Pædagoger; Sminkede tal om truede børn

De grønlandske pædagoger undrer sig over myndighedernes nye tal for, hvor mange børn og unge, der akut venter på en anbringelse udenfor hjemmet. Tidligere på måneden kom undersøgelsen, som én gang for alle skulle klarlægge omfanget, og tallet er langt lavere end antaget.

Det er det grønlandske landsstyre og det grønlandske modstykke til KL, KANUKOKA, som har foretaget undersøgelsen, og ifølge dem venter 24 børn og unge akut på en anbringelse. Heraf befinder lige knap halvdelen sig stadig i hjemmet med forskellige foranstaltninger.

Det er et stort fald i forhold til KANUKOKA’s forrige undersøgelse fra 2002, som viste at mellem 150 til 200 børn og unge ventede.

PIP er de grøndlandske pædagogers fagforening. Her er formand Kaaliina Skifte rystet over de nye tal.

"Det er klart, at vi ikke kan tro på de tal som det præcise billede på, hvor mange børn og unge der rent faktisk har brug for en anbringelse. Jeg tror, at alle og enhver i Grønland ved, at der er flere end de 24 børn og unge, som venter på anbringelse."

Kaaliina Skifte har en yderst opgivende tone på sin grønlandske accent, når snakken går på, om der nogensinde kommer et reelt tal for hvor mange børn og unge, der venter på anbringelse.

Hun peger på, at undersøgelsen er meget begrænset og kun omfatter de børn og unge, som de enkelte kommuner allerede har besluttet skal anbringes uden for hjemmet.

PIP havde på forhånd opfordret Landsstyret og KANUKOKA til at inddrage hele området herunder sundhedsplejersker, pædagoger, skoler, krisecentre og andre steder, som kan være i berøring med omsorgssvigtede børn. Det kunne give et mere reelt billede af, hvor mange børn og unge, der har brug for en anbringelse, mener de.



Tal kan være højere. I Landsstyret, som står bag undersøgelsen, afviser man ikke, at tallet kan være højere. Landsstyret skriver selv i en pressemeddelelse, at "det skal bemærkes, at behovet for anbringelser af børn og unge kan være højere end de 24, som akut står på venteliste". Til det siger direktør for familiedirektoratet under landsstyret, Tabithe Kristensen:

"Vi siger jo, at tallet godt kan være højere, men for at vide, hvor mange der helt præcist venter i dag, er vi nødt til at antage, at kommunerne følger lovgivningen. Kommunen skal have besluttet, at et barn har brug for anbringelse, før vi kan få et tal."

Hun mener ikke, at Landsstyret og KANUKOKA kunne inddrage hele området i deres undersøgelse.

"Hvis vi begynder at sige "måske" og "måske", så er vi lige vidt. I den her undersøgelse kunne vi ikke tage børn med, som ikke er behandlet i kommunernes

socialudvalg. Så skulle man kalde undersøgelsen noget andet. Måske en oversigt over, hvor mange børn der har problemer," siger Tabithe Kristensen.

Ifølge Kaaliina Skifte drejer det sig dog om noget helt andet.

"Jeg tror, at det handler om penge. Det koster jo at få det her undersøgt. Det handler i høj grad også om vilje. Jeg tror ikke, at det er umuligt at få undersøgt hele området. Man kan godt lave en undersøgelse, der viser hvor mange børn, der har brug for hjælp," siger hun.



Handling vækker glæde. Trods sin skepsis over for tallene, hilser Kaaliina Skifte det velkomment, at der er kommet nogle konkrete tiltag fra Landsstyret og KANUKOKA.

For cirka et halvt år siden indbragte PIP sammen med Nordisk Forum familiedirektoratet for en international domstol for overtrædelse FN’s konvention vedrørende børns rettigheder, fordi de ikke reagerede på KANUKOKA’s undersøgelse fra 2002. Den viste, at mellem 150 og 200 børn og unge ventede på en anbringelse uden for hjemmet.

Nu har Landsstyret og KANUKOKA nedsat en arbejdsgruppe, som på langt sigt skal forsøge at få styr på de administrative uhensigtsmæssigheder i det grønlandske system, som undersøgelsen har påpeget.

Det drejer sig om en central registrering af de børn og unge, som venter på en anbringelse. Sådan en findes ikke i Grønland. I dag må kommunerne, hver gang de har et barn, der skal anbringes, henvende sig til enkelte døgninstitutioner for at høre, om der er plads.

"I fremtiden skal det være muligt for kommunerne at henvende sig ét sted for at se, om der er plads nogen steder. Så kan man centralt henvise til en institution, som passer til barnet," forklarer familiedirektoratets direktør, Tabithe Kristensen.

PIP er glad for dette konkrete tiltag.

"Vi har jo efterlyst noget konkret i utrolig lang tid, så vi synes godt, at vi i første omgang kan bruge det, Landsstyret og KANUKOKA er kommet frem med. Så må vi jo se, om de virkelig mener, at de vil gøre de ting," siger Kaaliina Skifte.

Derfor har PIP også valgt at stille retssagen ved FN-domstolen omkring de omsorgssvigtede børn i bero i et år for at give Landsstyret og KANUKOKA ro til at arbejde.





Sagen kort

Grønland har en lang trist historie for omsorgssvigtede børn og unge, og som vi skrev i Børn&Unge nummer 18/2004, så er debatten omkring dem igen blusset op. KANUKOKA (Kommunernes Landsforening i Grønland) lavede i 2002 en undersøgelse, som viste, at mellem 150 og 200 børn ventede på anbringelse uden for hjemmet.

Som en reaktion herpå rykkede landsstyremedlem for familier Asii Chemnitz Narup ud i pressen og sagde, at ingen kendte det eksakte tal, men at hendes direktorat var kommet frem til tallet 37.

Herefter kom debatten i høj grad til at handle om, hvor mange børn og unge, der egentlig står på venteliste.