Pædagoger betaler for SU under praktik

De pædagogstuderendes organisation, PLS, har agiteret for at få afskaffet den lønnede praktik, siden den blev indført i 1991. Praktiktiden skal bruges til at uddanne sig, ikke til at indgå i normeringen som billig arbejdskraft, mener organisationens medlemmer.

Nu er Undervisningsministeriet klar til at indfri kravet. Men ændringerne kan nemt udløse en regning, som skal betales af det øvrige personale ude på institutionerne. Et flertal i Folketinget vil nemlig kræve, at kommunerne, indirekte skal betale for de studerendes SU. Det sker ved, at staten opkræver et beløb hos kommunerne som svarer til det beløb, staten skal betale i SU til praktikanterne. Den mellemregning begrunder undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i, at praktikanterne har en "arbejdsværdi" for institutionerne, selvom de ikke indgår i normeringerne.

Hos BUPL vækker ministerens strategi forargelse. Formand Birgit Elgaard er utilfreds med, at kommunerne ikke får lov til at beholde de penge, de sparer på praktikantlønninger. De penge kunne så bruges til at ansætte pædagoger og pædagogmedhjælpere i stedet for.

"Ministeren er på katastrofekurs. Hvis regeringen gennemfører sin plan, vil det betyde ca. 1000 færre ansatte i daginstitutionerne, som i forvejen er utroligt underbemandede," siger hun.



Serviceforringelser. Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man også foruroliget over udspillet, som man regner med vil koste kommunerne 2-300 millioner kroner.

"Vi er i en situation, hvor vi ikke kan forklare borgerne, at der vil ske serviceforringelser i pasningen af deres børn, fordi undervisningsministeren vil foretage - hvad der set fra et borgersynspunkt - er nogle tekniske ændringer i en uddannelse. Vi har spurgt til undervisningsministerens begrundelse for ændringen og har fået det svar, at det var et "ordenshensyn". Det synes vi ikke kan bære 300 mio. kroner," siger kontorchef Helene Bækmark.

KL mener ikke, det holder vand, når undervisningsministeren forklarer, at praktikanterne har en "arbejdsværdi," selvom de er på SU.

"Her får undervisningsministeren et problem, for det er nemlig vores indtryk, at bl.a. de uddannelsespolitiske ordførere på Christiansborg ønsker en studiepraktik, hvor de studerende ikke er arbejdskraft. Så set fra vores stol er der umiddelbart nogle ender, som ikke kan mødes," siger KL-kontorchefen.



PLS positiv. Udover de økonomiske konsekvenser frygter Allan Baumann, der er medlem af BUPL's forretningsudvalg, at ændringen i yderste konsekvens kan betyde, at de studerende får en dårligere uddannelse under deres praktik.

Hvis de ikke længere skal indgå i normeringen, vil det nemlig betyde, at de ansatte på praktikstedet får mere travlt. Og dermed bliver der mindre tid til at vejlede praktikanterne.

Men den bekymring deles ikke af Helle Bjerre-

gaard, der er formand for Pædagogstuderendes LandsSammenslutning.

Hun henviser til, at undervisningsministeren har meldt ud, at ændringerne har til formål at styrke læringselementet i uddannelsen.

"Det, jeg har hørt fra Undervisningsministeriet er, at når vi kommer ud af normeringerne, får vi en hverdag, der er præget mere af uddannelse end af arbejde. Og det må vi så tro på," siger hun.