OK 05; Et ekstra løntrin

Et første skridt på vejen mod en ny kommunal overenskomst blev taget, da forhandlingssammenslutningen KTO og de kommunale arbejdsgivere fredag den 3. december indgik delforlig om, hvad der skal ske i 2005, altså det første år af overenskomstens løbetid. Hvor lang den så bliver - om den bliver to eller tre år - er indtil videre uafklaret.

Aftalen indebærer, at alle ansatte i kommuner og amter 1. april 2005 rykker ét løntrin. Desuden forlænges perioden, hvor arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag til medarbejdere på barselsorlov, med 22 uger. Ændringen har virkning fra 1. oktober 2005.

For begge forbedringer gælder, at de kun materialiserer sig, hvis de videre forhandlinger producerer et samlet forlig. Hvis de ikke gør det, bortfalder også delforliget.



Almindelig tilfredshed. På begge sider af forhandlingsbordet spores tilfredshed med dette første delresultat.

"Mange temaer udestår, inden en samlet aftale er på plads, men med dagens aftale har vi ryddet budgetusikkerheden vedrørende 2005 af vejen," noterede således arbejdsgivernes hovedforhandler, borgmester Kjeld Hansen (S).

Når man er gået med at forlænge perioden, hvor der betales pensionsbidrag til ansatte på barselsorlov, så er det ifølge Kjeld Hansen udtryk for, "at arbejdsgiverne ikke mener, at det at holde barselsorlov skal have økonomiske konsekvenser for folks økonomiske tryghed senere i livet".

KTO-formand Dennis Kristensen anslår også de optimistiske toner.

"Vi har fået et vigtigt gennembrud i overenskomstforhandlingerne. Parterne har vist, at vi gerne vil opnå resultater ved forhandlingsbordet. Samtidig vil vi gerne sende et positivt signal om at sætte skub i de enkelte organisationers egne forhandlinger," siger Dennis Kristensen, idet han dog indrømmer, at der er lang vej endnu.

BUPL-formand Birgit Elgaard, der som medlem af KTO's forhandlingsudvalg sad med, da delforliget blev kreeret, siger, at hun er glad for på begge sider af bordet at have oplevet villighed til at skabe resultater.

"Vi har fået en delaftale, som vi godt kan være tilfredse med," siger Birgit Elgaard.



Stærke viljer. Arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen fra Handelshøjskolen i København aner bag kompromisset en stærkt vilje hos begge overenskomstens parter til, at "det her, hvor svært det end ser ud, skal lykkes".

"Arbejdsgiverne har givet nogle ret store indrømmelser for i det samlede resultat selv at kunne komme igennem med deres kæpheste."

Høre tale om, at de har opgivet deres ønske om at få styrket den lokale løndannelse, vil Dorthe Pedersen derfor heller ikke.

"Det kan de politisk ikke holde til, og det kan finansministeren da slet ikke," siger hun.

Den formodning bestyrkes af et andet budskab fra arbejdsgivernes hovedforhandler.

"Det økonomiske råderum for 2005 er så smalt, at vi ikke har skønnet, at der var realistiske muligheder for at aftale en central finansiering til lokal løndannelse af en passende størrelse. Men det indebærer naturligvis, at vores forventning om, at der skal afsættes centrale midler til finansiering for de efterfølgende overenskomstår er tilsvarende større," fastslår Kjeld Hansen.



Forlig i sigte. Jørgen Steen Madsen fra FOAS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) ved Københavns Universitet kalder delforliget en meget stærk symbolsk markering.

"Delforlig er set før, men ikke med et så markant indhold. Det viser to ting: At forhandlingerne denne gang er ekstremt vanskelige, og at der arbejdes meget seriøst med at finde forligsmulighederne. Havde du spurgt mig for en måned siden, ville jeg have sagt, at man bevægede sig mod en konflikt. Nu tegner billedet noget anderledes. Ganske vist er der store problemer ved enkeltorganisationernes forhandlingsborde, men med delforliget er der givetvis skabt et grundlag for at komme videre, " siger Jørgen Steen Madsen.

En første pejling på, om Jørgen Steen Madsen har ret i den vurdering, vil for BUPL's vedkommende vise sig fredag 17. december, når tredje akt i de specielle pædagogforhandlinger går over scenen. Vigtigste - og sværeste - temaer er ny lønmodel og ledelsesstrukturer på daginstitutionsområdet, herunder arbejdsgivers forslag om en fælles lederoverenskomst for hele det pædagogiske arbejdsmarked samt afskaffelsen af den såkaldte normeringspligt. Det er den, der siger, at der ved enhver institution skal normeres en stilling som leder og souschef/stedfortræder.

Næste KTO-forhandling er berammet til fredag 7. januar.



Det betyder forliget for pædagogerne

Pædagoger rykker som andre kommunalt ansatte et løntrin 1. april 2005. Lønstigningen gives med fuldt og helt gennemslag, hvilket indebærer, at der ikke kan ske modregning i bestående vilkår.

Oprykningen betyder, at en pædagog på løntrin 20 i laveste stedtillægsområde får en årlig lønstigning på 3730 kroner, kollegaen på løntrin 29 stiger med 4356 kroner, souschefen på løntrin 32 stiger med 4653 kroner, og lederen på løntrin 46 stiger med 6369 kroner. Beløbene er større, jo højere stedtillægsområde ens arbejdskommune er henført til.

Lønstigningen, der andrager 1,5 procent, for pædagogstuderende dog 1,57 procent, er den største lønfremgang i første overenskomstår siden overenskomstfornyelsen i 1987.

KTO beskriver virkningen af den aftalte pensionsforbedring til ansatte på barselsorlov med dette eksempel: For en 25-årig kvinde med en årsløn på 240.000 kroner og et pensionsbidrag på 14,3 procent, som går på barselsorlov to gange i sit arbejdsliv, vil det som pensionist fra 65. til 75. år betyde mere end 80.000 kroner i ekstra pension.