Nogle danskere ser bare tørklædet...

På bilturen fra banegården til pædagogseminariet i Esbjerg, hvor Cecilia Vestergaard underviser i pædagogik, viser hun eksempler på, hvordan havnebyen har ændret sig. Facaderne i bybilledet afspejler, at eksotiske kulturer har fundet vej til det blæsende Vestjylland.

"Selv i Esbjerg er lugten af fisk blevet blandet med dufte fra udenlandske restauranter, og der er tydelige ghettodannelser i boligblokkene her på Stengårdsvej," fortæller hun, og efterhånden som vi passerer dem, udpeger hun daginstitutioner, som i dag har over 60 procent børn af udenlandsk oprindelse. Ofte er børnene mærkede af krig i hjemlandet og ophold i flygtningelejre eller på asylcentre. Måske har de mistet nære familiemedlemmer, eller de har ikke lært at tale det danske sprog.

"Det er udfordringer, det pædagogiske personale i daginstitutionerne i højere grad vil møde, og samfundet bør uddanne pædagoger, som har samme kulturelle baggrund som børnene i institutionerne," mener Cecilia Vestergaard.

Undersøgelser viser, at hvert tiende barn, der i dag begynder i børnehave, har en anden kulturel baggrund end dansk, og om bare fem år og kun holdt i spænd af en stram udlændingepolitik, vil de ti procent være vokset til 14 procent.

"Derfor er det vigtigt, at vi får flere udlændingene til at søge de pædagogiske uddannelser," siger Cecelia Vestergaard.

I dag er cirka fem procent af de studerende, som hvert år begynder på Seminariet i Esbjerg, studerende af anden etnisk baggrund end dansk. Men et projekt fra CVU Vest, som Cecilia Vestergaard fra efteråret 2002 og frem til sommeren 2004 var aktivt engageret i, afdækker, hvordan man kan få flere udenlandske studerende til at søge ind på pædagoguddannelsen og især, hvordan man efterfølgende fastholder dem på studiet. Pilotprojektet MUBA er en forkortelse for den halsbrækkende titel: "Muligheder og barrierer for studerende med anden etnisk baggrund i de pædagogiske uddannelser", og den netop afsluttede projektrapport konkluderer, at en mentorordning, tutorer, ekstra vejledningstimer og indslusning gennem Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) er blandt de tiltag, der skal udvikles og videreudvikles for at forbedre integrationen af de etniske pædagogstuderende.

"For der er brug for dem på det pædagogiske arbejdsmarked," fastslår Cecilia Vestergaard.



Gør børnene trygge. MUBA-projektet analyserer en række kvalitative interview med pædagogstuderende, som fra lande som eks-Jugoslavien, Somalia og Irak er immigreret eller flygtet til Danmark. Cecilia Vestergaard har foretaget halvdelen af de i alt ti interview, som projektet bygger på, og hun er en af hovedforfatterne bag rapporten, som til november udgives af CVU Vest Press i bogform med den mere læsevenlige titel: "Om at knække den danske uddannelseskode". I alt fem vejledere og underviserer fra CVU Vest i Esbjerg står bag projektet, som støttes med midler fra EU’s Socialfond. Cecilia Vestergaard er foruden underviser også praktikkoordinator og kontaktlærer på Esbjerg Pædagogseminarium, og hun oplever, at de etniske pædagoger allerede nu er i høj kurs i institutionerne.

"Praktikinstitutionerne er utroligt glade for de etniske studerende. Med deres sproglige og kulturelle baggrund har de en fordel i forhold til at løse problemer med tosprogede børn i daginstitutionerne. De har samme indvandrerbaggrund som barnet, og det at møde en voksen pædagog med velkendt tøjstil, hudfarve eller sprog, giver barnet en tryghed, som en dansk pædagog ikke på samme måde kan give barnet," siger Cecilia Vestergaard.

Dette er også pædagogstuderende Farhiya Hassans erfaring. Hun kom til Danmark i 1992 på grund af borgerkrigen i hendes hjemland Somalia. Hun fik interesse for pædagogfaget, da hun blev ansat som medhjælper og tolk i børnehaven Ringgården på Stengårdsvej i Esbjerg. I børnehaven gik der to somaliske børn, der begge var i dyb sorg, fordi deres far døde under borgerkrigen.

