 millioner bor i hovedstaden Bukarest.

● Sproget er latinsk, hedder rumænsk og minder en del om italiensk.

● Landet er 5,5 gange større end Danmark.

● Rumænien blev selvstændig efter Sovjetunionens fald i 1990 og medlem af EU i 2007 efter mange års forsøg på at få gennemført de reformer, EU krævede.

Kilde: Det danske udenrigsministerium og Wikipedia .