Pædagoger letter vejen til skolen

Er I klar? Er jeres gamle børnehaver kommet?" Børnene fra O. A på Grønløkkeskolen kigger på tilskuerne på gulvet foran dem. Jo, deres gamle legekammerater fra børnehaven er på plads, lyder svaret til børnehaveklasseleder Lise Buhr. Forestillingen om prinsesse Pernille, der er blevet væk fra sit eventyr, kan godt gå i gang.

Efter sommerferien skal de unge tilskuere selv begynde på skolen i Tranbjerg syd for Århus, og de følger opmærksomt prinsessen, der møder både Klods Hans, en heks og Trolden Trut, der "kan slå en prut hvert tredje minut". Da forestillingen er slut, inviterer Lise Buhr til et kig ind i klasseværelset.

Børnene har været i klassen en gang før, da de var til indskrivning i januar. Men nu har de bedre tid til at danne sig et indtryk af, hvad skolen har at byde på. Nogle kaster sig over klodserne, andre går stille rundt og ser, hvad der er af spil og dukker. Hyggekrogen bliver også prøvet af.

"Jeg har været ude at snakke med børnene i deres børnehaver. De troede, de skulle lave lektier og sidde stille i skolen, så jeg fortalte dem, at i børnehaveklassen skal de male, dyrke idræt og opføre en forestilling. I dag kan de så selv se nogle af alle de ting, vi arbejder med," fortæller Lise Buhr, der også er formand for Børnehaveklasseforeningen.

Nogle af børnene kommer fra Legehuset Regnbuen.

"At skulle i skole er som at træde over en kæmpegrøft. Alt i børnenes hukommelse har med børnehaven at gøre, og skole, skoletaske, lærer og klasse er kun ord for dem. Så det betyder meget, at de ser skolen," siger Regnbuens leder, Anne Marie Laustsen Hansen.

Lise Buhr og hendes kollega i naboklassen har i flere år haft et tæt samarbejde med de børnehaver, der leverer børn til Grønløkkeskolen. De to besøger de kommende skolebørn i deres børnehaver i marts, børnene kommer hen på skolen og ser eventyrforestillingen i maj, og i juni får de en prøveskoledag i den klasse, de skal gå i. Målet er at gøre det lettere for børnene at sige farvel til børnehaven og goddag til skolen.



Fælles cafédage. En af måderne, pædagoger og børnehaveklasseledere samarbejder på, er ved at mødes til en årlig cafédag. Her diskuterer de stort og småt.

"Betingelsen for et godt samarbejde er, at vi voksne kender hinanden og forstår hinandens kulturer. Pædagogerne skal have tillid til, at vi ikke bruger deres oplysninger til at stemple børnene, men til at give dem så god en skolestart som mulig," siger Lise Buhr.

Hun konstaterer, at tilliden er i orden. Hun får nemlig mere og mere at vide om børnene. Det kan lade sig gøre, fordi forældrene ved indskrivningen til skolen skriver under på, at børnehaveklasseledere og pædagoger må tale sammen om, hvordan deres børn fungerer i børnehaven. Til gengæld giver de ikke tilladelse til, at børnehaveklasselederne må fortælle, hvordan børnene klarer sig i skolen.

"Det svage led i vores samarbejde er, at vi ikke kan give pædagogerne en konkret tilbagemelding i de tilfælde, hvor et barn ikke klarer sig så godt. Selv om der ikke er to børn, der er ens, så ville det kunne give pædagogerne et fingerpeg om, hvorvidt der var noget, de kunne gøre anderledes næste gang," siger Lise Buhr.

Kendskabet til børnene giver skolen et bedre grundlag at danne klasser på, ligesom pædagogerne lettere kan anbefale forældre, at deres barn bør vente et år med at komme i skole. Men det er ikke altid, forældrene er enige, så som noget nyt er Regnbuen begyndt at trække på Lise Buhr.

"Hun kan bedre fortælle om de krav, skolen stiller til børnene, så vi inviterer hende med til et fælles møde med forældrene. Ikke fordi vi skal overbevise dem om, at vi har ret, men for at give dem et bedre grundlag at beslutte sig på. I sidste ende er afgørelsen deres, og den respekterer vi," siger Anne Marie Laustsen Hansen.



Ingen forskole. En anden diskussion på cafémøderne går på, hvor meget skolen skal blande sig i børnenes liv i børnehaverne.

