Omsorgssvigt - Grønlandske pædagoger slår alarm

Da advokat Henrik Karl Nielsen satte sig i flyveren mod Nuuk i begyndelsen af juni, var hans taske fyldt med papirer og artikler om grønlandske børn. Børn, som kan blive hovedpersoner i retssager mod det grønlandske landsstyre for omsorgssvigt af deres yngste borgere.

Artiklerne og beskrivelserne af børnene kender de fleste mennesker i Grønland. Seksuelle overgreb, små børn, som leger sent ude om aftenen, børn, der ikke bliver hentet i daginstitutionen, fordi mor er for fuld, er episoder, der er svære at overse, når man bor i et lille samfund som Grønland. I hver by og bygd kender alle hinanden, og naboerne ved godt, hvem der drikker, og de ser også de blå mærker på kinden.

Problemet er bare, at de sociale myndigheder tilsyneladende ikke ser det, som alle andre ser. Det mener i hvert fald det grønlandske pædagogforbund, PIP. I flere år har forbundet forsøgt at råbe politikere og embedsmænd op, de er gået til pressen og har truet med retssager, uden at pædagogerne føler, det har hjulpet. Pædagogerne mener grundlæggende, at alt for mange børn lider af omsorgsvigt, uden myndighederne gør noget for at forhindre det.

Nu er tålmodigheden brugt op. Pædagogerne vil lægge sag an mod Landsstyret for brud på FN's børnekonvention, og derfor har de sendt bud efter advokat Henrik Karl Nielsen fra advokatfirmaet Norsker & Jacoby.

"I de sidste 13 år har vi råbt op om problemerne, og vi er ikke blevet hørt. Alle kan se, problemerne eksisterer, alligevel bliver det sociale område nedprioriteret," siger Kaaliina Skifte, der er fungerende formand for PIP, mens formanden er på ferie.

Mangel på specialinstitutioner, børnehjem, uddannede pædagoger, plejefamilier og aktive socialarbejdere er ifølge pædagogerne med til fastholde mange børn i en kummerlig tilværelse. Flere bliver udsat for vold og andre krænkelser, uden der bliver grebet ind, og generelt vokser mange børn op i en misbrugsfamilie.

"Alkohol og hashmisbrug spiller en stor rolle i mange af de familier, folk bruger misbruget til at glemme deres problemer," siger Kaaliina Skifte.



Norsk kommune dømt. Henrik Karl Nielsen føler, der er gode chancer for at rejse sager om omsorgssvigt og vinde dem. I Norge er en kommune blevet dømt i en tilsvarende sag om omsorgssvigt, og Henrik Karl Nielsen mener, at grønlandsk og norsk lov på mange måder ligner hinanden. I praksis kan han dog ikke anlægge en generel sag mod landsstyret for omsorgssvigt, i stedet vil han vælge enkelte sager ud og derefter gå efter at få dømt en kommune ad gangen. Det fritager dog ifølge advokaten ikke det grønlandske landsstyre for et ansvar. Hvis kommunerne ikke kan leve op til deres ansvar, fordi de ikke har ressourcer nok, er det landsstyrets ansvar.

"Myndighederne forsømmer på mange måde at gribe ind, selv om de har pligt til at reagere, det er mit indtryk. Der foregår ting på Grønland, som er ret ubehagelige, uden der bliver grebet ind," siger Henrik Karl Nielsen.

Advokaten skal i den kommende tid finde egnede sager. Et godt sted at begynde at lede er i Nuuk. Her har cand.psych. Kirsten Ørgaard netop offentliggjort en undersøgelse, hun har foretaget for Grønlands Arbejdsgiverforening. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af det lokale politis døgnrapporter fra 2002 og 2003.

"Det er foruroligende at se, hvor stor kontakt børn har med politiet. Undersøgelsen viser, at antallet af omsorgssvigtede børn er stigende. Seks til ni-årige børn laver hærværk og butikstyverier, børn bliver udsat for seksuelle overgreb, og der er mange andre problemer. Tallene er alarmerende," siger Kirsten Ørgaard.

I 2003 var 18 procent af alle børn i Nuuk i kontakt med politiet enten som gerningsmænd, ofre eller involveret i episoder, hvor politiet var mødt frem. Ofrene har for det meste været udsat for seksuelt misbrug, vold eller er blevet fundet på gaden eller afleveret af andre mennesker. Fra 2002 til 2003 steg antallet af registreringer med børn i politiets døgnrapporter med 41 procent. Ifølge undersøgelsen er 137 børn så omsorgsvigtede, at de på grund af traumer vurderes som behandlingskrævende.

