Musikken som sprog

Hvornår skal vi synge i mikrofon? Jeg har savnet det helt vildt," siger Alexander, 7 år. Goddagsangen er overstået. Hvert barn har været på banen og sagt goddag til de andre. Alle børnene i gruppen har spillet på guitaren eller rettere slået på strengene mere eller mindre følsomt, mens musikterapeut Ingrid Irgens-Møller klarede akkorderne. Det er godt, at børnene allerede fra begyndelsen bliver opmærksomme på hinanden.

Nu får Alexander lov til at stå i centrum med mikrofonen i hånden.

De 6-7 årige børn synger: "Vi skal ud og køre en tur," og Alexander fortsætter: "Vi skal ud og køre med tog." Ingrid gentager og holder sammen på sangen. Drengen er ved at sluge mikrofonen, tiden står stille et øjeblik, de andre bliver fjerne i blikket, men da Alexander pludselig skrig-synger: "Vi skal til Langbortistan", spjætter alle og holder sig for ørerne. Han giver mikrofonen videre til Maria, der kun vil til Aalborg på en meget kort tur. Runden fortsætter, indtil alle fem børn har bestemt, hvor turen går hen.

"Vi har lige fået en mikrofon, og det er rigtigt skønt at høre sig selv i en forstærket udgave. Det er vigtigt at lære at konstruere et forløb og bruge fantasien. Alle er med der, hvor de kan være med," forklarer musikterapeut Ingrid Irgens-Møller.

Hun har en af sine timer med børnene i Børnehaven Lucernevej i Randers. En børnehave for børn med betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne i alderen 0-7 år. Børnene er handicappede i en sådan grad, at de vil have svært ved at klare sig i en almindelig institution. Og de har brug for meget støtte til at udvikle sig. Mens nogen er på babystadiet og aldrig kommer videre, har andre et sprog, som dog ikke er aldersvarende.



Følelser og relationer. Gruppen her er nogle af de børn i institutionen, der fungerer bedst. Musikterapeuten går foran i en løvejagt, der bevæger sig i forskellige tempi. Pædagog Marianne Langberg er med på sidelinjen, men hun holder sig så vidt muligt i baggrunden.

Mens alle klapper på lårene, synger de: "Jeg skal ud på løvejagt, jeg er ikke bange, for jeg er stærk."

Børnene kigger alle intenst på Ingrid, der guider dem med både stemmen og sin krops bevægelser. Når hun siger noget, gentager de. Kun en holder sig for ørerne.

"Musikterapi handler om at bruge musikken som kommunikation og sprog. Især hos de børn, der ikke har noget sprog eller er fysisk dårlige, er musikterapi meget effektivt til at trænge igennem til dem. Der er mange børn, som det er svært at skabe kontakt til, men i det øjeblik man synger eller spiller på fløjte, så vågner de op," fortæller Ingrid Irgens-Møller.

"Musikterapi er også et arbejde med relationer på det følelsesmæssige plan. Hvordan føles det, når noget er tæt på, langt væk, hvordan lukker man af, hvordan tager man kontakt osv. Musikken er både et sprog og en samværsform".

Hun forholder sig til både det følelsesmæssige og relationen - det kan ikke adskilles. Børnene her udforsker også deres følelser, på trods af at mange af dem på grund af deres begrænsninger hele tiden støder på en mur.

Ingrid kan spejle de følelser, børnene udtrykker i musikken. Musikken nærmest bærer følelsen. Hun kan skabe struktur og bund. Og intensivt spejle det, barnet udtrykker, f.eks. når barnet spiller rigtig hårdt eller højt. Det giver en oplevelse af at blive hørt.

Hun pointerer, at musikken er det første sprog, som vi alle sammen lærer.

"Tænk bare på, hvordan det er at snakke med en baby. Man bruger automatisk stemmen på en syngende måde. Man gentager ordene, og der er rytme i sproget. Vi har alle et musikbarn i os. Det er ligegyldigt, om man kan spille eller ej, vi kan alle udtrykke os musisk. I musikterapi handler det ikke om at kunne spille, men om at få fat i vores indre musikbarn".



Musik rører ved følelserne. Musikterapi kan bruges og bliver brugt på alle, ikke mindst senil demente og børn, der har problemer med f.eks. koncentration eller kontakt.

"Ved at bruge musikken kommer man over det intellektuelle forsvar, hvor man kan snakke sig fra alting. Musik rører ved følelserne, og det kan bruges til at udtrykke følelser, som det kan være meget svært at sætte ord på. Derfor er det et meget bredt redskab".

