Pædagoger vil være klogere

Landets pædagoger savner i høj grad mere efter- og videreuddannelse, end de får i dag. Otte ud af ti pædagoger ønsker mere efter- eller videreuddannelse, og mere end hver anden mener faktisk, at de har et reelt uopfyldt behov for det.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af BUPL, der nu vil satse på at intensivere indsatsen på området.

»Barrieren for efter- og videreuddannelse er bestemt ikke manglende motivation blandt medlemmerne. De har et stort ønske og et stort behov for at deltage, og det tyder på stor parathed til at opkvalificere sig til de mange opgaver, der er i dag i institutionerne, og dem, der kommer fremover,« siger uddannelseskonsulent Susanne Poulsen, der er en af forfatterne til uddannelsesundersøgelsen.

Den bygger på besvarelser fra 486 pædagoger, og i resultaterne skelnes der mellem efteruddannelse, forstået som korte fagspecifikke kurser og videreuddannelse som professionsrettede videregående uddannelser - for eksempel diplom- og masteruddannelser. Inden for de sidste fem år har fire ud af ti pædagoger været på efteruddannelse, mens én ud af ti har videreuddannet sig. I gennemsnit har pædagogerne taget 1,3 kurser inden for de seneste fem år, og her har de korte kurser på under én eller to uger været langt mest dominerende.

Det falder helt i tråd med en tidligere undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, der viste, at pædagoger er den gruppe blandt FTF's medlemmer - der også tæller lærerne og sygeplejerskerne - der får mindst efter- og videreuddannelse på trods af, at de er motiverede for at deltage i det.



Stort gab. Den nye undersøgelse dokumenterer i det hele taget et stort gab mellem ønsket og behovet for efter- og videreuddannelse på den ene side, og de faktiske forhold på den anden. Men selvom ønsket om efter- og videreuddannelse er stort, er der faktisk andre ting, der står højere på ønskeseddelen. Når pædagogerne bliver bedt om at prioritere, ligger både højere løn, kortere arbejdstid og flere fridage/længere ferie højere på listen - i nævnte rækkefølge. Kun ønsket om bedre pension ligger lavere.

Alligevel mener mere end halvdelen at have et uopfyldt behov for efter- og videreuddannelse, og økonomien - eller mangel på samme - er den altovervejende grund til, at pædagogerne ikke får opfyldt deres behov og ønsker.

»Det er tydeligt, at en væsentlig barriere for pædagogernes efter- og videreuddannelse er manglende økonomiske ressourcer. Det handler om kursusbudgetter, der er for små. Økonomien til efter- og videreuddannelse er generelt ikke tilstrækkelig til at imødekomme pædagogernes ønsker og behov, og derudover er vikarbudgettet i den enkelte institution ikke stort nok til at dække medarbejdere ind, mens de er væk,« siger Susanne Poulsen.



Planer mangler. Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af alle kurser betales af institutionernes egne anstrengte budgetter, hver fjerde regning er betalt af kommunen, to procent har pædagogerne betalt af egen lomme, mens 18 procent af kurserne er finansieret i en kombination.

Pædagogerne anfører selv den manglende økonomi som den væsentligste årsag til, at de ikke får den efter- og videreuddannelse, de har behov for. Men også travlhed, manglende vikar-dækning og planlægning nævnes som årsager.

I de daginstitutioner, der har en decideret uddannelsesplan, er pædagogerne gennemsnitligt på flere kurser end andre og er derfor mere tilfredse, ikke bare med deres efteruddannelse, men også med deres arbejde.

Det er imidlertid kun 17 procent af institutionerne, der har en decideret uddannelsesplan, og det er en af grundene til, at BUPL nu vil satse på at få efter- og videreuddannelsen højere på dagsordnen.

Det vil forbundet blandt andet forsøge gennem en påvirkning af det overordnede politiske niveau ved hjælp af lobbyarbejde, samarbejde med ministerier, deltagelse i råd, udvalg og CVU-bestyrelserne. Ved centrale og lokale forhandlinger vil man samtidig forsøge at få kommunerne til at bruge flere penge på området, mens institutionerne skal hjælpes til at tænke uddannelse ind i udviklingen ved hjælp af mere information og forsøgs-projekter, der kan vise vejen.

En stor del af satsningen sættes igang ved en uddannelseskonference i for-året for medlemmer, fagforeninger, politikere og andre beslutningstagere.