"De danske pædagoger kunne ikke forstå, hvad børnene sagde, og de kunne ikke trøste dem," fortæller Farhiya Hassan, der ved at synge somaliske sange og fortælle eventyr fra hjemlandet og på børnenes eget sprog gav børnene den trøst, de havde brug for.

Hun påpeger, at sprog er langt mere end blot at tale til børnene. Også påklædning spiller ind, og ved at bære somalisk tøj på arbejde bestående af en hovedbeklædning, som børnenes mor typisk plejer at bære, og i måden hvorpå hun overleverer eventyrene fra sit hjemland, får hun børnene til at føle sig hjemme.

"Selv de somaliske børn, der aldrig har været i Somalia, bliver imponerede og stolte, når de får fortalt en historie, som stammer fra deres egen kultur," siger hun.

I 2001 begyndte Farhiya Hassan på Pædagogisk Grunduddannelse (PGU). Her tog hun sammen med andre udlændinge og danskere en adgangsgivende eksamen til pædagoguddannelsen på Esbjerg Seminarium.

"Jeg har selv børn, men som pædagog er det nødvendigt med en faglig forståelse for, hvorfor børn udvikler sig eller reagerer, som de gør," siger den 33-årige mor til fem, der i dag er i gang med sit bachelor-projekt om tosprogede drenge i børnehavealderen.

Farhiya Hassan er en af interviewpersonerne i CVU Vests afdækning af de muligheder og barrierer, som etniske pædagogstuderende møder på pædagoguddannelsen. At skulle gennemføre en uddannelse i et fremmed land og samtidig passe et højt prioriteret familieliv ser Cecilia Vestergaard som en af de største barrierer for de udenlandske studerende fra især mellemøstlige eller afrikanske lande. Hun oplever, at nogle af de studerende falder fra på de kommunale danskkurser eller dropper ud af uddannelsen eller holder op på arbejdet, fordi mand og børn nagler dem til hjemmet. Men studerende som Farhiya Hassan og en anden somalisk pædagogstuderende, Asli Osman, viser, at det kan lade sig gøre at gennemføre studiet.

"De er kommet hertil som flygtninge og har død og ødelæggelse og ørkesløse ophold i asylcentre bag sig, og alligevel fremstår de som hele, sammentømrede mennesker. Men det kræver, at man hjælper dem, for det er store krav, de hver dag stilles over for på uddannelsen og i deres hjem. At opdrage fem børn og samtidig gennemføre et studie kræver megen planlægning og disciplin af de studerende," fastslår Cecilia Vestergaard og fremhæver, at en hovedkonklusion i CVU Vests undersøgelse er, at de etniske studerende bør have en såkaldt mentor eller i det mindste ret til ekstra studievejledning.



Ukendt uddannelse. Forslaget med en mentor hilser den 37-årige pædagogstuderende Asli Osman velkommen. Hun læser til pædagog på andet år og har ligesom Farhiya Hassan fem børn derhjemme.

"Bare et par ekstra timers vejledning ville hjælpe, for det har været hårdt at nå det hele, men jeg er en fighter," smiler Asli Osman, der priser sig lykkelig over at være havnet i Danmark.

"Vi solgte alt, hvad vi ejede hjemme i Mogadishu, og troede, vi havde betalt menneskesmuglerne for at bringe os til Canada, men da vi stod ud af flyet, fandt vi ud af, at vi var i Danmark," fortæller Asli Osman.

Det eneste, hun dengang havde hørt om Danmark, var, at der blæste meget, og at man hang sorte gardiner for vinduerne, fordi der var så meget lys i Norden. Hun ler ad sig selv.

"Jeg er blevet meget klogere, og det har jeg især min uddannelse og mit arbejde at takke for," siger Asli Osman med vestjysk accent - og ind imellem for at sikre, at journalisten følger hende, udtrykker hun et emfatisk "igg’ oh".

Farhiya Hassan er også stærk i det danske sprog, men alligevel er det sproglige problemer, hun vil bruge den ekstra vejledning til.

"Jeg har brug for at få forklaret de svære begreber. Jeg kan jo ikke stoppe undervisningen for de andre studerende, men jeg går simpelthen i stå og kan ikke være med i diskussionen, hvis jeg ikke får de nye begreber forklaret. Jeg kan godt kommentere på, hvad kompetence betyder og forklare det med andre, danske ord, men jeg kan ikke finde noget ord på mit eget sprog at oversætte kompetence til. Jeg går hjem og læser på det, men næste dag er der et nyt ord, jeg ikke bare kan oversætte," siger Farhiya Hassan.

