Nyt dagpengesystem fra 2017. Dimittender betaler for fleksibiliteten

Regeringen og Folketingets to største partier, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, er blevet enige om et nyt dagpengesystem, som skal træde i kraft 1. januar 2017. Aftalen lægger sig tæt op af Dagpengekommissionens forslag og giver ledige mulighed for at forlænge dagpengeperioden til tre år. Det vil også blive nemmere at genoptjene retten til dagpenge.

Det nye dagpengesystem vil nemlig belønne folk, der kun kan finde arbejde i enkelte dage. Man kan optjene op til et tredje år på dagpenge ud fra et princip om, at en dags arbejde giver to ekstra dage på dagpenge.

Mange pædagoger må nøjes med vikariater og korte kontrakter. Med de nye regler vil selv kortvarigt vikararbejde gøre det nemmere at forlænge dagpengeperioden, forudsat, selvfølgelig, at man har nok af det kortvarige vikararbejde.

»Så på den måde er det et godt forslag for arbejdsløse pædagoger,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, formand for BUPL’s a-kasse og hovedkasserer i BUPL.

Alle timer, den ledige arbejder, vil automatisk blive skrevet ind på den lediges beskæftigelseskonto. Bliver timerne ikke brugt til at forlænge dagpengeperioden med et tredje år, fordi den ledige har fået arbejde, kan timerne tælle med, så man hurtigere genoptjener retten til dagpenge.



Urimelige karensdage. Dagpengeforliget fastholder karensdagene, men antallet bliver sat ned fra de otte karensdage, Dagpengekommissionen foreslog, til tre. Som ledig kan man undgå karensdagen, hvis man i de fire måneder op til den har haft 20 dages beskæftigelse.

»Vi havde helst set en dagpengeaftale helt uden karensdage, da det jo reelt er en nedsættelse af dagpengesatsen. Tre karensdage er bare tre dage for meget, men jeg er glad for, at vi i det mindste fik nedbragt antallet af karensdage,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

De færre karensdage betyder, at dagpengeforliget ikke kan holde sig inden for den nuværende økonomiske ramme for dagpengesystemet. Der mangler 300 millioner kroner, som de tre forligspartier vil finde i forbindelse med finansloven for 2017.



Dyrt for nyuddannede. De nyuddannede kommer til at bidrage til finansieringen af reformen. Satsen for nyuddannede bliver sat ned fra 82 procent af den maksimale dagpengesats til 71,5 procent, svarende til 12.811 kroner om måneden. Dog vil forsørgere fortsat blive på 82 procent af den maksimale dagpengesats.

Lasse Bjerg Jørgensen er skuffet over, at politikerne har valgt at beskære dimittendsatsen så kraftigt.

»I BUPL har vi stået stejlt på, at der ikke skulle være forringelser for de nyuddannede. Vi har i øjeblikket stor ledighed blandt vores nyuddannede pædagoger, fordi kommunerne har sparet på børneområdet i flere år. Det er ikke i orden, at de skal straffes dobbelt, ved at deres dagpengesats skæres ned,« siger han.

Dimittendsatsen bliver så lav, at der næsten ikke vil være forskel på dagpenge og kontanthjælp, påpeger Lasse Bjerg Jørgensen.

»Jeg frygter, at færre nyuddannede vil forsikre sig, hvilket vil belaste kontanthjælpssystemet og svække hele dagpengesystemet,« siger han.

Med de nye regler vil knap 9.000 personer hvert år miste retten til dagpenge, vurderer Dagpengekommissionen. I 2013, hvor dagpengeforringelserne med to års dagpenge slog igennem med fuld styrke, mistede flere end 30.000 personer dagpengeretten.