Pædagoger til ældre; Se mennesket bag rynkerne

Sigrid Korsager var ikke i tvivl, da Sønderhald Kommune søgte sin første pædagog til plejehjemmet Møllehjemmet. Igennem årene har hun taget turen fra vuggestue, børnehave og SFO og hun var klar til at prøve noget helt nyt.

"Jeg kan godt lide nye udfordringer og pionerarbejde og ville gerne være med til at udvikle ældreområdet med fokus på pædagogikken," fortæller Sigrid Korsager.

Hun fik jobbet og samtidig besked om, at hendes ansættelse var et forsøg.

"Jeg følte mig lidt som et eksperiment," griner hun og tilføjer:

"Det var et stort ansvar, for hvis det nu ikke fungerede for mig, var jeg så skyld i, at pædagoger fremover ikke blev ansat i ældreplejen?"

Det er knap fire år siden, at Sigrid Korsager blev ansat til at arbejde pædagogisk med de ældre. Det vil sige lave aktiviteter med dem, tale med dem, lytte til dem. Se mennesket bag rynkerne. Færdigheder som forvaltningen forventede, at Sigrid Korsager via sin pædagogiske baggrund har.

Hun forstod hurtigt, at hun skulle fare med lempe i sit nye job. Nok blev hun taget pænt imod på Møllehjemmet, men visse steder lurede en vis skepsis fra de øvrige faggrupper på plejehjemmet.

"Holdningen var lidt den, at nu kom jeg og lavede det sjove med beboerne, mens de selv skulle nøjes med alt det praktiske arbejde. Det var undertiden hårdt at være den eneste pædagog. At skulle præsentere mine kompetencer og blive hørt. Bare at få lov til at låne folks ører var ind imellem svært," siger Sigrid Korsager, der især husker et af de første fællesmøder på plejehjemmet.

"Her blev personalet inddelt i grupper efter fag, så der stod jeg helt alene. Man kan nemt blive jordet - især i begyndelsen. Med min usikkerhed følte jeg, at de andre faggrupper for eksempel til hver en tid kunne tromle mig med fagord og medicinske udtryk. Derfor er det vigtigt, at den øverste leder har hele personalegruppen bag sig, når der skal ansættes en pædagog. Og at lederen får skabt en forståelse for, hvad pædagogen kan. At vi ikke bare bager boller og læser bøger, men at vi kan støtte de ældre og skubbe på, så de får mere livskvalitet," siger Sigrid Korsager og understreger, at hun selv har haft opbakning fra ledelsen hele tiden - og også hurtigt fik det fra kollegerne.



Sundhed - ikke sygdom. Sønderhald Kommune på Djursland er blandt de første kommuner herhjemme, der besluttede sig for at ansætte pædagoger i Ældreplejen. Det blev en naturlig forlængelse, da man indførte leve-bo miljøer. Her blev traditionel plejehjemstankegang skrottet til fordel for miljøer, der sætter fokus på de ældres hverdagsliv. I den forbindelse erfarede leder af ældreområdet Sonja Møgelsvang, at faggrupper som sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter ofte kom til kort.

"Sygepleje og rengøring fyldte for meget i personalets omgang med de ældre. Der blev brugt meget tid på praktiske gøremål som at få de ældre vasket, plejet og givet mad, men det er jo ikke det, der fylder mest i et normalt menneskes hverdagsliv. Det var svært for personalet at forstå, hvad vi ville have, når vi sagde, at der skulle mere liv ind i ældreplejen. Og det var samtidig svært for os at præcisere, hvad det egentlig var, vi mente," fortæller Sonja Møgelsvang, der er uddannet sygeplejerske og derfor også selv havde de sundhedsfaglige briller på, når hun så på ældreområdet.

"I stedet for at fokusere på sygdom, skulle sundheden fylde i hverdagen. Hele bøtten måtte vendes rundt. Hvis vi ville ændre noget, havde vi brug for folk, der kan anskue mennesket fra en anden vinkel. Som kan løse konflikter, som kan noget med samvær og med relationer. Det kan pædagoger," siger Sonja Møgelsvang, der i dag har i alt seks pædagoger ansat i ældreplejen. Heraf fire på Møllehjemmet.



