Mere end bare en svømmetur

For børn består en tur i svømmehallen ikke bare i at blive våd og komme frem og tilbage mellem nogle bassinkanter. Der ligger meget mere i det for dem, har Annette Vilson, pædagog i børnehaven Kongerosen på Vesterbro i København erfaret.

"Når du taler om at gå i svømmehallen, så handler det for mange om at komme ud og svømme, men der er så mange delting, som børnene påskønner og værdsætter, men som voksne nok har glemt hen ad vejen. Det handler blandt andet om sanselighed og nydelse," fortæller Annette Vilson.

Hun har sammen med en kollega deltaget i et KiD-projekt for selvejende institutioner i København i det sidste år. Projektet har sat fokus på, hvordan de 13 deltagende institutioner har kunnet forbedre børns muligheder for bevægelse og udfoldelse. Annette Vilson og kollegaen Gitte Markvorsen har deltaget i en temagruppe, der har fokuseret på fælleslege. Problemformuleringen har helt konkret lydt: "Hvordan skaber vi rum til at arbejde med kropslighed gennem fællesleg".

Annette Vilson og Gitte Markvorsen besluttede sig for at kigge den traditionelle svømmehalstur efter i sømmene, en aktivitet, som har kørt i de fem år, den nærliggende DGI-bys vandkulturhus (som de kalder deres badeland) har eksisteret.

"Og det viste sig, at den tid, vi tilbringer i vandet, kan være en biting for børnene," siger Annette Vilson.



Opvarmning i sauna. Svømmeturen begynder omkring kl. 9.30, hvor Annette (eller en anden pædagog) sammen med børnene samler madkasser ind, finder badetøj frem og hjælper børnene med at pakke deres rygsække.

Derefter går de otte børn, altid de ældste i gruppen, og to voksne den tyve minutter lange tur hen til DGI-byen.

I omklædningsrummet får børnene hjælp til at lægge deres tøj sammen, og så går alle stille og roligt ud under bruseren.

"Inden vi går i svømmehallen, så går jeg altid ind i saunaen med dem først, for det er så hundekoldt, når man skal ned ad trappen. Så vi går ind og får varmen og hygger os," siger Annette Vilson.

Nede i vandet bliver der leget fantasilege med havfruer og havkonger, og der bliver også lavet øvelser med børnene, så de kan blive endnu mere fortrolige med det våde element.

"Når vi har været i vandet i 20 minutter, så har de som regel tændt for jacuzzien, og så hopper vi op i den, og sidder der og synes, det er enormt lækkert at sidde og blive boblet til," fortæller Annette Vilson.



Sur hårvask. Når så selve badeturen er slut, melder der sig en udfordring, som børnene er knap så begejstrede for.

"En af de store hurdler er at få vasket hår. Der lærer vi dem, at de skal have vasket hår, når de har været i klorvand, der er ikke noget at gøre," siger Annette Vilson.

Derefter går turen i saunaen igen, og Annette Vilson prøver også at lokke dem under den kolde bruser.

"Og de føler sig meget seje, når de har været under bruseren."

Derefter er det tilbage til omklædningsrummet. Her kommer et af højdepunkterne, for nu bliver bodylotionen fundet frem.

"Så står de der på rad og række og masserer hinanden på ryggen, eller vi smører dem ind på ryggen. Og de nyder det," siger Annette Vilson.

Der er også tid til, at børnene kan få tørret hår under de store vægmonterede føntørrere, inden tøjet skal på. Derefter går turen op til nogle cafeborde, der er placeret med udsyn over Vandkulturhuset, hvor madpakkerne bliver spist.

Turen hjem foregår i bus, for der er børnene som regel godt trætte.

Ifølge Annette Vilson lyder børnenes tilbagemelding på svømmeturene oftest sådan her: "Åh ja, at få creme på", "Ih, det var så dejligt at være i sauna" eller "Ih, det var skønt at blive masseret."

"Så mange ting foregår der for et barn. Der er så mange læreprocesser og så meget glæde ved det," summerer Annette Vilson op.



Chill-out. Og hun er glad for, at KiD-projektet har givet lejlighed til at granske svømmeturene nærmere.

"Fokus er kommet endnu mere på, hvad vi går og gør, og hvad der er godt. Det har jeg aldrig gjort før, vi har bare gjort det. Vi har aldrig snakket om processen før. Men jeg er ikke overrasket over, at børnene sætter pris på alle del-tingene, for jeg synes selv, det er rart. Det vil være forkert at udelade noget af det. Det er så godt at have den tid," siger Annette Vilson.

"Det, der overrasker mig, er de tilbagemeldinger fra børnene, hvor de giver udtryk for, hvor meget de egentlig har lyst til det. Hvordan kan vi få overført den afslappethed, som børnene godt kan lide, den ro og den hygge, som er omkring hele svømmeturen, til det hjemme i børnehaven," forklarer Annette Vilson det naturlige følgespørgsmål.