"Det bør få os alle til at sige, vi vil ikke længere finde os i det. Det gælder både Landsstyret, kommunerne, private organisationer. Vi skal bruge alle kræfter på at få vendt udviklingen. Der er brug er for en tværfaglig indsats. Vi må trække på erfaringer fra Danmark, Norge og Sverige for at få løst problemerne," siger Kirsten Ørgaard.



Myndigheder svigtede. Chefdistrikts-lægen Rune Jacobsen er en mand, som ikke længere vil finde sig i det. Han har meldt grønlands sydligste kommune, Nanortalik, hvor han selv arbejder, for misrøgt af børn. Han fik kendskab til sager, hvor børn har lidt omsorgsvigt i op til flere år, uden myndighederne har grebet ind.

"En enlig mor med tre børn drikker voldsomt og ryger meget hash. Børnenes aftensmad består af margarine og mariekiks. Kommunen blev gjort opmærksom på det i 2004, men der er stadig ikke sket noget. De har heldigvis nogle gode naboer," siger Rune Jacobsen.



En anden sag viser, der kan gå endnu længere tid, uden nogle griber ind. Rune Jacobsen fortæller om en pige, der i dag er 14 år og ikke er til at styre. Allerede da pigen var fire år, blev det noteret i hendes sag, at moren havde brug for støtte for at styre datteren.

"Der er ikke sket en pind," siger Rune Jacobsen.

Den mest groteske sag, Rune Jacobsen kender til, handler om en far, der misbrugte sine to døtre seksuelt. Sagen blev anmeldt til politiet og de sociale myndigheder. Kommunens midlertidige løsning var at sætte en lås på pigernes værelse, så faren ikke kunne komme ind til dem igen.

"Der er mangel på handlekraft, måske er det, fordi sagsbehandlerne kender dem, de skal sagsbehandle, så kan det være svært at skære igennem," siger Rune Jacobsen.



I udvalg. Tommy Marø har kun været medlem af Landsstyret i få måneder, men sidder nu med ansvaret for familier. Han er ikke glad for anklagen mod Landsstyret.

"Jeg synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at PIP vil anklage Landsstyret for omsorgssvigt. Det er dog godt, at der er forstærket fokus på omsorgssvigt, således at debatten atter kommer i gang, og der bliver handlet for at mindske omfanget. Landsstyret er netop ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forberede forskellige tiltag, såsom oplysningskampagne, der skal køre gennem de næste par år," siger Tommy Marø, der dog pointerer, at Landdstyret ikke har mange penge til at lave den helt store indsats.



Desuden er Landsstyret i gang med at etablere en central venteliste, hvor ansøgninger om optagelse på døgninstitutioner skal registreres. I løbet af en måned vil Landsstyret derfor have et overblik over behovet for døgninstitutionspladser.



Folk kender hinanden. Pædagogerne anklager myndighederne for ikke at reagere på, at mange børn vokser op i et utrygt hjem. Spørgsmålet er, hvorfor mange grønlandske børn har det dårligt.

"I de sidste 50 år er der sket en voldsom udvikling på Grønland fra at være et fisker- og fangersamfund til at være et moderne, internationalt samfund. Ikke alle kan følge med, ikke alle har været parate. Skellet mellem dem, som klarer sig godt og tager en uddannelse, og dem som ikke kan følge med, bliver større," siger Kirsten Ørgaard.

Det er dog på tide at lade være med at bruge de store omvæltninger i Grønland som en undskyldning for problemerne, mener Agnethe Nielsen. Hun er tidligere borgmester og landstingsmedlem og nåede at være aktiv politiker i 35 år, inden hun gik på pension. Hun har altid været engageret i socialpolitik og følger stadig området.

Hun mener, et af de store problemer er, at grønlænderne har meget svært ved at blande sig.

"Alle kender hinanden i de små samfund, men det er et grønlandsk problem, at folk holder sig for sig selv. Folk har svært ved at blande sig, og forældrene henvender sig ikke til myndighederne for at få hjælp," siger hun.

Agnethe Nielsen mener også, at de sociale myndigheder er alt for passive.

"Socialrådgiverne skal gå ud i marken, føle sig frem, i stedet for at sidde på deres kontorer. På den måde ville de få øje på alle problemerne og hjælpe," siger hun.

Landsstyremedlem Tommy Marø mener også, at nogle af Grønlands problemer med omsorgssvigt handler om tabuer.

"Som befolkning har vi nok i et vist omfang været for tavse om omsorgssvigt, selv om emnet har været berørt flere gange i forskellige sammenhænge. Nu er der ekstra fokus på problemet, og den fokus skal vi bruge konstruktivt ved at indlede et samarbejde med forskellige fagfolk og interesserede for at sikre børnene den bedst mulige opvækst," siger Tommy Marø.