Fingrene i bolledejen. Tankegangen i Sønderhald er vand på Søren K. Lauridsens mølle. Han er rektor på Jydsk Pædagog-Seminarium og har i årevis opfordret pædagoger og kommunerne til at koble pædagoger og ældre sammen. Det har han af flere grunde.

"Dels er pædagogisk arbejde per definition et livslangt foretagende, der skal sikre den velfærd, mennesker har krav på fra fødsel til død. Pædagoger er gode til at yde omsorg, og så kan de sætte gang i kulturelle, meningsfyldte aktiviteter til gavn for ikke mindst svage ældre. Endelig har pædagoger en uddannelse, der gør, at de vil være gode ledere på ældreområdet," siger Søren K. Lauridsen.

Den opfattelse deler de øjensynligt i Sønderhald. I hvert fald var pædagog Dorte Lomholt et naturligt valg som konstitueret leder på Møllehjemmet, da den tidligere leder gik på barselsorlov sidste år. Omstruktureringer på plejehjemmet har siden gjort, at Dorte Lomholt i dag er ansat som leder af de to bo-enheder på Møllehjemmet, der sammenlagt huser 18 beboere. Lederjobbet forhindrer hende dog ikke i at tilbringe megen tid hos de gamle.

"For at kunne fungere som leder skal man have fingrene i bolledejen. Det har ikke været praksis hos tidligere ledere, men for mig er det helt fundamentalt. Jeg ved, hvad der sker blandt personale og brugere, og det gør, at jeg har kunnet påvirke med mine synspunkter på rekordtid," siger Dorte Lomholt.

Hun er ikke i tvivl om, hvad det er for kvaliteter, pædagoger kan bidrage med i ældreplejen.

"Pædagoger har en mission. Vi kan se, hvilke kompetencer det enkelte menneske har, og hvad det indeholder, og det handler vi på. Vi ser på, at det hele menneske er i trivsel. Hvor fokus her på stedet tidligere var mest på den somatiske trivsel, har vi som pædagoger mere øje for den sociale trivsel hos beboerne," siger Dorte Lomholt.



Ediths forvandling. Ediths historie er et eksempel på, hvordan pædagogerne søger at nå ind til et menneske. Edith var en syg og træt gammel dame, da hun flyttede ind på Møllehjemmet for nogle år siden. Hun kom fra en genoptræningsafdeling og havde et langt sygdomsforløb bag sig.

I papirerne stod der, at hun tilbragte det meste af sin tid i sengen. Hun var skrøbelig, havde dårlig ryg og ønskede ikke andre menneskers samvær. Allerhelst ville hun blive i sin seng, og hendes behov begrænsede sig til at blive vendt en gang imellem.

"Det er ikke noget liv at ligge i sin seng en hel dag, og Sigrid og jeg talte en del om, at det måtte kunne gøres anderledes. Mange andre faggrupper ville respektere Ediths ønske om ensomhed, men vi accepterer ikke ukritisk, at folk vil være alene. I stedet arbejder vi på at få personen væk fra sengen. Så i stedet for at spørge Edith, om hun havde lyst til at drikke kaffe med de øvrige beboere, og dermed give hende muligheden for at sige nej, spurgte vi i stedet, hvornår hun ville drikke kaffe - om det skulle være formiddag eller eftermiddag, og så valgte hun eftermiddag," fortæller Dorte Lomholt.

I begyndelsen deltog Edith bare i ti minutter. I dag er hun med på lige fod med de andre beboere.

"Der er sket en forvandling med hende. Der er tændt lys i hendes øjne igen, siger familien. Nogle faggrupper vil måske som udgangspunkt synes, at vi bruger megen tid og energi på at få hende ned i fællesrummet for at drikke kaffe i ti minutter. Men de kan godt se, hvor glad hun bliver af det, og derfor griber de bolden og fortsætter vores arbejde med Edith. På den måde lærer vi af hinanden," supplerer Sigrid Korsager.