Begreber som kompetence findes simpelthen ikke i Somalia, hvor Farhiya har været vant til et helt andet uddannelsessystem. Hun har taget en uddannelse svarende til en dansk 10. klasse, og for hende var læreren en autoritet, der fortalte hende, hvad hun skulle læse på for at bestå eksamen. I Danmark møder hun et uddannelsessystem, hvor hun selv vælger sit pensum. Det er også hendes eget ansvar at læse på lektien, og gør hun det ikke, får det ikke nødvendigvis konsekvenser, fordi der ikke er eksamen i alle fag.

"Det, der chokerer mig mest, er, at vores lærer spørger os, hvad vi forventer af undervisningen. Skal det virkeligt gå efter mit hoved, hvad vi skal lave? Hvad nu, hvis jeg siger, jeg forventer, at vi lærer at plukke blomster, får jeg så lov til det?" spørger Farhyia Hassan undrende.

"Det er meget mærkeligt, og selv ville jeg aldrig være lærer for sådan nogle elever, som kan finde på at lave lærerens undervisningsplan om. Lærerne i Danmark er alt for bløde," mener hun.



Interkulturel kompetence. Cecilia Vestergaard kan godt genkende problemerne.

"De største barrierer for de udenlandske studerende er det danske sprog og det faktum, at de ofte er vant til et meget strammere uddannelsessystem. På pædagoguddannelsen skal de derfor ikke bare lære pædagogik, men også have hjælp til at begå sig i selve måden uddannelsen er skruet sammen på," siger Cecilia Vestergaard.

Projektet påpeger, at en tutor blandt de danske studerende kan give de udenlandske elever denne hjælp. Ideen bygger på det positive udbytte, de udenlandske studerende får i mødet med danske arbejdsmetoder såsom gruppearbejde.

"Gruppearbejdet er uvurderligt for de etniske studerende. Ikke bare giver samarbejdet dem faglig læring, men de sociale relationer i gruppen hjælper dem til at forstå dansk kultur. Grupperne mødes hjemme privat, og de udenlandske studerende ser, hvordan danskerne bor, og at de har mange af de samme værdier som dem selv," siger Ceceilia Vestergaard.

De fælles værdier har Asli Osman opdaget både gennem gruppearbejdet på skolen, men også nu, hvor hun i sin anden lønnede praktik arbejder i en børnehave i Esbjerg.

"Både samarbejdet med kolleger og med danske forældre lærer mig en masse om dansk kultur. Før troede jeg, at danskerne ikke gik så meget op i familielivet, men ude i daginstitutionerne ser jeg, at bedsteforældre henter børnebørnene, og forældrene deltager i børnenes fødselsdagsfest i institutionen," siger Asli Osman.

Cecilia Vestergaard mener, at det vigtigste, CVU Vests undersøgelse konkluderer, er, at mentorer såvel som tutorer skal besidde en såkaldt interkulturel kompetence for at imødekomme de etniske studerendes problemer på uddannelsen.

"Interkulturel kompetence handler om, at vejlederen kan sætte sig i den andens sted og forholde sig til den andens livshistorie og kulturelle baggrund - for eksempel forstå at familielivet eller religionen for den studerende betyder lige så meget som studierne. På den anden side må vejlederen skille sig af med den forestilling, at hans egen kultur er den bedste og i stedet forsøge at se sig selv ude fra," siger Cecilia Vestergaard.

Den overordnede projektleder Michael Cain, der er chef for CVU Vests Udviklings- og Forskningsafdeling, tager projektets konklusioner alvorligt, men han kan ikke sige, hvornår de gode tiltag bliver gennemført.

"Projektets formål var, at afdække problemstillinger og komme med anbefalinger, som ledelsen på Seminariet i Esbjerg skal tage stilling til. Det kræver nye projektmidler, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at den vigtige viden, projektet har givet os, bliver anvendt," siger han.

Farhiya Hassan glæder sig bare til den dag, hun kan bære sit tørklæde, uden at folk kalder det et slør eller sætter sig ved et andet bord i kantinen.

"Nogle danskere ser bare tørklædet og kommer med deres forudindfattede meninger om muslimer. De er ikke nysgerrige for at løfte min jilbab (islamisk hovedbeklædning, red.) og se mig, personen bag ved," siger Fahyia Hassan.