Opfind dit eget legetøj

Gulvet flyder med smadrede magnetstumper, skruer, flammingoplader, papkasser og en mikrobølgeovn, der er skilt ad. En støvsuger med et påklistret joy-stick sender sin støj ud i lokalet, men det distraherer ikke børnene i 2. b. på Katrinebjergskolen, der er optaget af at lege, eksperimentere og opfinde nyt af det gamle skrot, der flyder over alt.

Emilie sidder ved et bord i hjørnet og leger med en gammel printer, som hun har forvandlet til et styrepanel med radar, der opfanger fjendtlige objekter. Panelet betjenes af et edderkoplignende monster med hovedet fra en lyserød panter-bamse. Emilie leger med radaren sammen med Klaus Thestrup, der er lektor i drama på Jydsk Pædagog-Seminarium, og de kommer hele tiden i tanker om, hvad radarenen også skal kunne.

Ved siden af sidder datalogen Ole Caprani fra Datalogisk Institut i Århus dybt optaget af at skille en lommeregner ad sammen med en anden af pigerne. Da de opdager, at lommeregneren nærmest er tom indeni, og at alt faktisk styres af en lillebitte chip, er det svært at se, hvem der bliver mest overrasket: pigen eller datalogen.



Et skud natur og teknik. "Vi sørger for, at børnene får et ordentligt skud natur og teknik. Men samtidig ser vi på læringsprocessen og forsøger at udvikle den," fortæller en af klassens to lærere, Claus Jacobsen.

Han er sammen med blandt andre Klaus Thestrup, Ole Caprani, SFO-lederen Mariann Nygaard og 2. b.s anden lærer, Maria Thrane, med i en tværfaglig udviklingsgruppe i Århus, der gennem forskellige projekter forsøger at få børn til at erobre tidens nye medier på en anderledes - og bedre - måde. Værkstedet "Opfind dit eget legetøj" er ét af dem.

I flere uger op til Dansk Naturvidenskabsfestival, der fandt sted i slutningen af september og begyndelsen af oktober, arbejdede klassen hver onsdag på denne måde, og det var her, Børn&Unge aflagde besøg. Projektet blev afsluttet med, at børnene flyttede deres værksted til et udstillingsrum på Århus Rådhus i fire dage.

"Det kan godt være, at andres projekter på festivalen bliver mere færdige end vores, men de er garanteret ikke så fantasifulde," mener Claus Jacobsen.

Og det har han sikkert ret i. Hvem andre end Niels fra 2. b. ville for eksempel have opfundet en maskine, der kan fjerne det sure i gummistøvlerne?

"Vi har fået en blæser til at køre, og det er så meningen, at man kan sætte gummistøvlen ovenpå. Så kan maskinen fjerne det sure," fortæller Niels alvorligt.

Børnene fik fra begyndelsen at vide, at de måtte skille alting ad - skrue videoen fra hin-anden, hamre på tastaturet, klippe hovedet af dukkerne. Det var de ikke vant til, og i begyndelsen var de lidt forsigtige. Det er de ikke mere.

Laura fortæller, at hun sidste onsdag satte propeller på en tøjskildpadde. Men selvom hun fik propellerne til at snurre rundt, ville skildpadden ikke flyve, og det er hun lidt skuffet over.

For udenforstående ser opfindelserne måske lidt ufærdige ud. De fleste er holdt sammen af gaffatape, men det er fordi, det er prototyper, fortæller Niels. En prototype er opfinderens første opfindelse af en ting, der så senere kan laves flot på en fabrik. Det har børnene helt styr på.



Pædagogisk laboratorium. Udviklingsgruppen har mødtes gennem flere år, og Klaus Thestrup mener faktisk, at gruppen er nået frem til en helt ny pædagogisk metode i deres "pædagogiske laboratorium":

"Vi har ændret voksenrollen i læringssituationen. Vi voksne er selv deltagere her, og til forskel fra andre læringssituationer kender vi ikke svarene på forhånd. Vi har sprængt "leg-og-lærings-diskursen", der siger, at "nu skal vi lære noget på en sjov måde". For i den diskurs er det givet, hvad børnene skal lære. Det er det ikke her."

