Moderne tider; Ingen adgang til it

Regningen lyder på 151,00 kroner, og den skal honoreres her og nu. Mig op på cyklen og af sted til rådhuset, hvor der er kø og ventetid på at komme til ved computeren. En banalitet, som højst skal tage et par minutter, er der gået en fuld time med, da jeg er tilbage på institutionen. Helt ærligt, jeg synes, det er spild skatteydernes penge.

Normalt ville der være citationstegn om ovenstående udsagn, efterfulgt af et "siger" og så navnet på kilden. Når det ikke er tilfældet her, er det, fordi kilden gik hen og fik kolde fødder.

"Jeg tør alligevel ikke stå frem, for det risikerer at komme til at koste mig jobbet," lyder den korte forklaring.

Så meget kan dog siges: Kilden er pædagog i en af Tårnby Kommunes daginstitutioner med funktioner, som var nemmere og hurtigere løst, hvis institutionen havde en pc, der var koblet op på kommunens intranet.

Men det har hverken denne eller andre af kommunens daginstitutioner. De er henvist til at låne sig frem. Enten på en skole, et plejehjem eller oppe på rådhuset. En fjerde mulighed er, at institutionerne overlader betalingen af deres regninger til den kommunale forvaltning.

Den femte - og synes institutionslederne - mest oplagte mulighed, nemlig etablering af it-arbejdspladser på daginstitutionerne, ligger tilsyneladende ikke lige for. Tværtimod har kommunen ladet forstå, at der kan komme til at gå op til 10 år, før de får stillet en sådan til rådighed.



21.århundrede. Fraværet af it-arbejdspladser er blevet et endnu større problem for Tårnbys daginstitutioner efter indførelsen af loven om e-fakturering. Den bestemmer, at samhandlen mellem offentlige og private virksomheder nu skal foregå elektronisk.

Mens skolelederen og plejehjemslederen sætter sig til computeren og betaler arbejdspladsens regninger, må ledere af daginstitutioner som de eneste i kommunen enten overlade opgaven til andre, eller de må ud af døren og ned om hjørnet for at få sagerne bragt i orden.

Flemming Brøgger Andersen, der er formand for BUPL Afdeling 6, som organiserer pædagoger og klubfolk i Tårnby og Dragør kommuner, tolker i et åbnet brev holdningen hos leder-medlemmerne i Tårnby på denne måde:

"Der skal selvfølgelig etableres it-arbejdspladser i alle institutioner. Det sikrer ikke alene, at der kan betales regninger til tiden, men også, at institutionerne bringes ind i det 21. århundrede med hensyn til effektiv kommunikation og administrativ opgaveløsning samt udveksling af viden og erfaringer. Blot at overlade betalingen til forvaltningen er at sætte daginstitutionerne under administration. Vi har ikke brug for centralisering og indsnævring af ledelseskompetencen (...) Tårnby Kommune er ikke i en situation, hvor udsigten til at skulle finansiere anlægsudgiften ved etablering af it-arbejdspladser i daginstitutionerne bør få politikernes hænder til at ryste. Det er der, uden problemer, råd til i en af landets rigeste kommuner."



Old school. Ikke bare er Tårnby Kommune en af landets rigeste kommuner, det er også en af de mest traditionalistiske. Moderniteten, som i andre kommuner har ført decentralisering, selvforvaltning og opbrud i forvaltningsstrukturerne med sig, er gået uden om den socialdemokratisk ledede kommune yderst på Amager.

"Man er til central styring og kontrol, fordi det efter politikernes mening bedst sikrer opfyldelsen af de servicemål, borgerne har fået stillet i udsigt," siger Flemming Brøgger Andersen.

Konsekvensen af denne holdning oplevede kommunens mange selvejende institutioner under paraplyen Frie Børnehaver tilbage i 1999. I irritation over at være tvunget til at forhandle med de selvejende bestyrelser, når der skulle ske vilkårsændringer, besluttede byrådet at tvangskommunalisere samtlige 43 selvejende institutioner.

Old school er også måden, hvorpå kommunikationen mellem rådhus og de eksterne institutioner foregår. Rygraden er den kommunale postbil, som afleverer, indsamler og fordeler posten. Sikkert vældig hyggeligt, men ikke specielt hensigtsmæssigt. Afhængigt af, hvornår man får besøg af postbilen, kan der gå flere dage fra den første institution hører nyt fra kommunen, til den sidste er informeret.



Moderne og aktiv. På kommunens hjemmeside står at læse, at vi har at gøre med en moderne og aktiv bykommune, som lægger vægt på en effektiv kommunal service, gode muligheder for erhvervsliv, kulturelle aktiviteter og fritidsliv.

De 40.000 borgere skal have en hurtig, høflig og korrekt betjening, ligesom de 3000 medarbejdere stilles synlig og konsekvent ledelse i udsigt.

"Vi bestræber os på gennem personalepolitikken at skabe mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte," hedder det.

Men hvorfor er det så liiige, at daginstitutionerne ikke kan få stillet en pc med adgang til de kommunale intranet til rådighed?

"Vi har fået oplyst, at det vil koste 1,5 millioner kroner. I en kommune med en kassebeholdning, der ligger og svinger mellem 300 millioner og 500 millioner kroner, og som har meget lidt gæld, burde det i hvert fald ikke være økonomien, der stiller sig i vejen. Altså, jeg tror, det handler om manglende tillid. Man mener åbenbart, at pædagoger ikke kan finde ud af sådan noget med it. Spørger du institutionslederne, har de svært ved at tage det som andet end et udtryk for ringeagt," siger Flemming Brøgger Andersen.



Hus forbi. Vibeke Rasmussen (S), som er formand for Socialudvalget, hvorunder daginstitutionsområdet i Tårnby hører, ser sig ikke i stand til at svare på spørgsmålet.

"Det har med de ansattes arbejdsvilkår at gøre, så du skal tale med økonomiudvalget," siger hun.

Brian Franklin, SF-medlem af økonomiudvalget, er lidt mere meddelsom.

"På vores seneste møde spurgte jeg til sagen og fik en sludder for en sladder. Hvad den præcist gik ud på, kan jeg ikke sige, fordi der ikke må refereres fra de lukkede møder, men selvfølgelig skal daginstitutionerne op på nettet. Vi lever trods alt i det 21. århundrede," konstaterer Brian Franklin.

Børn&Unge har selvfølgelig forsøgt at få borgmester og økonomiudvalgsformand Henrik Zimino (S) i tale, men det var endnu ikke lykkedes ved deadline.