"Vi fortæller gerne om vores mål med børnene i skolen, men jeg skal ikke ind og lave en hel børnehave om. Men derfor kan vi godt påvirke hinanden, og fra skolens side lægger vi ikke skjul på, at pædagogerne gerne må være bevidste om, at de skal arbejde med børnenes sociale kompetencer og deres sproglige udvikling. Et godt sprog er en vigtig forudsætning for at kunne begå sig i det sociale rum," siger Lise Buhr.

Anette Steen Jensen, souschef i Børnehaven Laurbærvænget, understreger, at børnehaven ikke skal være en forskole.

"Vi skal ikke gøre børnene skoleparate i den forstand, at de skal sidde stille på en stol og løse opgaver. Vi skal i det hele taget ikke gøre skolen til noget kæmpestort, for børnene bliver skuffede, hvis de tror, at de skal lære at læse og skrive fra første dag. Men vi kan lære børnene at klippe og måske skrive deres navne. De skal også kunne tage hensyn til hinanden og kunne tie stille, når et andet barn taler," siger Anette Steen Jensen.

Hvis børnene får et chok, den dag de kommer i skole, har pædagogerne ikke gjort deres arbejde godt nok. Derfor kan pædagogerne komme i praktik i en børnehaveklasse en skoledag, og det har Annie Lyck fra Børnehaven Laurbærvænget været.

"Det er lærerigt at se det miljø, vi sender børnene over til. De snuser til skolen, men de har utrolig mange skift. Så synger de, og er der uro i klassen, går de en tur ud. Bagefter leger de noget andet. De har mange af de samme aktiviteter som i børnehaven," siger Annie Lyck.

Hun så også, hvor vigtigt det er, at børnene kan modtage en kollektiv besked og selv finde deres ting frem. En viden, der gør Annie Lyck bevidst om, hvad de skal arbejde med i børnehaven.



Børnenes ansvar. I en periode om efteråret og igen om foråret samler Annie Lyck og Anette Steen Jensen de kommende skolebørn en dag om ugen. Målet er at styrke det enkelte barn i en gruppe af jævnaldrende.

Ofte tager de på ture, og når de kommer tilbage til børnehaven, arbejder de videre med oplevelserne, for eksempel ved at tegne og tale om det, de har set. Her bliver det meget tydeligt, hvis nogle børn har brug for mere voksenkontakt, end de kan få i skolen.

"Til hverdag kan det godt være svært at se, hvem der skiller sig ud. Vi er en funktionsindrettet børnehave, så børnene leger i hele børnehaven på kryds og tværs af deres aldre. Men når vi tager afsted med de ældste børn, skal de selv påtage sig det ansvar at tisse af, finde madkassen og drikkedunken frem og tage jakken på, når vi giver dem besked på det. Kan de ikke det, må vi støtte dem i at lære det," siger Annie Lyck.



Det virker. Lise Buhr kan mærke, at samarbejdet virker. Børnene falder meget hurtigt til, og allerede i den anden skoleuge er de fortrolige med klassen og de nye kammerater.

Et andet pejlemærke er, at der ikke er så mange forældre, der ringer til hende om aftenen som tidligere.

"Vi bygger først og fremmest bro af hensyn til børnene. Men det gør også forældrene trygge. Forældre er ofte meget bekymrede over, hvordan deres børn skal klare skiftet, og det kan let smitte af på børnene. Så jo mere konkret et billede vi kan sætte på skolen, desto lettere får både forældre og børn det," siger Lise Buhr.



Læs mere om samarbejdet i Tranbjerg på www.skolestarten.dk/SkStrtA6Pr.html



Livet i børnehaveklassen

Pædagoger kan hente inspiration til samarbejdet med skolen i en ny bog om børnehaveklassen.

Bogen beskriver blandt andet, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem de arenaer, som tre- til niårige børn befinder sig i, og den belyser, hvorfor det har så stor værdi, at legen bevares og udvikles i børnehaveklassen.

Forfatterne tager også fat i spørgsmål som: Hvorfor er klassens vigtigste projekt den sociale udvikling, hvordan udvikles en pædagogik, der tilgodeser børns opmærksomhed og sprog på mange niveauer, og hvorfor er det så vigtigt at få kroppen med i læringen.

Børnehaveklassen - en del af helheden, redigeret af Lise Buhr, formand for Børnehaveklasseforeningen, Kroghs Forlag, 169 sider, 229 kroner.