OK 05; OK på en ny måde

Drejebogen for overenskomstforhandlinger på det kommunale arbejdsmarked er blevet skrevet om, så de, der før først kom på scenen i anden akt, denne gang åbner forestillingen. Der er nye, uprøvede kræfter i hovedrollerne, og der er gjort mere plads til improvisationer og solopræstationer. Ude i kulissen holder desuden et spand sorte heste. Det kan ende godt, men det kan også sagtens gå galt.

Forestillingen hedder "OK på en ny måde" og handler om 566.000 kommunalt ansattes løn- og arbejdsvilkår efter 1. april 2005, når de nuværende overenskomstaftaler udløber.

Første akt indledtes i går den 8. oktober, da BUPL og de øvrige 54 personaleorganisationer i forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) tog hul på forhandlingerne med deres arbejdsgivermodpart. Efter den gamle drejebog ville det have været KTO, som lagde for. Det gør KTO ikke denne gang, og det betyder blandt andet, at der formelt set ikke findes en på forhånd givet økonomisk ramme, som enkeltorganisationernes forhandlinger skal holde sig inden for.

Anden akt indledes 3. december, når KTO træder på ind scenen. Forhandlingsfællesskabets krav er i antal få, nemlig 10, men i betydning meget centrale. Det allervigtigste er kravet om generelle lønstigninger, der er så store, at alle ansatte, alene i kraft af dem, får deres realløn sikret.

Indholdet af tredje og sidste akt, som indledes 1. marts, kendes ikke. Hvis spillet går, som KTO og arbejdsgiver siger, at de ønsker og satser på, så er der til den tid indgået forlig, som kan sendes til urafstemning. Hvis ikke, venter Forligsinstitutionen og derefter muligvis en storkonflikt.



Plads til forskelle. Den nye drejebog og dens såkaldt omvendte forhandlingsmodel indeholder både muligheder og risici.

Det eksemplariske forløb vil indebære, at de 55 organisationer i KTO hver for sig får lagt en overenskomstprofil, som tager hensyn til deres specielle ønsker og arbejdsområdets kultur, hvorpå det store KTO-fællesskab sikrer, at den økonomiske basis i overenskomsterne er i orden, og at alle - små som store - kommer med hen over målstregen.

Risikoen er, at arbejdsgiverne - af frygt for at få et arbejdsmarked, som på grund af alt for store forskelligheder ikke er til at administrere - laver et hurtigt forlig med en organisation, der er så tilpas stor, at dens resultat kan blive skabelonen, alle andre overenskomster passes ind i. Fremgangsmåden kendes fra det private arbejdsmarked, hvor det gerne er det selvbevidste CO Industri, som lægger linjen. Hvem det i givet fald bliver på det kommunale områder, kan der kun gisnes om, men BUPL bliver det næppe.

"I tør ikke. I kan politisk ikke holde til det. Og I er nok heller ikke store nok til at kunne få bolden til at rulle," har arbejdsmarkedsforskeren Jesper Due udtalt. Han peger i stedet på Danmarks Lærerforening eller HK Kommunal.

KTO-toppen er bevidst om, at arbejdsgiverne kan have interesser i et tidligt, rammesættende forlig, men mener at have taget sine forholdsregler.

"Vi har i KTO-fællesskabet givet hinanden håndslag på, at arbejdsgiverne ikke skal slippe af sted med at skolde nogen. Alle organisationer skal have mulighed for at føre realitetsforhandlinger, alle skal opnå et rimeligt resultat, og ingen vil blive efterladt på perronen, når toget kører," sagde KTO's formand og forhandlingsleder, forbundsformand Dennis Kristensen fra Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), på et seminar for arbejdsmarkedsjournalister torsdag i sidste uge.

Alle skal med, og alle skal have, men alle skal ikke nødvendigvis have det samme. Hele formålet med at lade organisationerne være spilførende, mens KTO nøjes med at tage sig af nogle få og overordnede spørgsmål, er ifølge Dennis Kristensen netop at skaffe rum for forskelligheder på det kommunale arbejdsmarked.



Nye spillere. Det er ikke bare spillereglerne, der er nye ved OK 05. Det er også spillerne, og det endda på begge sider.

Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S) debuterer som forhandlingsleder hos arbejdsgiverne, mens Dennis Kristensen er ny hovedrolleindehaver på lønmodtagersiden. Eneste genganger i KTO's forhandlingsdelegation er Kim Simonsen fra HK Kommunal. Resten - Birgit Elgaard, BUPL, Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening, Jørgen Mosbæk, Halinspektørforeningen, Gorm Leschly, Gymnasieskolernes Lærerforening, Jakob Bang, PMF, og Kirsten Nissen, Socialpædagogernes Landsforbund - er med for første gang.

Anders Bondo Christensen frygter nu ikke anarki og kaos i den anledning.

"Vi er bedre forberedt, end vi var forud for forhandlingerne i 2002. Vi har en fælles konfliktstrategi, og vi er også enige om, hvad det er for anliggender, vi går i konflikt på," sagde lærerforeningsformanden på presseseminaret.

Der bliver ikke noget KTO-forlig, medmindre der er aftalt generelle lønstigninger, der er så store, at de i sig selv sikrer reallønnen. Tilsvarende gælder, hvis ikke de kommunalt ansatte kan være sikre på, at deres lønninger stiger i samme takt som privatansattes.



Sorte heste. Det er ikke bare den nye drejebog og de mange nye spillere, som gør denne overenskomstforhandling speciel. Det gør også det forhold, at Dansk Sygeplejeråd og de andre organisationer i Sundhedskartellet er udtrådt af KTO, og derfor forhandler for sig selv. Målsætningen er ekstraordinært store lønforbedringer til sygeplejersker og andet sundhedspersonel. Uanset hvad arbejdsgiverne gør, er der ballade i udsigt. Bøjer de sig, får de med KTO-organisationerne at bestille, og bøjer de sig ikke, jamen, så er sygeplejerskerne vel nærmest nødt til at gå i arbejdskamp.

En anden uforudsigelig faktor er kommunalreformen. Den vil de kommende måneder lægge beslag på så megen opmærksomhed ude i kommunerne, at overenskomstforhandlingerne risikerer at blive trængt ud af politikernes synsfelt.

"Man kan sige, at det giver os friere hænder, men på den anden side er der nødt til at være en bred forståelse for det resultat, vi når frem til," påpegede arbejdsgivernes chefforhandler, borgmester Kjeld Hansen, for nogle måneder siden på en lønpolitisk konference i BUPL.