Ny undersøgelse fastslår. Børns motorik er alt for dårlig

Det var alarmerende, da motorikkonsulent Anne Brodersen og læge Bente Pedersen i 2009 fandt ud af, at halvdelen af de knap 500 børn, som de undersøgte, var understimulerede på sanserne, og derfor havde dårlige forudsætninger for at lege.

Men det er blevet endnu værre i de år, der er gået siden, mener Anne Brodersen, som nu er helt færdig med den store undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at 44 procent af de knap 500 børn var understimulerede allerede ved 19 måneders alderen. Tallet steg til 53 procent, da børnene var blevet 3,5 år.

»Det resultat var meget værre, end vi havde forventet. Men jeg tror, at det ville være endnu værre, hvis vi lavede den samme undersøgelse nu. For børn sidder alt for meget stille, fra de er helt små, og de bliver ikke stimuleret nok i de tre primære sanser: labyrintsansen, følesansen og stillingssansen,« siger hun.

De børn, som har medfødte forstyrrelser, kan være de børn, som er urolige og hverken kan sove eller finde hvile. Men det er også de børn, der er for sløve og frygtsomme.

Børn, som ikke har medfødte forstyrrelser, kan også have problemer med motorikken, fordi måden at stimulere små børn på, ikke tilgodeser de primære sanser godt nok. Det betyder, at nogle børn ikke har forudsætninger for at lege nuanceret nok.



Slip legen fri. Anne Brodersen mener, at pædagogerne kan hjælpe børnene ved at slippe legen fri.

»Pædagogerne skal sørge for, at børns forudsætninger er i orden ved at stimulere de tre primære sanser. Det kan de blandt andet gøre ved at tilbyde fodbad og fodmassage i hverdagen og frie gynger til alle. Og så skal børn være ude så meget som muligt. For det er der, man kan løbe op og ned ad skrænter, klatre, trille, kravle og blive god til at snitte en snobrødspind,« siger hun.

Anne Brodersen er ikke fan af idræt til børnehavebørn, for der er det de voksne, der regerer med børnene.

»Det er jo helt hen i vejret, at man løber kondiløb med toethalvtårige børn, for de løber jo selv fra morgen til aften, hvis de bare får lov. Hvis børn opholder sig ved en skrænt og løber op og ned, vil man kunne måle, at de tager mange flere skridt, når de løber af lyst,« siger hun.

Anne Brodersen kan se, at der er mere fokus på motorik nu, end da hun og Bente Pedersen begyndte på deres undersøgelse.

»Kommunerne vil gerne bevilge uddannelse til pædagogerne og har fokus på bevægelse. Men rigtig børnepolitik er det jo først, når de giver tid til, at pædagogerne kan få deres viden indarbejdet i hverdagen,« siger hun.



Grundmotorik,

grundlege og de tre sanser

Anne Brodersen og Bente Pedersen har udviklet teorien om grundmotorik og grundlege, som bygger på viden om sansestimulering. Grundtesten er ens til alle mennesker i alle aldre. Derfor træner man ikke det, som barnet ikke kan. Man træner de manglende forudsætninger, de tre primære sanser, de grundmotoriske bevægelser og grundlege som at kravle, løbe, gå, og rulle.