Martin er pædagog og opfinder. Eventyret er kun lige begyndt

Pædagog Martin Niemann fik nok af vintrene i vuggestuen med besværlige, bortblevne børnevanter. Han har nu designet en ny praktisk vante til småbørn

Vantesæsonen står igen for døren, men i år skal det være slut med besværlige fingervanter, bortblevne venstrevanter og ubevægelige luffer. I hvert fald hvis pædagog Martin Niemann får succes med sin opfindelse, en ny børnevante.Balloon Glove hedder vanten, der er designet til de 1-3-årige og ventes i handlen til vinter. Det vilde vanteeventyr begyndte for Martin Niemann, da han i 2002 fik job i en vuggestue.

»Vinter efter vinter brokkede vi os over fingervanter, som børnene ikke selv kunne tage på, og som de hev af, så snart vi kom udenfor. Havde de tykke luffer på, kunne de holde varmen, men ikke bruge hænderne til noget som helst finmotorisk. Der måtte være en løsning,« siger han og gik i gang med at lede.

Løsningen fandt han sammen med sin mor. En juleaften i 2011 skitserede han en række design for hende på papir, og hun strikkede de forskellige modeller, som Martin Niemann siden har forfinet og testet på sine egne børn og i en række vuggestuer.

Undervejs i processen har han fået hjælp fra Teknologisk Instituts Opfinderrådgivning. Siden han i 2013 fik en licensaftale med det danske firma Toddler Copenhagen, der skal fremstille vanten, er prototyperne blevet produceret på firmaets fabrik i Kina.



Forsøgskaniner. Senest har børn og pædagoger fra københavnerinstitutionen Røde Ko i Centrum, hvor Martin Niemann i dag arbejder, været de primære forsøgskaniner. Den endelige vante er gennemtestet af praktikere.

»Jeg er hverken ingeniør eller sådan en opfindertype. Mit udgangspunkt er et ønske om at gøre hverdagen nemmere for børn, forældre og pædagoger,« siger han.

Fidusen ved Martin Niemanns vante er, at den ikke har fingre – heller ingen tommeltot.

»Det gør det nemt for helt små vuggestuebørn selv at tage vanterne på. Den kan ikke vendes forkert, og der er heller ingen højre- eller venstrevante. Så mister man den ene, behøver man bare at have én ekstra vante liggende for stadig at have et par,« siger Martin Niemann.

Vantens form minder om en ballon eller et bordtennisbat. Skaftet er smalt og elastisk og holder vanten fast på barnets håndled, mens hånden i vanten er bred, rund, rummelig og fleksibel.

»Vuggestuebørn er meget intuitive og tænker ikke over, hvad de har på, hvis bare det virker og ikke generer. Formen på vanten gør, at så snart barnet griber fat om noget, så tilpasser vanten sig bevægelsen,« siger Martin Niemann.

Vanten er ikke tyk som en luffe, men varm, da materialet er 50 procent uld.

»Vi har ikke minus 20 grader i Danmark, men vanten skal kunne holde børnene varme en kold dag på legepladsen og samtidig sikre fri bevægelighed,« siger Martin Niemann.

Børnehavegrupperne fra Røde Ko i Centrum kører hver anden uge i skoven til institutionens skovhus ved Skodsborg. I dag har børnene fået vanterne på til ære for Børn&Unges fotograf. Selvom de er tiltænkt vuggestuebørn, så er børnehave­børnene også glade for dem.

En dreng vil have to forskellige farver vanter på og synes, de er fine at køre på løbecykel med. En anden er godt tilfreds med, at han kan både åbne sin madkasse og spise med vanterne på.

Pædagog Duddi Stockfleth håber, at vanten bliver en succes.

»Hvis jeg skal fortsætte med at give fingervanter på i 18 år endnu, før min pension, får jeg gigt,« siger hun.

I første omgang sættes 8.000 par vanter i produktion. Hvor eventyret ender, må tiden vise.

»Hvis vanterne sælger godt i Danmark, prøver vi også andre lande. Eventyret er kun lige begyndt,« siger Martin Niemann, der på sin ugentlige fridag er blevet pædagogisk konsulent for Toddler Copenhagen.

»De spørger mig til råds om andre børneprodukter og har set et lys i at få en pædagog ind,« siger han.

Når vanten er færdig fra fabrikken, vil han tage rundt til danske daginstitutioner og vise den frem.«

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.