Musikken kan skabe en utrolig fællesskabsfølelse, understreger musikterapeuten. Når alle spiller samtidig, skaber de noget fælles, som alle kan bidrage til, uanset om de kun kan lave en enkel rytme med foden eller er en virtuos på et instrument.

På Lucernevej foregår musikterapien både individuelt og i grupper.

Her i gruppen synger Ingrid måske en historie, musikken skaber en ramme, som har en start og slut i sig selv. En ramme, som børnene kan udfolde sig indenfor. Hun fremhæver, at man kan udtrykke følelser og stemninger gennem musikken.

Musikterapi drejer sig også om at arbejde med social bevidsthed og at fungere i en gruppe. "Nogle gange er det mig, der er i centrum, nogle gange skal jeg vente på, at det er min tur. Begge dele kan være vældig svært for børnene. Ved at forsøge at få et samspil børnene imellem, opstår kommunikationen, så de f.eks. kan spille til hinanden. Skærpe deres opmærksomhed. Hvad laver hun nu? Hvad gør han? Det kan være svært for disse børn, som blandt andet har problemer med koncentration".

Ingrid arbejder med stemmebrug og sproget gennem sange, i det hele taget sørger hun for at dyrke deres pulsfornemmelse. Når børnene spiller pulsen, styrker de koordinationen i det hele taget, og de giver hinanden opmærksomhed.

"Det styrker det at være sammen om at skabe noget, og man skal lytte til hinanden. Vi har som regel et fast program. Vi starter altid med goddag-sangen og har et forholdsvist fast program. Det er vigtigt, at det er ritualer. Børnene her er meget følsomme over for stemninger.



Forskelligt udtryk. Rundt om den store tromme i hjørnet kan alle børn og Ingrid sagtens stå. Cebrina spiller den førende rytme, som de andre så skal efterabe. Børnene får lov til både at være den, der styrer, og den, der bliver styret. Børnene smiler, når de er på. Cebrina slår med en hånd, to hænder, kradser, så det lyder som regn. De andre følger trop. Koncentrationen lægger sig rundt om den store tromme.

Scenen skifter. Alle sidder på små stole. Ingrid stiller marimba, horn, mundharpe, congas og endnu flere instrumenter frem på gulvet. Cebrina vælger congas. "Hvem er det, der spiller?" "Det gør Cebrina. Det synes vi også, at hun skulle. Næste gang vi synger denne sang, lyder der en anden klang".

Igen er de i centrum på skift, Abi spiller på marimba med skiftende styrke og et smil på læben. Christian tager mundharpen. De ved tydeligvis, hvad de skal, og de gør det med alt, hvad de har. Deres behov er forskelligt, deres energi er forskelligt, derfor er udtrykket så forskelligt.

De ender også med at jamme, hvor alle spiller det, de har lyst til, mens Ingrid holder sammen på sangen ved klaveret. Der er power på til den store guldmedalje.

Timen ender i mere rolige baner på en madras, hvor børnene ligger på en række og slapper af. De ved, hvad de skal. Det er tid til farvel.

Ingrid Irgens-Møller indrømmer, at det altid er svært at vurdere, hvornår musikterapien virker. Børnene bliver jo påvirket af meget andet end musikterapien. Men hun får mange tilbagemeldinger fra både forældre og pædagoger om, at terapien har en effekt. Hun bruger også videooptagelse fra musikterapien, så alle - både forældre og personale - kan lære noget om børnene, ofte noget, de ikke anede, de var i stand til, men som musikterapien får frem hos dem.



Når det gælder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, arbejder musikterapeuter på specialskoler og specialklasser, i special-børnehaver, på behandlingscentre for handicappede børn, på boinstitutioner og i aftenskole/-

musikskole regi. De arbejder med alt fra multihandicappede børn på et meget lavt udviklingstrin, som skal have hjælp til alle funktioner, til generelt retarderede børn som er nogle år forsinket i udvikling, børn med cerebral parese, børn med andre alvorlige motoriske problemer, børn med autisme m.v. Derudover arbejder musikterapeuter eksempelvis både med voksne og børn i psykiatrien, på hospice og i ældreplejen med demente.

Musikterapeutuddannelsen blev oprettet på Aalborg Universitet i 1982 og varer 5 år.

Kilde: Bl.a. musikterapeut Ingrid Irgens-Møller