Hun har selv oplevet at være kontaktperson til en ældre, meget ulykkelig mand, der gav udtryk for, at han bare ønskede at dø. Sigrid Korsager gav sig til at tale med ham, spørge ind til hans sorg og fandt derved ud af, at han savnede sin afdøde hustru, og at savnet især blussede op ved juletid.

"Det er sin sag at turde sætte sig ned hos en gammel mand og spørge, hvorfor han har valgt at dø. Store eksistentielle spørgsmål er svære at stille for mange faggrupper, og her kan pædagoger noget. Vi tør gå ind bag facaden, vi vil finde en forklaring. Vi tør turde uden at vide, hvor det ender," siger Dorte Lomholt og understreger, at det selvfølgelig også handler om personlighed. At det ikke er uddannelse det hele.

"Vores beboere kommer ikke herfra igen. Det ved vi. Men som pædagoger tror vi på den fortsatte udvikling af mennesker. Ikke på afvikling. Forskellen på os og andre faggrupper er, at vi ikke har noget redskab. Vi har kun os selv. Derfor er det nødvendigt at have hår på brystet, for det er pionerarbejde. Men det er spændende, berigende og krævende," siger de to pædagoger samstemmende.

I forvaltningen noterer Sonja Møgelsvang sig med tilfredshed, at det ikke kun er beboerne, der er glade for pædagogerne. Efterhånden som de har bevist, at de kan andet og mere end at drikke kaffe og læse aviser, er tilbagemeldingerne til ældrechefen, at der er kommet mere liv blandt personalet.

"Der er skabt et tværfagligt team, hvor man kan lære af hinanden, og hvor man respekterer hinandens faglighed. De meldinger, jeg får fra de andre faggrupper, er, at de er meget glade for pædagogerne. De bringer en anden dynamik ind i personalegruppen. Det har givet engagement og spænding i arbejdet, og det skaber et godt miljø og personer, der trives. Det smitter selvfølgelig af på beboerne," siger Sonja Møgelsvang.





En dagvagt på jobbet



Sigrid Korsager møder klokken syv og går i gang med at hjælpe beboerne op af sengene. Hun hjælper med almindelig morgenpleje, drikker måske en af dagens talrige kopper kaffe og sludrer lidt. Snakken bruges til at finde ud af, hvordan humøret er hos beboeren. Selvom hun har travlt, prioriterer Sigrid Korsager, at der skal være tid til kaffen. Det giver nærvær og samvær.

Når beboerne er i tøjet, mødes mange til formiddagskaffe i fællesstuen. Typisk serveres der nybagte boller, og især de gamle husmødre holder af komme med gode tips og forslag til andet bagværk.

Når kaffen er drukket, er der måske et fællesarrangement. Det kan for eksempel være en lille gåtur, spil eller snak. Men der er ingen peddigrør og perleplader. I det hele taget bruger pædagogerne ikke tiden på at sætte aktiviteter i gang - det er de dagligdags gøremål, snakken og samværet, der fylder dagen.

For eksempel hjælper pædagogerne med rengøring og tøjvask. De ældre gør selv rent på værelserne, i det omfang de kan, og det giver gode snakke, når for eksempel fotografier af familiemedlemmer tørres af.

Om eftermiddagen hjælper pædagogerne de ældre med at læse avisen, studere dødsannoncer, hussalg og nyheder fra lokalsamfundet.





Derfor er pædagoger vigtige i ældreplejen



• De er skolede i at etablere "det fælles tredje"

• De er gode til at tænke kreativt

• De er skolede til at se mennesket indeni, understøtte

identiteten, etablere en livshistorie

• De er gode til at arbejde med det usikre og åbne og er ikke bundet af mål/middel forhold

• De er gode til at navigere i kaos

• De tør bruge sig selv på en arbejdsplads

• De er gode til at arbejde med grupper

• Gode til krop og bevægelse

• Gode til udeliv

• Gode til kommunikation

(Kilde: Seminarielektor, cand. pæd.pæd. Helle Krogh Hansen, der underviser på Jydsk Pædagog-Seminarium og i årevis har beskæftiget sig med pædagogik i ældreplejen. Er ved at afslutte en ph.d om emnet).