Normeringspligt under pres; Større institutioner og mere ledelse

Arbejdsgiverne kalder den selvironisk for deres "flintesamling". Den består af overenskomstkrav, som de ikke har kunnet komme igennem med, men som de bliver ved med at hive frem. Et af dem er kravet om afskaffelse af pligten til ved enhver daginstitution at oprette en stilling som leder og en stilling som enten souschef eller stedfortræder. BUPL har hidtil blankt afvist ideen, men det er ikke givet, at det også bliver tilfældet denne gang.

Situationen er nemlig ændret på to afgørende punkter. For det første har arbejdsgiverne en byttevare med sig til forhandlingerne, som BUPL godt kunne tænke sig at få fingre i. For det andet er der en udvikling i gang på det pædagogiske arbejdsmarked, som alvorligt truer med at udhule værdien af den såkaldte normeringspligt.

Helst vil BUPL have begge dele, altså fastholde normeringspligten og gennem den særlige lederoverenskomst, som arbejdsgiverne lokker med, opnå retten til at organisere de nye lederstillinger, som oprettes oven over institutionsniveauet. Dermed ville man sikre sig, at det bliver pædagoger, der ansættes som distriktsledere, områdeledere, funktionsledere eller hvad de nu kaldes, disse nye "overledere".



Lederoverenskomst. BUPL kan dog blive bragt i en situation, hvor der skal vælges mellem, om normeringspligten skal bestå i uændret form, eller om man synes, det er klogere at bytte den væk for en lederoverenskomst, som i givet fald nok bliver fælleseje for BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og Landsforeningen for Socialpædagoger.



To overenskomster. Spørgsmålet var genstand for indgående debat på sidste uges hovedbestyrelsesmøde, men nogen beslutning blev ikke taget. Derimod fik BUPL's overenskomstforhandlere mandat til at undersøge, hvad det præcist er, arbejdsgiverne forestiller sig.

En hel del vides allerede. Blandt andet at arbejdsgiverne forestiller sig den nuværende pædagogoverenskomst opdelt i henholdsvis en basis- og en lederoverenskomst.

Pædagoger på basisoverenskomsten, som varetager ledelsesfunktioner uden at være defineret som egentlige ledere, skal til gengæld betænkes med funktionslønstillæg.

Uenighed om, hvor vidt en stilling hører til på leder- eller basisoverenskomsten, foreslås klaret gennem tvisteløsning.

BUPL, hvis udgangspunkt er, at pædagoger skal ledes af pædagoger, ser både fordele og ulemper ved en lederoverenskomst.

Blandt fordelene er, at den fanger den nye type lederstillinger op og beskytter dem mod indtrængen fra andre faggrupper.

Blandt ulemperne er, at den kan gøre det svært at fastholde, at der skal være en leder og en souschef i alle institutioner, når der flyttes ledelseskompetence opad i hierarkiet.

Rejsesekretær Søren Winther, som har fulgt institutions- og ledelsesstrukturernes udvikling tæt gennem mange år, ser ingen jubii-løsningen.

"Det handler om, at vi politisk må vurdere, hvad der tjener vores arbejdsområde og organisation bedst," sagde han på hovedbestyrelsesmødet den 8. december.



Større institutioner og mere ledelse

Skulle det have forbigået nogens opmærksomhed, at dagpasningsområdet er under forvandling, foreligger nu dokumentation for, at det faktisk forholder sig sådan.

Tre forskere fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) lokaliserer i rapporten "På vej mod en ny institutionsstruktur - en undersøgelse af sammenlægninger og indførelse af fællesledelse på daginstitutionsstruktur", både, hvad det er, kommunerne har gang i, og hvem og hvad det er, der driver udviklingen.

Som på så mange andre områder i såvel den offentlige som den private sektor står den på fusioner. Små institutioner lukkes elle indgår i sammenlægninger. Samtidig tænkes der ledelse på nye måder. Mellem forvaltningen og den enkelte institutionsledelse indskydes et nyt ledelseslag bestående af fællesledere af alle institutioner i et givet område eller distrikt.

Undersøgelsen tegner, som det hedder i rapporten, "et billede af dagpasningsområdet i forandring, hvor kommunerne forlader en traditionel langsomt fremadskridende udviklingsmodel. Det sker til fordel for en ny udviklingsmodel, hvor de små institutioner vil forsvinde, og dagpasningsområdet i kommunerne vil blive betragtet som en helhed og organiseret ud fra en fælles styringsmæssig synsvinkel (...) Desuden vil udviklingen blive mere målrettet, og der vil være en tendens til en mere central styring, fordi ledelsen af dagpasningsområdet vil blive samlet på betydeligt færre hænder, hvilket vil give et mere arbejdsdygtigt ledelsesteam, som i samarbejde med forvaltningen vil kunne styre dagpasningsområdet mere rationelt".

Hvem og hvad det er, der vil denne udvikling? Ja, ifølge undersøgelsen er det de kommunale forvaltninger, der især er fremme i skoene, mens det er ønsket om professionel ledelse og pædagogisk udvikling, som begrunder ændringerne. Siger i hvert fald kommunerne selv. Først på tredjepladsen optræder ønsket om økonomiske besparelser.

Læs rapporten på www.casa-analyse.dk