Ny unersøgelse dokumenterer. Børn af kortuddannede er mest usunde
Ny unersøgelse dokumenterer. Børn af kortuddannede er mest usunde
Der ligger for lidt fisk, rugbrød og broccoli på børnetallerknerne i familier, hvor forældrene har en kort uddannelse. En ny undersøgelse fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser, at børn af forældre med en kort uddannelse ofte mangler de sunde omega-3 fedtsyrer, at de spiser for få fiberholdige madvarer, og at flere vejer for meget.
I undersøgelsen deltog 715 børn i alderen 8-11 år. Børnene fik taget blodprøve, blev målt og vejet, fik undersøgt deres kropssammensætning i en helkropsscanner, fik målt fysisk aktivitet og registreret deres kost i 7 dage.
Forældres uddannelsesbaggrund kan også have konsekvenser for deres børns fremtidige kostvaner. Når først grundlaget for de dårlige kostvaner er lagt, kan det være svært at bryde med dem igen. Samtidig kan nogle af følgevirkningerne ved tidlige, dårlige kostvaner være, at børnene udvikler sukkersyge eller hjerte-kar-sygdomme i deres voksenliv, især hvis de ikke formår at bryde med de usunde vaner.
»Der er brug for at sætte fokus på, at ulighed i de kostvaner, vi har med hjemmefra, kan have stor betydning for vores fremtidige velfærd,« siger Camilla Damsgaard, der er ansvarlig for undersøgelsen.
Tilbyd sund mad. Hun foreslår, at daginstitutioner, skoler og fritidsordninger tilbyder alle børn sund og varieret mad, meget gerne på en måde, der ikke belaster forældrene økonomisk.
»Det er tidligere påvist, at den mad, børn får i skoletiden og i fritidstilbud, udgør op mod halvdelen af deres daglige energiindtag. Ved at forbedre den kost, tror vi, at man kan gøre meget for børnenes sundhedsprofil,« siger Camilla Damsgaard.
I 2010 blev den obligatoriske madordning i daginstitutioner indført og samtidig gjort frivillig. Det blev op til den enkelte børnehave eller vuggestue i kommunerne at beslutte, om de ville have en fælles ordning.
»Frokostordningerne skal tilbage i daginstitutionerne, og det er et kommunalt ansvar,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær i BUPL, til BT.
»Ellers bliver det de ressourcestærke forældre, der vælger ordningerne til, mens de udsatte børn fortsat sidder tilbage med toastbrød i madkassen,« siger han.
