Megafonpædagogik

Panikken breder sig, da æggeuret ringer hos hønemor Kate Rohde, der som tovholder for børn og personale er en central person i SFO Fristedet på Bavneskolen i Dalby. Monika skal sendes hjem, men hvor er hun?

Denne gang lykkes det Kate Rohde og pædagogerne at finde pigen i virvaret af børn i Fristedet uden at tage megafonen i brug. Men det er ofte nødvendigt.

"Vi bruger megafonen hver dag. Både når vi skal på tur, når vi skal samle alle børn på én gang, og når der er et barn, vi ikke kan finde. Det er pinligt at tale til børnene på den måde. Vi prøvede først med en stor kobjælde, men den kunne de ikke høre," siger sikkerhedsrepræsentant Herdis Brodka.

Fristedet blev indrettet for 14 år siden som en midlertidig løsning i barakker, som er godkendt til 60 børn. Den "midlertidige" løsning står der endnu, og i februar blev antallet af børn med ét slag næsten tredoblet, da politikerne i den østsjællandske Rønnede Kommune lukkede et nærliggende fritidshjem. Det skete med løfte om at bygge ny indskoling og SFO på Bavneskolen.

De gamle barakker består af et hobbyværksted og et mindre opholdsrum kaldet Spillebulen. Efter den massive tilgang af børn råder Fristedet også over to af skolens klasseværelser og et gangareal, som børnene bruger som garderobe. Men der er stadig alt for mange børn på alt for lidt plads, så pædagogerne er omgivet af øredøvende larm det meste af dagen.

"Vi undgår så vidt muligt at samle alle børn på én gang. Men vi gjorde det til den årlige afprøvning af luftalarmen i maj, fordi sirenen står lige uden for. Der var så meget larm herinde, at vi ikke kunne høre den," fortæller pædagog Jeanette Jørgensen.

Solen skinner, og en stor del af børnene er ude. Det gør støjniveauet tåleligt. Derfor krydser pædagogerne altid fingre for tørvejr, når de hører vejrudsigten.



Politiker med ren samvittighed. Når der i dag er samlet så mange børn i SFO Fristedet, skyldes det, at det ikke altid går, som præsten prædiker. Eller rettere: Politiske formodninger holder ikke altid stik.

Ved at nedlægge fritidshjemmet og samtidig spare andre steder satsede politikerne i Rønnede på at samle ti millioner kroner sammen til at bygge nye bygninger for. Men sådan gik det ikke.

"Sidste år smuttede der nøjagtig ti millioner kroner til sygedagpenge. Alligevel troede vi, at vi kunne klare at bygge nyt, men vi har ikke pengene," siger proprietær Svend Thorsen (K), der er formand for børne- og kulturudvalget i Rønnede Kommune.

Politikerne forregnede sig også på, hvor mange penge de kunne låne hos staten. De havde satset på otte millioner kroner, men fik kun små fem millioner, og de går til kommunens anden skole, der lider af skimmelsvamp.

"Selv om vi havde vidst, at vi ikke kunne låne otte millioner kroner, havde det ikke løst vores problem. I dag bruger vi det tidligere fritidshjem til vuggestue. Hvis der stadig havde gået skolebørn i fritidshjemmet, havde vi skullet bygge nyt til de mindste børn, og så havde vi været nødt til at udskyde beslutningen om at samle lærere og pædagoger i indskolingen," siger Svend Thorsen.

Trods kaotiske forhold for børn og voksne i Fristedet fortryder han ikke, at fritidshjemmet blev nedlagt, før de nye bygninger stod klar. Tværtimod.

"Sammen med et flertal i byrådet har jeg gennemført en langsigtet politik, hvor vi har skabt en samlet indskoling fra 0. til 3. klasse. Det kunne kun lade sig gøre, hvis vi nedlagde fritidshjemmet og fik alle børn over i SFO. Derfor har jeg ikke dårlig samvittighed over det, vi har gjort," siger Svend Thorsen.

Rønnede Kommune satser stærkt på at tiltrække nye skatteborgere. Med stolthed i stemmen fortæller Svend Thorsen, at det lykkes så godt, at kommunen er ved at drukne i sin egen succes. Men mange af tilflytterne har børn, så det er blevet dyrere end forventet for kommunen at drive børne- og skoleområdet.

"De øgede skatteindtægter kan ikke opveje udgifterne til de ekstra børn. Vi satser dog på at få råd til at bygge på Bavneskolen i begyndelsen af 2007. Men jeg kan ikke garantere det," siger Svend Thorsen.

I Fristedet ryster pædagogerne på hovedet af, at det aldrig går op for politikere, at et øget salg af byggegrunde er et ret godt pejlemærke på, at der kommer flere børn, som skal passes og i skole.

"Politikerne vil gerne have skattekronerne, men de vil ikke betale de udgifter, der følger med," konstaterer sikkerhedsrepræsentant Herdis Brodka.



Påbud til kommunen. Byggeriet på Bavneskolen skulle være gået i gang til foråret og stå færdigt efter sommerferien i 2005. Med den gulerod foran sig accepterede pædagogerne uden de store sværdslag sammenlægningen af fritidshjem og SFO.

Men udsigten til mindst et år mere i støjhelvedet har fået Herdis Brodka til at tilkalde Arbejdstilsynet.

"Vi ved godt, at kommunen ikke har nogen penge. Men vi ved også, at vi ikke kan holde ud at være her. Derfor bad jeg Arbejdstilsynet om hjælp. Det burde ikke have været nødvendigt. Kommunen kunne for længe siden have gjort noget for at forbedre vores arbejdsmiljø, for både vi og forældrene har fortalt politikerne om vores problemer," siger Herdis Brodka.