"Og det har så afstedkommet, at jeg har lavet et chill-out room i institutionen med yoga," siger Annette Vilson, der inddrager tumlerummet til chill-out.

Hun har selv dyrket yoga engang, men til børnene har hun været nødt til at få fat i en bog om børneyoga, men det har også været rigeligt for børnene, der allerede kan seks forskellige yoga-øvelser.

Efter yoga-øvelserne lægger børnene sig ned og slapper af, og så tager Annette Vilson dem ud på en drømmerejse.

Til slut kan de sidde og læse bøger, til de ikke gider at chille out mere.

"De er ret begejstrede for det og spørger tit efter det," konstaterer Annette Vilson.



Glad for KiD. Hun kan berette om stor opbakning blandt kollegerne til at deltage i KiD-projektet.

"For os har KiD været en kickstarter til noget nyt, for vi har fået endnu mere fokus på krop og kropslighed, efter vi er kommet med i projektet," siger Annette Vilson og glæder sig over, at de fem institutioner, der har været med i temagruppen, vil fortsætte samarbejdet i et fagligt netværk.

Også kollegerne i Kongerosen har nydt godt af projekt "Fælles lege". Annette Vilson og Gitte Markvorsen har lavet en lille mappe til alle tre grupper i børnehaven, hvor de har beskrevet

lege og børns motorik.

"Så nu har alle fået de samme lege, så når det bliver sommer, og vi er heroppe på vores udflytterinstitution i hele juli, så kan vi alle sammen lege de samme lege, fordi alle børn kender dem. Det bliver enormt lækkert," siger Annette Vilson.

Forældrene har også mærket interessen for fælleslege, for den traditionelle sommerspisning blev i år ændret til sommerleg, hvor temaet var leg og samvær mellem børn og voksne.

"Så projektet er kommet til at betyde, at vi har fået legen mere i centrum."





Fri leg er ikke nok

Som konsulent for temagruppen Fælleslege var Eva Rose Rechnagel ret hurtigt nødt til at lave en afgrænsning af temaet.

"Det hjalp, da vi sorterede den frie leg fra, det er ligesom et emne for sig selv. Det var nemmere at sige, at nu prøvede vi den her leg, for eksempel ståtrold, for så har alle prøvet at sætte den leg i gang, og så er det nemmere at diskutere," siger Eva Rose Rechnagel, cand.scient. i idræt og underviser på Dannerseminariet i Jægerspris.

"Jeg har gjort en del ud af at sige, at en leg ikke bare er en leg, men at der også er nogle kvaliteter, der er styret af legens regler. Og tilhængerne af fri leg kunne efterhånden se, at der er altså nogle ting, som man kan omkring det sociale i legene, som den fri leg ikke kan," siger Eva Rose Rechnagel og understreger, at fri leg og fællesleg begge skal have en plads i børns liv.

I arbejdsgruppen udvidede de problemformuleringen, så den ikke kun dækkede fælleslege. Den endelige formulering lød: "Hvordan skaber vi rum til at arbejde med kropslighed gennem fællesleg".

"Vi har arbejdet med rummet forstået ret bredt, også forstået som pædagogens vilje til at tænke og se anderledes på sin egen praksis. Vi har arbejdet med at skabe den tid til refleksion," siger Eva Rose Rechnagel og nævner nogle af de spørgsmål, som dukkede op:

Hvordan møder man børn i forhold til at motivere dem til legen?

Hvad er det ved kropsligheden, som legen styrker?

Hvordan finder man fordybelse i en vild fangeleg?

Eva Rose Rechnagel fremhæver den integrerede institution Syvstjernen, som egentlig kun har deltaget med børnehavedelen i projektet.

"De har lavet fælleslege med vuggestuen og børnehaven til indslusning. Det har de haft virkelig stor glæde af," siger hun.

"Projektet har givet energi til hele institutionen i de fleste grupper. Det har været enormt dejligt at være konsulent og opleve, at folk har flyttet sig. "Det er bare lige startet", var der en der sagde den anden dag. Det er da bare den fedeste måde at slutte på," siger Eva Rose Rechnagel.





KiD

KiD står for Kvalitet i Dagtilbud. Det er et fælles projekt mellem Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og BUPL, som begyndte i december 2000. Socialministeriet har afsat 25 mio. kroner til at støtte projekter i perioden 1. juli 2003 til 3. juni 2004.

13 selvejende daginstitutioner i København har fået 500.000 kroner i støtte til projektet "Børns kropslige udfoldelse i København" i samarbejde med BUPL København og Hovedstadens Pædagogseminarium. Projektet har til formål at sætte fokus på, udvikle og dokumentere børns kropslige udfoldelse i daginstitutioner.

Projektet er delt op i temaerne "Legeplads og sanseintegration" (omtalt i Børn&Unge nr. 21/2004), "Normer og regler" (omtalt i Børn&Unge nr. 22/2004) og "Fælleslege".

Artiklerne kan findes på www.boernogunge.dk