Pædagogerne må blive hjemme. Efteruddannelse er på alvorlig nedtur

Markant færre pædagoger end tidligere får en efteruddannelse. Det viser en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ifølge opgørelsen var efteruddannelsesaktiviteten hos pædagoger og lærere knap 20 procent højere i 2013, end den var i 2015.

Den væsentligste årsag til, at færre pædagoger efteruddanner sig, er, at det er blevet sværere at rejse de fornødne penge. Det skyldes især, at ansatte med en uddannelse på professionsbachelorniveau i 2014 mistede retten til at få SVU, statens voksenuddannelsesstøtte til efter- og videreuddannelse.

»Det er stærkt bekymrende, at der ikke længere er tid og penge til efteruddannelse, som kan inspirere og give pædagogerne den nyeste viden. Især i en tid, hvor der fra politisk side forventes mere og mere af pædagogerne,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer og medlem af forretningsudvalget i BUPL.



Politikernes indflydelse. Da pædagogerne ikke længere kan få SVU, er flere kommuner i stedet begyndt at finansiere efteruddannelse ved at søge penge af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det har man gjort i Odense Kommune. Det tilskud, kommunen har fået, bruges på jobrotation, hvor ledige pædagoger ansættes som vikarer, mens de fastansatte sendes på kursus.

Pædagogerne kan ofte ikke selv vælge, hvilket kursus de vil på. De kan i stedet vælge mellem de kurser, kommunerne prioriterer. I en lang række kommuner landet over har for eksempel diplommodulet ’social inklusion’ høj prioritet.

Ønsker en pædagog at tage et andet kursus, må han eller hun selv sørge for at få det finansieret.

»Der er en tendens til, at kompetenceudvikling som efter- og videreuddannelse bliver mere og mere styret af politiske reformer,« siger Poul Erik Philipsen, områdechef for Pædagogik, Børn og Unge på VIA University College i Aarhus.

»Det er politikerne, der via reformer sætter en retning, som så skal fyldes ud lokalt. På den måde kommer reformerne til at få stor indflydelse på, hvilke efteruddannelser, der satses på,« forklarer han. 



Skaber synergi. I Odense er 70 procent af kommunens pædagoger blevet efteruddannet med et diplommodul i netop social inklusion. Det er en styrke, at mange pædagoger gennemfører det samme kursus, mener Agnete Kramme, chefkonsulent med ansvar for efteruddannelser på dagtilbudsområdet i Odense Kommune.

»Der er en synergieffekt i, at flere har den samme faglige viden. Det gør det ganske enkelt nemmere at omsætte teori til praksis. Når pædagogerne har et fælles grundlag for at reflektere over deres praksis, så kvalificeres praksis yderligere,« forklarer hun.

Lasse Bjerg Jørgensen, BUPL, finder det bekymrende, at kommunerne nu i høj grad dikterer, hvilke fag pædagogerne skal uddannes i.

»Det er tydeligt, at flere kommuner vælger at efteruddanne i de fagområder, som er oppe i tiden, eksempelvis social inklusion og sprogstimulering. Det er et problem, fordi der dermed ikke er plads til kreative fag som musik, kunst og bevægelse – fag, som i forvejen har det svært,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.



Plads til kreativitet. Han hæfter sig ved, at den nye pædagoguddannelse i forvejen har opprioriteret akademiske fag. Derfor ville det være at foretrække, at kreative fag fik mere plads i videre- og efteruddannelses-indsatsen, mener han.

»Der er brug for en slags kreativ revolution, som kan give pædagogikken liv og sjæl og alsidighed. Børn skal jo opdrages til at være nyskabende og lærelystne. For de skal skabe den innovation, vi skal leve af i fremtiden.« 





Efteruddannelse bør ikke være pligt

Gitte Bols Andersen måtte søge alternativ støtte for at indfri sit ønske om

en efteruddannelse i friluftliv. Pædagoger kan føle sig låst af den måde, efteruddannelsesindsatsen fungerer på i dag, siger hun.

Gitte Bols Andersen, 37 år, elsker at være udenfor med børnene i sit arbejde som pædagog. Hun nyder at samle brænde sammen til bål, hun arrangerer udendørsaktiviteter, og hun forklarer gerne børnene om regnormen og de andre dyr på legepladsen.

»Jeg har altid dyrket friluftsliv, og jeg ville gerne bygge videre på den interesse og have papir på, at jeg har specielle kompetencer på det område,« siger Gitte Bols Andersen, der arbejder i Børnehuset Spilloppen i Næstved Kommune.

Derfor tog hun en efteruddannelse i Friluftsliv og Udemotion.

Dermed går Gitte Bols Andersen stik imod en tendens blandt landets pædagoger: Færre og færre får en efteruddannelse, og ofte er pædagogerne nødt til at vælge de kurser, som kommunerne prioriterer.

Men da Gitte Bols Andersen havde en klar ambition om at efteruddanne sig i friluftsliv, søgte hun i stedet penge af den Kommunale Kompetencefond, som BUPL i 2013 oprettede sammen med blandt andet Kommunernes Landsforening.

»Selvfølgelig kan det være nemmere at implementere den nye viden i institutionen efterfølgende, hvis flere pædagoger får samme efteruddannelse, end når man er alene afsted,« siger hun og understreger, at der omvendt kan være mange, som drømmer om at blive efteruddannet i andre kurser, og som derfor kan føle sig låst af den måde, tingene fungerer på nu.

»Hvis man ikke rigtigt brænder for det kursus, man skal på, får man måske ikke så meget ud af det. Så gør man det af pligt og ikke af lyst.

Og sådan skal et efteruddannelsesforløb ikke være,« siger Gitte Bols ­Andersen.