Min stjernestund. En dyb snak om liv og død

Jeg sidder og spiser madpakke sammen med ni skolebørn, da en dreng siger: »Min farfar er 62 år, så han er godt nok gammel.«

Herfra udvikler det sig til en snak om alder, og en anden dreng siger, at den ældste dør først. Så går snakken om døden og om, at man kan dø, hvis man bliver kørt over eller bliver meget syg.

Gitte fortæller, at hendes lillesøster var død, da hun kom ud af mors mave.

En pige spørger: »Fik hun hjertestop?«

Gitte svarer: »Nej, øh jo, for hun var jo død, da hun kom ud.«

En dreng siger så: »Hun skulle bare have ringet 112.«

»Nej, det kunne hun ikke, for hun havde jo ingen mobiltelefon,« svarer Gitte, men drengen giver ikke op:

»Så skulle hun bare blive ved med at trykke på sit hjerte, indtil ambulancen kom,« mens han på sig selv viser, hvad hun skulle have gjort.

»Men hun kunne jo ikke se, hvor hendes hjerte sidder, for der var mørkt derinde, og hun havde ikke en lygte,« siger Gitte.

Så var der jo ikke mere at sige til den sag, og emnet var lukket.



Navn

Eva Balleby



Job

Leder, Asserballe Private Børnehus