Ny forskning viser. Læreplaner hjælper ikke udsatte børn

De pædagogiske læreplaner påvirker kun i minimal grad institutionernes indsats over for børn med særlige behov. Sådan lyder en af konklusionerne i rapporten ’Pædagogiske læreplaner i dagtilbud’. Forskere fra DPU har undersøgt, hvordan og i hvor meget pædagoger inddrager læreplanerne i deres faglige refleksioner og praksis.

Knap 22 procent oplever, at læreplanerne har ændret indsatsen, mens næsten halvdelen ikke mener, det er tilfældet. Resten ved ikke eller forholder sig neutrale. Den tilsyneladende lille effekt ligger et stykke fra intentionerne med læreplanerne.

»Da læreplanerne blev indført i 2004, blev det eksplicit formuleret, at de skulle være med til at udligne den sociale arv,« fortæller Stig Broström, professor emeritus på DPU og en af forskerne bag rapporten.

Når effekten er så ringe, hænger det først og fremmest sammen med, at den sociale arv er svær at udligne, mener Stig Broström og peger på, at vilkårene i institutionerne ikke gør opgaven lettere.

»Læreplanerne er et stykke papir, der beskriver personalets ambitioner. Når det skal omsættes til virkelighed, er det en kæmpe udfordring, at institutionerne ikke har tid og hænder til de ressourcekrævende børn. Der er sprogbørn, børn med familieproblemer, tosprogede børn og så videre, og der kan læreplaner være godt, men der er brug for minimumsnormeringer, hvis det for alvor skal have effekt,« siger han.



Pædagogernes planer. Selvom udsatte børn ikke mærker så meget til læreplanerne, spiller de generelt en stor rolle i hverdagen. Undersøgelsen viser, at langt de fleste af pædagogerne har den pædagogiske læreplan med i tankerne, når de planlægger dagens, ugens og årets indhold. 95 procent har læreplanerne i baghovedet, når de planlægger årets forløb, for ugens forløb er tallet 82 procent, mens 57 procent har læreplanerne i tankerne, når de planlægger den enkelte dag.

Når læreplanerne står så højt på pædagogernes dagsorden, hænger det muligvis sammen med, at de ofte selv har været med til at formulere dem. Cirka 94 procent har deltaget i diskussioner om læreplanerne, mens 84 procent har været med til at skrive dem.

»Det er værd at fremhæve, at læreplanerne i høj grad bliver udarbejdet af pædagogerne og lederne i fællesskab. Det har betydning, for det giver pædagogerne ejerskab,« siger Stig Broström.

Pædagogernes store andel i læreplanenerne er ikke kun positiv. Arbejdet med blandt andet at definere mål, gennemføre projekter, dokumentere og evaluere tager lang tid, mener en stor andel. Lidt over 44 procent oplever, at arbejdet er ’særdeles ressourcekrævende’.

»Det er et ressourcekrævende arbejde, og derfor er det et problem, at pædagogerne i deres overenskomst ikke har tid til planlægning. Det burde de have, så de kunne være på forkant i arbejdet. Som det fungerer nu, skal de stjæle tiden fra børnene, hvis de skal forberede sig,« siger Stig Broström.



Om rapporten

Rapporten er udarbejdet af Stig Broström, Maria Nøhr Belling, Sara Kirkegaard og Anders Skriver Jensen, der alle er fra DPU, samt Kjeld Rasmussen fra Dansk Pædagogisk Forum. Find rapporten via dette link: kortlink.dk/m4fy