Klaus Thestrup understreger, at det nye læringsrum ikke overlader det til børnene selv, hvad de skal lære. De voksne lukker legekulturen ind i læringsrummet, men det er stadig dem, der sætter rammerne for det nye rum.

I udviklingsgruppen taler de om, at pædagogen har fire forskellige roller i det nye læringsrum: Pædagogen er på én gang mester, deltager, guide og aktør.

Mesteren er den voksne, der véd mere end børnene. For eksempel startede denne dag med, at Ole Caprani fortalte klassen, at de skulle holde sig fra batterierne, når de skiller maskinerne ad. Som deltager véd den voksne til gengæld lige så lidt eller mindre end børnene - for eksempel i en leg. Som guide sørger den voksne for, at alle børn har mulighed for at deltage. Hvis et af børnene er ved at glide ud af en gruppe, må den voksne træde ind som guide og få gruppen til at fungere igen. Som aktør medvirker den voksne aktivt i gruppens arbejde.



Piger og teknik. Ole Caprani, der til daglig underviser datalogistuderende på Aarhus Universitet, mener også, at projektgruppen er banebrydende i deres pædagogik. Han er med i udviklingsarbejdet, fordi han selv elsker at eksperimentere og lege, men også fordi han grundlæggende interesserer sig for, hvorfor der er så stor en teknologiforskrækkelse blandt voksne - især kvinder.

"Jeg har flere gange holdt foredrag, og hver gang jeg beder en midaldrende kvinde om at tage en fjernkontrol med to knapper, så vil de ikke. De "forstår sig ikke på teknik", siger de."

"Men det kan da ikke passe, at de fleste af os ikke mener, vi har lært noget om fysik og kemi, når vi alle er blevet undervist i det i årevis," mener Ole Caprani.

At det specielt er kvinderne, der er teknologiforskrækkede, er svært at forklare, men i udviklingsgruppen er de meget opmærksomme på kønsrollerne.

"Det er en udbredt opfattelse, at "piger ikke forstår sig på teknik". Men mange af pigerne her er faktisk mere åbne end drengene for at lære nyt," fortæller Klaus Thestrup.

"For eksempel lærte Ole en af pigerne, hvordan hun kunne sætte strøm til en video-maskine med en lille batteriboks og krokodillenæb. Hun fik den til at bevæge sig, og drengene flokkedes om hende. Da de bad Ole om at vise dem hvordan, henviste han dem til pigen, der så gav sin nye viden fra sig."



Fremtidens opfindere. Ét er, at udviklingsgruppen gerne vil udrydde teknologi-forskrækkelsen og specielt give pigerne nogle succesoplevelser her. Noget andet er, at gruppen også forsøger at tænke teknologien ind i nye sammenhænge. En vigtig del af gruppens ideer er at tænke børn og nye medier sammen med fortællinger. Legen med teknologien drives frem af de fortællinger, som børn og voksne skaber i fællesskab. Dermed forbinder udviklingsgruppen teknologien med kreativiteten, og det er noget, Ole Caprani savner blandt sine voksne datalogistuderende.

"Mine studerende er ikke særligt fortællende og kreative. Mange er rigtig gode til at lave teknikken i en mobiltelefon, men når de bliver bedt om at lave en mere tværfaglig opgave, så kommer de til kort. Det handler om at kunne gå lidt på tværs: Det gør ikke noget, at den ingeniør, der designer køkkenet, også kan lave mad. Hvorfor er knapperne på mikrobølgeovnene så kedelige og ens? Hvorfor er det for eksempel ikke æbler og pærer, man skal kramme?"

Måske fremtidens opfindere befinder sig i 2. b. I udviklingsgruppen er man i hvert fald ikke i tvivl om, at eksperimenterende medieleg er med til at give fremtidens voksne en evne til både at udvikle og finde på - på tværs.