Også Arbejdstilsynet var på besøg en dag med godt vejr. Alligevel tog det ikke lang tid at konstatere, at der dels var støjende, dels meget dårlig luft i lokalerne. Enten mangler der ventilation, eller også er anlægget forældet. Men fordi langt de fleste børn var uden for, kunne Arbejdstilsynet ikke umiddelbart vurdere de sundhedsskadelige påvirkninger og har i stedet pålagt kommunen at undersøge indeklimaet og måle støjen. I begge tilfælde skal påbuddene efterkommes senest på fredag i næste uge, og resultaterne skal derefter indberettes til Arbejdstilsynet. Ellers risikerer kommunen en bøde.

Kommunen er gået i gang med undersøgelserne, og i sidste uge bevilgede byrådet penge til, at Fristedet kan leje en pavillon til børnenes overtøj de næste to år. Desuden er det tanken at flytte de ældste børn over i en tidligere pedelbolig. Kommunen vil også undersøge pædagogernes mistanke om, at fugten har efterladt skimmelsvamp på dele af Bavneskolen og i Fristedet.

Disse løsninger koster kommunen 550.000 kroner, men så skal børnene i det mindste ikke lege i samme lokale som deres våde overtøj til vinter.

"Vi må kun bruge pavillonen som garderobe og ikke til pasning, så det er kun en midlertidig løsning. Vi mangler i den grad et basislokale, som vi kan føle os hjemme i. Vi spilder meget tid på at gøre klar og rydde op efter os i skolens lokaler. Men lige nu er der ikke andet at gøre, hvis vi skal kunne holde ud at være her," lyder det fra Herdis Brodka.



Opsynsmænd med walkie-talkier. For at imødegå støjen spreder pædagogerne børnene så meget ud på skolen som muligt. Men først på eftermiddagen bliver gymnastiksal, sløjdlokale, skolekøkken og andre faglokaler ofte brugt til at undervise de ældste klasser i, så det kan ikke altid lade sig gøre.

Intentionen om at fordele børnene ud på skolen bliver ikke lettere af, at politikerne skar fem pædagogmedhjælpere væk, da de flyttede børnene fra fritidshjemmet til Fristedet, så der i dag kun er ansat 14 pædagoger til de 165 børn. Men så mange voksne er der sjældent på en gang på grund af møder, afspadsering og sygdom.

Som regel er der kun syv-otte pædagoger til at lave aktiviteter med børnene, og da de ofte er alene, har de bevæbnet sig med walkie-talkier, så de hurtigt kan tilkalde hjælp, hvis der sker en ulykke.

"Vi er blevet opsynsmænd frem for omsorgspersoner. Vi har slet ikke det samme fortrolige nærvær med børnene som tidligere. Vi sidder aldrig med en gruppe børn og læser højt mere. Det er der al for megen uro til," siger Jeanette Jørgensen.

Indimellem kniber det også med at huske børnenes navne.

"Før vi blev lagt sammen, sagde jeg altid goddag til børnene ved at give hånd for på den måde at lære dem at svare med øjenkontakt og et fast håndtryk. Nu har vi så mange børn, at jeg umuligt kan nå det, men det er ikke kun opdragelsen, der går tabt. Det er gået op for mig, at håndtrykket og øjenkontakten gjorde det let for mig at se, om der var noget særligt, jeg skulle tage mig af hos et barn," siger Jeanette Jørgensen.



Til skræk og advarsel. Politikernes hastværk med at stuve børnene sammen i en alt for lille SFO har fået BUPL Storstrøms Amt til at søge aktindsigt i den byggesagsbehandling, der ifølge lovgivningen skulle finde sted, inden Fristedet fik lov til at passe børn i skolens lokaler. Men de papirer findes ikke.

"Hvis Rønnede Kommune havde undersøgt lokalerne i Fristedet for støj, ventilation og akustik, havde pædagogerne ikke behøvet gå til Arbejdstilsynet. Så havde kommunen vidst, at det ville skabe problemer at flytte så mange børn sammen på ét sted, og den kunne have gjort noget ved det. Men politikerne havde så travlt med at få alle børn over i SFO, så de kunne hæve forældrenes betaling, at de ikke tog sig tid til at forberede det ordentligt. Det er mærkeligt, at en fagforening skal minde politikerne om en lov, når det er deres ansvar at følge den," siger Mette Gerdøe, der er faglig sekretær i BUPL Storstrøms Amt og medlem af hovedbestyrelsen i BUPL.

Mette Gerdøe overvejer, hvordan BUPL Storstrøms Amt skal reagere på den manglende sagsbehandling. En oplagt mulighed er at anmelde kommunen til politiet - det er nemlig ulovligt ikke at byggesagsbehandle. Men det vil ikke nødvendigvis gavne personalet, at kommunen får en bøde.

"Vi skal i hvert fald sikre os, at arbejdsmiljøet ikke bliver lige så dårligt som i dag, når kommunen lejer en pavillon. Under alle omstændigheder står hele forløbet omkring Fristedet som skræk og advarsel for andre kommuner," betoner Mette Gerdøe.

Det er da heller ikke for politikernes skyld, at pædagogerne vælger at blive i Fristedet.

"Vi er en blandet gruppe pædagoger med mange forskellige ressourcer og med gode forældre til at bakke os op, så med de rette bygninger kan vi få en rigtig god SFO. Vi kan se nogle muligheder. Derfor er vi her endnu," siger Jeanette Jørgensen.